Slut fred med din krop

Du vågner om morgenen og samler dine våben op. De ligger ved siden af din seng – pistoler, sabler og en enkelt machete – og før du er helt vågen og bevidst, bliver de en del af dig. Våben er gode af have, for de beskytter mod trusler fra omverdenen, men når de bruges mod os selv, er de livsfarlige og en hindring for, at vi kan blive lykkelige. Det er store metaforer, psykoterapeut og coach Jane Lemmeke bruger, når hun skal beskrive den krig, de fleste kvinder kæmper med deres krop hver eneste dag, men det er også store kræfter, du er oppe imod, mener hun.

– At være utilfreds med sin krop er først og fremmest kulturelt betinget. Hvis du tager til Uganda og spørger en kvinde, hvad hun ikke er tilfreds med på sin krop, kigger hun på dig, som om du er faldet ned fra månen. I den vestlige verden er vi ekstremt kropsfikserede. Vi har et billede af kroppen, som er promoveret af modeindustrien, og som 99 procent af befolkningen ikke kan leve op til. Hele vores kultur er bygget op omkring en illusion om, hvad det vil sige at have en skøn krop, mener Jane Lemmeke og forklarer, at mennesket er et flokdyr, der helt basalt bare gerne vil passe ind. Og hvis normen er, at man skal være tynd og ung, så er det sådan, vi gerne vil se ud.

Eventyret om lykken
Men det virker jo absurd, at vi, der er bedre uddannede og velinformerede om sundhed og krop end nogensinde før, stadig jagter en lykke, der ser ud som en sekstenårig dreng med store bryster. Jane Lemmeke forklarer det med, at den gængse fortælling i vores kultur er som det klassiske eventyr, vi får fortalt igen og igen. – Det er aldrig den grimme, fede prinsesse, der får prinsen. Når vi ser reklamer og læser magasiner, er det altid de slanke kvinder, der sælger budskaberne om lykke. Vi bliver konstant konfronteret med det smukke og slanke, og det er derfor, du tænker ”hvis jeg bliver tynd, bliver alting godt”. Jane Lemmeke underkender absolut ikke, at det faktisk kan føles som lykke, når vægten viser færre kilo end i går.

– Ja, du bliver glad, når du har tabt sig, men det er den samme kortvarige glæde, som når du nyder en kop kaffe. Det er en flygtig lykkefølelse, der går væk igen. Du bliver ikke grundliggende gladere af at blive tynd. Det er et fix, men ikke ægte glæde, forklarer Jane Lemmeke, der ofte ser, at mange kvinder oplever nærmest det modsatte af lykke, når de har tabt de forjættede kilo.

– Ofte er det fokus, der handler om at slanke sig, et sted du kan have alle dine utilfredsheder. Det er lidt ligesom altid at skændes om, hvis tur det er til at støvsuge. Det handler jo ikke om at støvsuge, men om andre ting som kan være svære at adressere. Måske er der en usagt konflikt med din chef eller mand, og i stedet for at tage fat i det begynder du at kigge på dig selv og din krop. Men så opdager du, at du efter alverdens slankeforløb, stadig er ked af det. Livet har ikke ændret sig, selvom kroppen har, forklarer Jane Lemmeke.

LÆS OGSÅ: 3 kvinder: Sådan lærte jeg at elske min krop

Hvad gør dig glad??
Men hvad gør du så, når du faktisk er en af dem, der tror, lykken er et par jeans i en mindre størrelse? Hvordan kan vi ændre den tankerække, der gør os til små hamstere i det hjul, der drejer sig om slankekure og en evig jagt på en smallere talje og tyndere lår? Netop fordi vi er så vant til at forbinde lykken med en smuk og slank krop, er det svært at ændre den måde, vi tænker om os selv på. Du skal blive bevidst om dine bevæggrunde for at kunne forholde dig til dem, forklarer Jane Lemmeke.

– Du skal spørge dig selv: ”Hvad vil det give mig, hvis jeg taber mig?”. ”Hvad er det, der hindrer mig i at være lykkelig, som jeg ser ud nu?”. Så kommer du lidt væk fra det med maden og kommer meget hurtigt til at begynde at stille spørgsmålstegn ved det, der faktisk betyder noget. Du skal tænke på, hvornår det er, du er lykkelig. Hvad skal der til for, at du er glad? Det er jo ofte de simple ting, lykken er bundet op på. Prøv at finde ud af, hvad der skal til for at få mere af det, siger Jane Lemmeke og fortæller, at man nogle gange kan gøre det selv, og at man andre gange har brug for lidt hjælp – f.eks. et kursus eller en terapeut.

– Ofte reagerer man ud fra gamle mønstre som ”der er ingen til at hjælpe mig, så jeg må gøre alting selv” eller ”jeg kan ikke stole på nogen” eller ”jeg er ikke god nok”. Det er ubevidste strategier, men når du bliver bevidst om dem, kan du holde dem ud i strakt arm og se, om du kan bruge dem til noget godt. Du skal forsøge at skabe nye mønstre og agere ud fra ny viden om dig selv.

Vælg livet
De, der kommer hos Jane Lemmeke for at få hjælp, er ofte kvinder, der lider af dårligt selvværd – uanset om overskriften hedder stress eller krop eller følelsen af ikke at være god nok.

– Normen i samfundet er, at der er status i at være stresset, ligesom der er status i at være tynd. Det gør, at man mister den stopknap, der tillader, at man en dag går tidligt fra arbejde eller spiser kage til kaffen. En gang imellem skal man arbejde hårdt, men ikke hele tiden. Det svarer jo til en atlet, der altid er i topform. Det kan kroppen ikke holde til, forklarer Jane Lemmeke.

Helt grundliggende handler lykke og tilfredshed om følelsen af at have et valg. Du kan gå på nok så mange slankekure og være nok så fikseret på at være tynd, men hvis du ubevidst føler, at du er nødt til det for at få accept, er det forbundet med såkaldt psykologisk smerte, fortæller Jane Lemmeke.

– Der er intet i vejen for, at man gerne vil se godt ud og føle glæde ved at købe nyt tøj, men hvis det er det, der skal til for at føle sig lykkelig, er det indskrænkende for ens liv, siger hun og forklarer, at når du holder op med at se den smalle sti som den eneste saliggørende vej i ens liv, er det, du for alvor holder op med at bekrige dig selv.

– Du kommer ud af den mentale fiksering og begynder at leve dit liv. Når du holder op med at slås med dig selv, kan du begynde at se på alle de andre aspekter, livet består af. Hvordan har jeg det med mit ægteskab? Hvordan går det med mine børn? Med mit job? Bor jeg, som jeg har lyst til? Du har et valg: Du kan blive ved med at slås med sin krop, eller du kan stoppe. Men det er dig selv, der fører pennen.

Et typisk forløb hos Jane Lemmeke er femseks sessioner, hvor man får nogle værktøjer og strategier til at komme ud af selvledefælden, når man falder i den. For det holder man aldrig op med, siger hun.

– Det er umuligt at være hundrede procent tilfreds med sig selv og sin krop hele tiden. Du hverken kan eller skal være tilfreds konstant – ligesom du heller ikke kan være forelsket hele tiden. Du holder ikke op med at falde i fælderne, hvor du er utilfreds med din krop og dit liv, men når du gør, skal du vide, hvordan du kommer ud af den igen og frem for alt stole på, at du selv kan styre det, siger Jane Lemmeke.

Du kan, hvad du vil
Jane Lemmeke mener, vi på samfundsmæssigt plan har mistet fornemmelsen af, hvad vi vil have. Vi følger med uden at stoppe op. Vi agerer, og når vi endelig opfordres til at reflektere, kaldes det mindfullness.

– Men det er endnu en ting, vi skal sætte os ind i og leve op til. Vi bliver bombarderet med former. Man bliver delt op i vindere, der spiser sundt, og tabere, der spiser usundt. Men mad er jo mad. Mad er kalorier. Der er ikke noget i vejen med at være sund. Men der er noget i vejen, når det bliver fanatisk. Jeg synes, det tangerer nypuritanisme, og at det er problematisk, når man bruger ordet ”at synde” om mad. Det bliver nærmest religiøst. Hvad er det for et liv, hvis man siger nej til fødselsdagen, fordi man ved, der bliver serveret lagkage?, siger Jane Lemmeke og synes derfor, man helt konkret kan begynde med at stille spørgsmålet, om man virkelig vil ligge under for en kultur, der sender sundhedspolitiet ud, når man har spist en lakrids.

– Hvad synes du egentlig om, at du er underlagt en kultur, hvor det kan føles, som om du ikke kan gå udenfor en dør, medmindre du ligner en supermodel? Engang var det smukt at ligne Joan fra ”Mad Men”. Vores billede af skønhed ændrer sig hele tiden. Det er fashion, og det er sjovt. Men det har ikke noget med lykken at gøre, siger Jane Lemmeke og opfordrer til at udfordre det moderne eventyr om den smukke, tynde prinsesse.

– Vi er opdraget til at skulle leve lykkeligt til vores dages ende. Det er eventyret om prinsen og den smukke prinsesse igen. Men det er jo ikke rigtigt. Og man bliver ulykkelig, hvis man tror, det er sådan, verden hænger sammen. Du kan gøre lige præcis, hvad du har lyst til, men mange af os kan blive så fanget i angsten for at fejle, at vi nøjes med det, vi tror, vi kan. Det er synd, for så får vi ikke udnyttet vores potentiale – og muligheden for at skabe vores helt eget eventyr.

LÆS OGSÅ: "Man skal ikke leve i fuld kontrol"