Phillip Faber: "Jeg har aldrig prøvet noget lignende i hele mit liv"
Dirigent og korleder Phillip Faber har samlet os foran skærmene til fællessange om lyse nætter og Busters verden, og han er ikke i tvivl om, hvorfor fællessang har været et hit under coronakrisen. Musik er nemlig en genvej til sammenhold og styrker følelsen af at høre til et sted. Og det er ikke første gang, vi er søgt mod musikken, når verden er vendt på hovedet.
Musikken har altid været en naturlig del af Phillip Fabers liv. Som dreng sang han i drengekor og gik til klaver, og når han kørte tur i bilen med sin far, snuppede han gerne et par sangbøger med sig under armen, så de kunne sidde og skråle undervejs. I en alder af 35 år er meget anderledes fra dengang for Phillip, men især én ting spiller stadig en stor rolle. Musikken.
– Sangene og musikken er mit arbejde – men det er også min kærlighed og mit hjerteblod, fortæller Phillip.
LÆS OGSÅ: Pigekorets Phillip Faber som far: Jeg giver sangen videre til August
Han omgiver sig derfor stadig med nodepapirer i lange baner, når han til daglig arbejder som dirigent for DR Pigekoret. I den seneste tid har han fået en stor del af danskerne til at strække sig mod loftet, køre hofterne i cirkulære bevægelser og brumme mærkværdige lyde, inden han sætter sig ved klaveret og synger for i programmerne ”Morgensang med Phillip Faber” og ”Fællessang – hver for sig”. Seertallene har været tårnhøje, og det var bestemt ikke noget, som Phillip havde regnet med, da ideen tonede frem.
– Jeg har aldrig prøvet noget lignende i hele mit liv. Det har virkelig været et lyspunkt for mange mennesker, og det havde jeg aldrig drømt om. Jeg er jo dirigent for Søren!
Fællessang har været et ord – og et fænomen – som virkelig har været en ørehænger. 1,3 millioner mennesker har tændt fjernsynet fredag aften for at synge fællessang, Højskolesangbogen er for første gang landet på boghandlernes bestsellerlister, og overalt i landet har altaner og villaveje skabt grobund for syngende samvær – med afstand selvfølgelig. Og det er altså ikke første gang, at vi samles om musikken på den måde, pointerer Phillip.
– Der er tradition for at stimle sammen i krisetider – og netop dér har fællessangen spillet en kæmpe rolle. Vi så det f.eks. med de forbudte sange i Sønderjylland, som tyskerne ikke ville have, at man sang, fordi de vidste, hvor meget sangene kittede folk sammen, og hvor meget sammenhold det skabte. Vi så også sangens kraft under 2. verdenskrig med alsangsstævner, og ja, der er masser af eksempler i historien på, at sang er blevet brugt i kriser.
Hvem er Phillip Faber
Efter mange år som dirigent og korleder er det sjældent, at sang opstår spontant i Phillip Fabers liv. Men det sker sammen med sønnen August. Foto: Søren Jansby.
- Dirigent for DR Pigekoret og tv-vært.
- Vært på ”Morgensang med Phillip Faber” og ”Fællessang – hver for sig”.
- Gift med Selma Mongelard Faber, 28. Sammen har de sønnen August på 2,5 år. Bor på Vesterbro i København.
En del af noget større
Hvorfor mødes vi over musikken, når vi er i en krise?
– Grunden til, at det samler os, er jo blandt andet, at musik er en genvej til fællesskab. I sagens natur står man og trækker vejret med en masse andre mennesker. Man gør noget simultant. Selvom de andre ikke nødvendigvis er til stede fysisk, så ved man, at man står og trækker vejret sammen med dem. Det giver en følelse af at være en del af noget og høre til.
– Musik og sang er, og har nok altid været, en stor del af vores kultur. Vi synger jo i bund og grund hele tiden. Vi tænker bare ikke så meget over det, som vi gør, når noget er svært, og det er en anderledes situation. Normalt synger vi i badet, i bilen, på stadion, når vi er fulde eller fejrer nytårsaften, sankthansaften, juleaften eller andre begivenheder i livet. Der er masser af tidspunkter, hvor vi synger, fordi det er en STOR del af vores kultur, hvor man i andre kulturer måske ville danse eller noget helt tredje i stedet.
Når Phillip har sat sig ved klaveret for at spille endnu et nummer fra den danske sangskat sammen med danskerne, har han selv kunne mærke den styrke, som der følger med, når man synger sammen.
– I forbindelse med, at jeg har spillet morgensang under coronakrisen, har jeg meget tydeligt mærket forskellen på, om vi har været på skærmen eller ej. Inden kameraerne tændes, sidder jeg nemlig og spiller sangene igennem, og dér mærker jeg ikke noget. Men ligeså snart, at vi er ”på”, så kan jeg fornemme, at jeg ikke er alene.
LÆS OGSÅ: Deltag i en online masterclass med Jada, Klamfyr og Soleima hjemme fra din sofa
Ifølge Phillip er der også et andet parameter, som er vigtigt for, at vi søger mod musikken i de svære tider.
– Jeg tror i lige så høj grad, det handler om valget af de sange, som vi synger sammen, når der er krise. Det er jo ikke hvad som helst. Det er den danske sangskat. Det er de sange, som vi har sunget i skolen, eller som ens forældre har siddet på sengekanten og sunget for en, da man skulle sove som lille. Sangene tapper fuldstændig ind i vores kultur, land og liv. Så det, at vi står og gør noget på samme tid, og at det er med de samme sange, viser, at vi har fælles rødder og fundament. Vi kan alle sammen stå og synge H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født”. Det giver en følelse af at være en del af noget og høre til – selv i en rodløs og svær tid.
Syng sammen
Overalt i landet blomstrer det med danskere, der synger sammen. Harmoniske toner og fraseringer er dog ikke altid den eneste grund til fællessang:
Hos sprogcenteret Lær Dansk i Sønderborg kastede man sig i 2016 ud i at bruge korsang som et værktøj i undervisningen af kursisterne, som skulle lære det danske sprog og kultur at kende. Det skulle bl.a. hjælpe med korrekt udtale og udvidelse af ordforrådet.
Forskellige steder i landet synger patienter med KOL og andre lungesygdomme i ”lungekor” for at få gavn af sang og sangøvelserne. Korsang er nemlig med til at træne og forbedre kontrollen over vejrtrækningen – og derfor oplever mange, at deres vejrtrækning bliver forbedret og lettet af at synge i kor.
Sang samler også i ”Fangekoret” i Vridsløselille Statsfængsel, hvor de indsatte synger om deres egne historier fra livet før og i fængslet. De synger både til hinanden og giver koncerter landet over, når det igen bliver muligt.
– Jeg føler faktisk også, at nogle af sangene får nye betydninger i sådanne situationer. Jeg har i hvert fald oplevet at sidde og øve mig på morgendagens sange – men det er først, når vi så går ”på” og synger dem sammen, at der er linjer, der popper op og får en helt ny betydning. Alle de følelser, der er forbundet med vores tid, gør, at en linje fra en sang, som slet ikke er skrevet til coronakrisen, pludselig taler direkte ind i coronakrisen. Det kunne f.eks. være sangen ”Tusind stykker” af Anne Linnet. Den handler om noget helt andet, men lige pludselig, da vi sang den sammen, så jeg alle fællesskaberne, familierne, sportsklubberne og alle de andre steder, hvor vi normalt samles, som splintrede. De er gået i tusind stykker – og så linjen ”kaldte du mig for ven en gang, så er jeg her nok endnu”. Den tekst eksploderede inde i hovedet på mig, og det synes jeg egentlig er ret fantastisk.
Søn og sang
Musik og sang har altid været en naturlig del af takterne i Phillips liv – sådan er det også den dag i dag, og det er vigtigt for ham at give den relation videre til sin søn.
– Musikken fylder naturligvis meget hjemme hos os, siger Phillip smågrinende og fortsætter.
– Men det er meget vigtigt for mig, at musikken er en naturlig del af mit liv og aldrig bliver en sur pligt. Hvis man er til fest med professionelle musikere, så er der aldrig nogen, der spiller, for det gider de ikke, nu hvor de har fri – de spiller alligevel hver dag. Hvis man derimod er til fest med folkemusikere eller amatører, så er der sgu altid nogen, der spiller – og sådan vil jeg være! Jeg har ikke et særlig sofistikeret klaverspil, men jeg elsker at spille klaver, så jeg sætter mig hen til klaveret, fordi jeg har lyst, og ikke fordi jeg skal øve et eller andet.
LÆS OGSÅ: Iben Hjejle: Svend Brinkmann har lært mig noget vigtigt
– Det er klart en værdi, som jeg gerne vil give videre til min lille dreng. At man skal øve sig, hvis man vil blive dygtig – og når man har gjort det nok, så kan musikken træde ind i ens liv på en fuldstændig naturlig og dejlig måde. Man kan sidde og spille, fordi man har lyst – hvis man altså har lyst, fordi min dreng skal selvfølgelig kun vælge musikken, hvis han selv vil det.
Selvom lysten er der, så kan spontaniteten omkring musikken dog godt forsvinde, når det er ens arbejde – men netop derfor, er det godt at have en søn, som kan bringe den frem igen.
– Det er meget sjældent, at det, altså sang, opstår fuldstændig spontant i mit liv længere. Det er stort set kun, når det er sammen med min dreng, at sangen lige pludselig er der uden, at jeg tænker over det. For i alle andre sammenhænge vil jeg jo altid være en, som er meget knyttet til fællessangstraditionen. Hvis der f.eks. skal synges fødselsdagssang, så kigger alle over på mig – og sådan har det været en stor del af mit liv. Det betyder, at jeg må tage ansvar, og så forsvinder alle spor af spontanitet jo fuldstændig som dug for solen.
Så på den måde har der altid været ekstra opmærksomhed på dig?
– Ja, og det har jeg ikke altid nydt. Men sådan er det jo nok bare. Og netop dét er endnu en god ting ved alt det her fællessang – at det overhovedet ikke handler om mig. Fokus er ikke på mig, men på noget, som er meget større end det – nemlig os, og måske rækker det længere ud end det. Der er lige pludselig noget, som er større end os selv og de problemer, som vi måtte gå og have. Det er jo i sig selv smukt og næsten terapeutisk.
Derfor er sang et hit
Når vi synger, bliver vi mere afslappede og rolige. Det sker, fordi hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet, frigives.
Det er nemlig med til at hæmme udviklingen af stresshormoner. Det samme sker, når vi drager omsorg for hinanden.
Undersøgelser har vist, at sang også kan have en gavnlig effekt på vores forhold til hinanden. I daginstitutioner tyder det i hvert fald på, at der opstår færre konflikter mellem børnene, når personalet bruger sang som et omdrejningspunkt i hverdagen.
Et af de områder, som aktiveres i hjernen, når vi genkender musik, er det af de steder, som er mest modstandsdygtigt over for den nedbrydning af hjernevæv, som demens kan forårsage. Derfor kan sang og musik være en god måde at kommunikere på for pårørende til demenspatienter.
Kilde: Videnscenter for sang