Sådan opbevarer du brød og kager
SPONSORERET indhold

Sådan opbevarer du dit bagværk

På køl? Eller frys? Eller bare i brødboksen? Her får du gode tip til at opbevare dine hjemmebagte brød og kager.

Af: Louise Gade Sig Foto: stockfotoart / Alamy Stock Photo
25. aug. 2019 | Mad | ALT for damerne

Opbevaring af brød
Det meste brød opbevares bedst ved stuetemperatur i en brødboks, en papirspose eller en perforeret plasticpose, hvor det kan ånde og bevare en god skorpe. Hvis hvedebrød står i køleskab, bliver det hurtigt hårdt og tørt, hvorimod rugbrød sagtens kan opbevares i køleskabet.

SE OGSÅ: 5 gode råd: Sådan bliver din ovn helt ren

Opbevaring af kager
Kager holder sig som udgangspunkt bedst, hvis du putter dem i beholdere ved stuetemperatur. Laver du en for eksempel en kiksekage eller en gulerodskage med smørcreme på toppen, skal det i køleskabet. Småkager kan holde sig længe i tætsluttende bøtter – bevar sprødheden ved at lægge et stykke bagepapir mellem dåse og låg.

Frysning
Vil du opbevare brød eller kager over længere tid, kan de dybfryses. Men ikke alle brødtyper egner sig lige godt - brød med sprød eller tyk skorpe er svære at fryse, uden at skorpen løsner sig fra ’indmaden’. Det kan hjælpe at fryse brødet skåret i skiver. Optø ved stuetemperatur i emballagen.

LÆS OGSÅ: Dette lille trick kan hjælpe dig til at vælge den perfekte avocado

Holdbarhed
Det meste hjemmebagte brød kan holde sig tre dage, før bliver det kedeligt og tørt. Det samme gælder kager. Er dit brød blevet tørt, kan du altid trække levetiden en ekstra dag ved at riste det.

Find fine dåser
Det er altid lidt sjovere at finde bagværket frem, når du har puttet de i finurlige eller smukke dåser.

Anbefalet til dig