crossfit
SPONSORERET indhold

Michelle Kristensen: Hvis du kun kan træne 1 gang om ugen ...

Se Michelle Kristensens bud på træning, der giver dig max udbytte - også selv om du ikke træner flere gange om ugen.

Af: Michelle Kristensen Foto: Getty
08. sep. 2016 | Sundhed

Vi har så travlt, og det kan være svært at få tid til at opfylde Sundhedsstyrelsens krav om, at vi skal være fysisk aktive med moderat til høj intensitet 30 minutter hver dag.

Men træning en gang om ugen er bedre end ingen træning. Og hvis du træner crossfit, får du fuldt udbytte af din indsats – også selvom den ikke er lige så hyppig, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Derfor er crossfit godt
Crossfit træner tre vigtige områder:

1. Fleksibilitet
Fleksibilitetsøvelser er vigtige for både din holdning og din skadesrisiko. Hvis kroppen er stiv, vil du bevæge dig dårligere, og det kan medføre, at du ikke får trænet alle dele af musklerne.

SE OGSÅ: Sådan undgår du skader, når du træner

2. Styrke
Styrketræning skal gøre dig stærk til at klare hverdagen. En stærk krop er mindre tilbøjelig til at få skader og har derudover også et højere stofskifte. Styrketræning er derfor godt både for din generelle sundhed og for din krops udseende.

3. Kondition
Konditionstræning træner hjertet og får blodet pumpet godt og grundigt rundt i kroppen. Du forbrænder en del kalorier, men vigtigst af alt, forbedrer du din evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Så hvis du kun har en dag om ugen at træne i, kan du med fordel hoppe med på crossfit-vognen.

Men husk at lytte til din krop, så du ikke bliver skadet, og tag lige et ekstra kig i din kalender. Måske du kunne skære noget tv-kiggeri væk og få tid til at træne to eller tre gange om ugen.

SE OGSÅ: Anna Bogdanova: "Sundhed giver mig frihed"