Cupcakes med hindbær
Foto: Tia Borgsmith | Skønne cupcakes med syrlige hindbær, der giver et godt modspil til den søde og saftige kage.
Hendes Verden

Cupcakes med hindbær

Hindbærcupcakes

Del på

De lækre saftige cupcakes bliver endnu bedre af at få en skøn og syrlig hindbærfrosting på toppen. Her har vi pyntet de fine cupcakes med flotte røde chokohjerter. Se her, hvordan du bager og pynter hindbærcupcakes:

Af Bente Nissen Lundsgaard 19.apr.2017 Mad

1 TIME 0 MIN.

Ca. 12 stk. hindbærcupcakes

250 g sukker
2 æg
125 g blødt smør
1½ tsk. vaniljeekstrakt eller vaniljesukker
¼ tsk. salt
375 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
4 spsk. mælk
100 g hindbær, optøede fra frost kan bruges


Hindbærfrosting:
75 g hindbær, frosne kan bruges
2 spsk. vand
150 g smør
300 g flormelis


Pynt: 12 friske hindbær samt sigtet flormelis

Sådan bager du cupcakes med hindbær

1. Pisk sukker og æg cremet. Pisk smør, vaniljeekstrakt og salt i. Bland hvedemel og bagepulver, og vend det i. Rør mælken i. Vend hindbærerne i dejen.


2. Fordel dejen i 12 muffinforme, gerne de hvide af kraftigt papir. Bag kagerne ved 175 gr. i ca. 25 min. på midterste ovnribbe. Afkøl kagerne.

PRØV OGSÅ: Fastelavnsboller med flødeskum


3. Kog hindbær og vand op 2-3 min. i en lille gryde, og mos hindbærrene godt ud med en grydeske. Afkøl hindbærblandingen. Pisk hindbærblanding, smør og flormelis sammen med en håndmikser, til det er cremet.

4. Sprøjt eller smør det på kagerne. Her har vi brugt en sprøjtepose. Pynt kagerne med hindbær, sigtet flormelis og evt. chokohjerter.

Find flere tips til nem aftensmad

 

SE MERE: Sarah Bernhardt kager

 

Sådan laver du røde chokohjerter til dine hindbærcupcakes:

1. Hak 100 g hvid chokolade. Smelt 2/3 af den i mikroovn eller over vandbad. Rør resten af chokoladen i, til den er smeltet. Farv chokoladen rød med levnedsmiddelfarve.

2. Smør den røde chokolade ud på bagepapir. Når den næsten er stivnet, udstikker du små hjerter med en kageudstikker. Lad hjerterne stivne helt, evt. i køleskabet, inden de bruges som kagepynt.

Læs alt om cupcakes
Del på
Kommentarer (0)
Henter...