Sebastian og Andreas Jessen: "Ingen af os skal føle sig mindre værd"

Solen titter frem fra de høje gule bygninger og får skyggerne til at danse i den gårdhave i indre København, hvor vi har sat os til rette med hver vores boblende lemonade med en kvist timian i.

– Den er lidt fræk den her, svarer Andreas Jessen, da jeg spørger ind til lemonaden, som han lige har taget en slurk af.

– Har du nok tøj på, spørger Sebastian Jessen, da solen forsvinder om bag en sky. Der er vist ingen tvivl om rollerne i deres søskendeforhold: den omsorgsfulde storebror og den kække lillebror.      

Vi er her for at snakke om deres job som skuespillere, men først og fremmest om, at de er brødre. Brødre, der afslutter hinandens sætninger og griner højlydt af hinandens jokes. De er aktuelle i den nye TV 2-serie ”Alfa”, som de tre brødre Milad, Mehdi og Misam Avaz står bag, hvor de spiller, ja, brødre.        

– Det er en drøm, der går i opfyldelse, for det har vi ofte snakket om, at vi gerne ville. Men solen og stjernerne skulle stå på en bestemt måde, for at det lige passede – og det gjorde det så nu, siger Sebastian.

Lillebror Andreas supplerer:

– Vi er meget taknemmelige for, at vi får lov til at dele denne oplevelse. Vi har lavet det samme i så mange år, og vi har da også været castet til noget sammen, men nu skulle det endelig være.

Om at arbejde sammen

Det er første gang, at Sebastian og Andreas Jessen medvirker i den samme produktion, og det har været en stor støtte for dem at have hinanden at læne sig opad, fortæller de. 

– Vores arbejde er meget intenst, så det er rart at kunne losse af, når tingene er svære, men det er også rart at kunne dele de små succeser, der kommer hen ad vejen, siger Andreas.

– Og som lillebror er det jo dejligt at have sin storebror, der kan passe lidt på en.   

LÆS OGSÅ: Sofie Gråbøl om verdensstjerne: ”Det berørte mig meget at møde ham igen”

Men det har heller ikke været uden udfordringer. For i den nye TV 2-serie ”Alfa” bevarer de titlen som brødre, men hvad gør man, når ens relation i virkeligheden ikke stemmer overens med fiktionen?

Andreas: – Som brødre har vi en helt speciel kemi sammen, fordi vi altid har kendt hinanden, men i ”Alfa” har det været en udfordring, at der er nogle ting i vores personlige relation, som vi skal lægge fra os, fordi det ikke stemmers overens med vores karakterers forhold til hinanden. Det kan for eksempel handle om, hvilket statusforhold karaktererne har i forhold til det, vi har i det virkelige liv.

Sebastian: – Og hvilken energi man kommer ind i en samtale med. Vi har bare en særlig måde at være på over for hinanden, og når en instruktør beder os om at gøre det stik modsatte af, hvad der falder os naturligt, er spørgsmålet: Kan jeg overhovedet få det ud af munden?

Andreas: – I ”Alfa” er det for eksempel en udfordring for Jakob og Adam at skulle give hinanden et kram, men for os er det jo det mest naturlige.

Sebastian: – Ja, det er underligt, at det pludselig skal være en anstrengende ting. Men sådan er det jo at lave skuespil.

Om at konkurrere

Selvom brødrene arbejder i samme branche, mener de ikke, at der er konkurrence imellem dem. Der har dog været én episode, hvor de gik til casting på den samme rolle, som endte med at gå til Andreas.

– Det var på TV 2 Charlie-serien ”Mercur”, og der vidste vi slet ikke, at den anden også var til casting. Timingen var så uheldig, for jeg ringede til dig og sagde, at jeg havde fået den, og det var sådan, du fandt ud af, at du ikke havde fået den. Jeg var jo bare glad for, at jeg havde fået en rolle, men havde jeg vidst, at Seb også havde castet på den, havde jeg selvfølgelig været lidt mere gelinde omkring det.

– Det kan jeg næsten ikke huske, så det er jeg nok kommet hurtigt over igen. Det er ikke altid, vi deler, hvad vi går til casting på, og måske er det ubevidst, men en måde at skåne hinanden på, siger Sebastian.

– For mig handler det mere om, at vi konkurrerer med omverdenen for at få dem til at forstå, at vi er to forskellige mennesker, der kan forskellige ting. Vi bliver ofte forvekslet, siger Andreas.

Brødrene er dog bevidste om, at der kan opstå konkurrence, når man arbejder så tæt sammen. Derfor har de valgt at tage nogle ting i opløbet, for eksempel det med lønnen.

– Vi får det samme for at medvirke i ”Alfa”, for det var vigtigt for os, at der ikke var nogen forskel, siger Sebastian.

– Ingen skulle sidde med følelsen af, at den ene var mere værd end den anden, tilføjer Andreas.

Om at miste

Selvom der både er fordele og ulemper ved at være brødre i samme branche, er der ingen tvivl om, at de altid er der for hinanden. Særligt en episode i deres liv har gjort dem opmærksomme på værdien af at være brødre, siger de.

– Vores far gik bort for seks år siden, og det er nok der, vi har haft allermest brug for hinanden. I den tid var Seb den eneste, der forstod, hvad jeg gik igennem og omvendt, fortæller Andreas, og Sebastian giver ham ret: 

– Det er der ingen tvivl om.

Hvordan brugte I hinanden til at komme igennem sorgen?

Sebastian: – Det er svært at sætte ord på, men der eksisterede bare en grundforståelse af, hvordan vi hver især havde det. Pludselig var det bare os to og vores mor, og vi skulle være der for hende.

Andreas: – Jeg var meget bevidst om, at vores mor var i en anden situation, for hun havde mistet sin livsledsager og sjæleven, men der var faktisk noget, der virkelig slog mig, da vi mistede vores far: Tænk at være enebarn, når man mister en af sine forældre – hvor må det bare være hårdt!

Sebastian Jessen nikker anerkendende og istemmer:   

– Det kan jeg slet ikke forestille mig. Det havde været forfærdeligt ikke at have hinanden.

Om at være fædre

For seks år siden blev både Sebastian og Andreas Jessen far til en søn med kun 14 dages mellemrum. Biologisk set er deres to sønner fætre, men de er næsten vokset op som brødre. Og det glæder de to Jessen-brødre.

– Det er sjovt, hvordan vores sønner supplerer hinanden. De er så forskellige på rigtig mange punkter, men de kan bare sammen. Jeg tror, at de lærer meget af hinanden, og det er stort for mig og Sebastian at være vidne til og kunne dele med hinanden. For eksempel når vi nu tager en tur i sommerhus, er det oftest som to fædre med vores børn og ikke bare en druktur med drengene, siger Andreas.

– At blive fædre på samme tid er den største glæde, vi har delt. Det er jo også meget større, end at vi har lavet en tv-serie sammen. Det blegner fuldstændig, siger Sebastian.

LÆS OGSÅ: Claus Riis Østergaard: "Jeg glemmer aldrig Mia komme stormende ind ad døren"

Da brødrenes sønner er så tætte både alders- og følelsesmæssigt, er de også enige om, hvad de gerne vil give dem med fra deres egen opvækst.

– Man vil jo gerne skabe det bedste menneske i sit barn, men hvordan gør man lige det, når man ikke selv er perfekt? Hvis noget går Hector på, så prøver vi at snakke med ham om det, selvom han ofte ikke vil, men vi er nødt til at insistere, så vi kan forstå ham. Vi er selv vokset op med, at det ikke er farligt at tale om tingene, og det er vigtigt for mig, at mine børn også forstår, at det aldrig kan skade. Tværtimod, det gør kun alting lettere på den lange bane, fortæller Sebastian.

– Og så vil vi gerne give vores børn følelsen af, at de altid bliver set, og at de ikke skal bevise noget for at være elsket, tilføjer Andreas.

Om at være ung og presset

Både Sebastian og Andreas Jessen er efterhånden veletablerede navne i branchen. Alligevel er de begge taknemmelige for at have fået hovedrollerne i ”Alfa”. For som skuespiller skal du aldrig tage noget for givet. Du bliver husket for din sidste rolle.

– Jeg har fået chancen for en ny type rolle, som jeg længe har håbet på. Milad (instruktør, red.) er den første, der tør at give mig den. Vi er i et fag, hvor vi skal have lov til at vise, hvad vi kan. Vi kan ikke bare gå ud og gøre det. Der er nogen, der skal sige: ”Jeg tror på, at du kan det her”. Så Milad har taget et sats, og det betyder meget for mig, fortæller Andreas.

Det er en kæmpe cadeau til dig, men det er vel også et pres?

– Det er også et pres, men det er et fedt pres. Det gør, at jeg har lyst til at arbejde hårdere, og det elsker jeg, siger Andreas.

I første afsnit af ”Alfa” er hans rolle Adam hos lægen, da han er overbevist om, at han har en alvorlig sygdom. Lægen konstaterer, at han lider under det pres, der følger med at være en ung fyr, der konstant skal præstere.

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann: ”Hvis vi gør lykken til noget, vi skal stræbe efter, er den svær at fastholde"

Og netop det pres har også brødrene mærket.

– 20’erne er vildt sårbare, for det er en årrække, hvor man får defineret, hvem man er, hvad man skal lave, og hvor man vil hen i livet. Det er også en vigtig tematik i ”Alfa”. Denne her konstante tvivl på sig selv og hvem man er, tager serien fat i. For mange unge er stressede, har angst og føler sig ensomme, og det burde vi jo ikke være, men vi lever i et samfund, der er skruet sådan sammen, at vi hele tiden skal præstere noget mere. Vi er en del af en generation, der har fået at vide, at vi kan og skal være den bedste til alt. Det, tror jeg, skaber en følelse af tomhed i mange mennesker, for vi kommer aldrig til at kunne leve op til hverken vores egne eller samfundets forventninger, siger Andreas.  

Har I for høje forventninger til jer selv?

– Ja, det kæmper jeg stadig med, selvom jeg ikke er i 20’erne længere. Jeg får stadig den der følelse af ”åh altså, hvad skal der så ske?”, selvom jeg faktisk har det pissegodt. Jeg er sund og rask, og jeg har en dejlig søn. Det er stadig vigtigt at have ambitioner, men det må bare ikke tage overhånd, siger Andreas og fortsætter:

– Jeg oplevede især en svær tid, inden jeg blev bekræftet i, at jeg skulle fortsætte min vej som skuespiller. Jeg ved, at det er naturligt at have det sådan i perioder, og jeg kommer da sikkert til at gå igennem flere ting, hvor det føles svært, og hvor jeg måske tvivler på, om det er det, jeg skal. Men jeg øver mig i at være til stede, og jeg minder mig selv om, at der, hvor jeg er lige nu, er godt nok. Det behøver ikke hele tiden at blive vildere, og jeg skal ikke altid fokusere på et nyt mål.

Sebastian: – Jeg har ofte haft en følelse af, at NU sker der noget. Men hver gang er der ikke sket det, jeg havde forestillet mig. Så er vi tilbage til det med at være ved det næste i stedet for at være i nuet. Der er en generel, men yderst uhyggelig tendens til, at alle unge mennesker er et helt andet sted end der, hvor de rent faktisk er. Det kommer til udtryk på alle mulige sociale medier; Tik Tok mig her og Tik Tok mig der. Det er virkelig skidt, at vi er blevet så afhængige af vores telefoner, og den adfærd, vi har omkring dem, kommer vi til at give videre til vores børn. Og jeg skal ikke være hellig, for jeg sidder også med min telefon foran børnene, selvom jeg bør være et godt eksempel.

Andreas: – Der er en selvbevidsthed i børn, og den er rykket endnu længere ned i alder, end da vi var børn. Det handler meget om, hvordan ting ser ud udadtil og især på sociale medier. Jeg skal absolut heller ikke være hellig, for jeg har selv en Instagram med mange følgere, men jeg er også voksen. Der sidder bare nogle på 12 år, der vil vise, at de har købt en eller anden taske. Men det skal de ikke. De skal bare sidde og lege i noget sand, men de kopierer jo os.

Om talent og succes

Som 22-årig blev Andreas optaget på skuespillerskolen i Odense efter længere tids tvivl om, hvilken vej han skulle gå. Det var på trods af et cv, der vidnede om en skuespillerkarriere, der allerede var godt i gang.

– Jeg var én af otte elever, der fik en plads ud af måske 1.000 ansøgere, så det føltes lidt som at få at vide: ”Du har talent!”.

Sebastian, der også har været skuespiller fra barnsben med roller i film som ”Anja og Viktor – kærlighed ved første hik” og ”Rich Kids”, har svært ved at sige, at han har ”talent”, selvom han har været en del af flere store succeser på skærmen.  

– Jeg må aldrig miste lysten til at blive bedre og klogere, for hvis man bliver for bevidst om sine egne evner eller talent, kan man miste nysgerrigheden omkring sit fag. Man må aldrig blive for magelig eller få følelsen af, at ”nu kører det bare”, siger Sebastian.

LÆS OGSÅ: Phillip Faber: "Jeg har aldrig prøvet noget lignende i hele mit liv"

Succes har der dog været masser af for både Sebastian og Andreas, og svaret kommer prompte, da de bliver spurgt om den hidtil største.

– Filmen ”Mens vi lever”. Uden tvivl. Det er den, jeg har fået mest cadeau og anerkendelse for, siger Sebastian, inden han retter blikket mod sin lillebror.

– Det må være ”Mercur” for mig. Jeg fik en Robert-nominering for min præstation, som jeg var sindssygt stolt over – dog i kategori med Lars Mikkelsen, så jeg vidste, der ikke var noget at gøre. Men anerkendelsen fra branchen betød meget, siger Andreas og tilføjer:

– Det var det år, hvor vi begge var nomineret som mandlig hovedrolle i en tv-serie og en film. Det var en succesoplevelse for os begge.