banner image

8 NUMRE AF ALT FOR DAMERNE     KUN 200 KR.    SPAR 32%

BESTIL HER

Kom med til ALT for damernes danseevent & dans med bl.a. Silas Holst søndag 30/10 i Nørrebrohallen.   Tilmeld dig her.

Det sker der i kroppen, når du gaber
Få forklaringen på hvad der sker i din krop, når du gaber.

Det sker der i kroppen, når du gaber

Det sker der i kroppen, når du gaber

Forskningen har endnu ikke præcist klarlagt, ­hvorfor du gaber. Men­ sandsynligvis spiller temperaturen i din hjerne en rolle.

Af Christina Bølling

Hjernen

Når det kommer til, hvorfor vi gaber, tyder forskning på, at det har noget med temperaturen i hjernen at gøre. Når hjernen bliver for varm, mindsker det vores årvågenhed, og derfor skal den gerne køles ned. Og det bliver den, når vi gaber. Således har forskere påvist højere temperaturer i hjernen hos både rotter og mennesker forud for, at de gabte, ligesom de også kunne se, at temperaturen faldt efter gabet. Og hvornår er det så, at temperaturen i hjernen stiger? Det gør den blandt andet, når vi bliver trætte og keder os, ligesom det også kan ske, når vi er stressede.

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du får massage

Musklerne
Ud over at dine kæbe­muskler bliver strukket, kan et gab også ­ledsages af en række andre stræk, nogle strækker f.eks. armene, mens andre læner hovedet tilbage.

Blodomløbet
Den dybe vejrtrækning øger i samarbejde med musklernes strækken blodgennemstrømnin gen til hjernen, hvilket gør, at der bliver sendt køli­‑gere blod til hjernen, og at det ­varmere blod bliver ledt væk fra hjernen.

Velvære
Hvis du oplever en vis ­tilfredsstillelse ved at gabe, er der ikke noget at sige til det. Et gab udløber nem­lig stoffet dopamin, der er med til at give dig en følelse af ­velvære. Derudover kan et gab også være en lejlighed til at få strukket musk­lerne i blandt andet ansigtet, hvilket også kan være rart, hvis du f.eks. har siddet med "stoneface" foran ­computeren i længere tid.

Smitte
Gab smitter, hvilket vil sige, at hvis nogen omkring dig begynder at gabe, gør du det med større sandsynlighed også selv. Hvorfor det er sådan, ved man endnu ikke, men en teori er, at et godt gab blandt en gruppe kan være med til at øge gruppens årvågenhed, hvilket giver god mening, hvis man taler evolution og overlevelse. Hvor meget, du lader dig smitte af et gab, afhænger din personlighed, for eksempel har det vist sig, at psykopater og andre med manglende empati ikke bliver påvirket af andres gab på samme måde som mennesker med en høj grad af empati.

Kilde: Huffingtonpost.com, Videnskab.dk, Politiken.dk og Psychologytoday.com


LÆS OGSÅ: Skal jeg drikke under træning?

LÆS OGSÅ: 5 overraskende fordele: Så sundt er det for dig at gå en tur

LÆS OGSÅ: Hvorfor sveder jeg ikke, når jeg træner?

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok