Få Anne Bechs bedste træningstips
SPONSORERET indhold

Få Anne Bechs bedste træningstips

Af: Christina Bølling / Anne Bech
15. aug. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Nr. 2
Lad være med at drikke for meget vand inden træning – vent til bagefter.

SE OGSÅ: De bedste tip til en slank talje

Nr. 3
Sørg for at have dit træningsudstyr i orden. Hvis du skal starte med at løbetræne, så tag ned i en god løbeforretning, og få taget en løbetest, så du er sikker på, at dine sko passer til din løbestil.


SE OGSÅ: 10 overraskende slanketip

Nr. 4
Styrketræning behøver ikke være noget, du gør med vægte. Ordet er egentlig styrke – og træning sat sammen. Og det kan være ligeså hårdt at træne med din egen kropsvægt. Derfor behøver du heller ikke gå i fitnesscentret ­– dit træningsprogram derhjemme kan virkelig være lige så effektivt.

De 10 bedste coachingtips til træningen
Udstyr, tidspunkter for træning og kunsten at lave aftaler med dig selv. Her får du Anne Bechs 10 bud, når det kommer til din træning.


Nr. 1
Lad være med at lægge for hårdt ud! Det er absolut det vigtigste. Der er ikke noget mere demotiverende, end at få en fibersprængning på første løbetur, fordi du gik for hårdt til den.

SE OGSÅ: 12 sunde sommertip (der holder hele året)

Nr. 5
Find ud af, hvornår lige præcis du træner bedst. Er du bedst om morgenen? Eller har du det bedst om eftermiddagen eller aftenen? Der er meget stor forskel på dit udbytte af træningen, hvis du træner på et tidspunkt, hvor din krop egentlig er træt.

Nr. 6
Lav en fast aftale med dig selv. Det går ikke med "jeg ser lige, om jeg kan få løbet en tur i dag".
Det er "i denne uge skal jeg løbe tre gange, og det er mandag, onsdag og lørdag kl. XX" Og så står det ikke til diskussion.

Nr. 7
Husk at udføre alle øvelser i "god form". Altså: du skal lave alle bevægelser og øvelser med spændt mave, og i hele bevægebanen. Hvis ikke du kan udføre øvelsen helt, kan du ikke tage flere gentagelser, og risikerer at lave en skade i stedet for.

Nr. 8
Lær at lytte efter din krop. Der er forskel på "trænings-øm" og "jeg er overanstrengt". Hvis du føler, at du er overanstrengt, skal du ikke piske din krop igennem en træning, men smække benene op og slappe af med god samvittighed.

Nr. 9
Kom udenfor og træn! Det er livsbekræftende, godt for dit D-vitamin-niveau og dine hormoner, der bliver stimuleret af sollys, og det vil gøre, at du føler dig bedre tilpas og mindre stresset.

Nr. 10
Gør det hele med glæde. Der er ikke noget slankemiddel, der er ligeså godt som en positiv indstilling!