Julia Lahme erklærer bevægelsen for død: ”Metoo var vigtigt, men nu er den også slut”

Det helt store spørgsmål er, om Metoo-bevægelsen har gjort særlig meget for, hvordan det er at være kvinde i dag, siger trendforsker Julia Lahme.

– Metoo har ændret ganske lidt på samfundets strukturer, men der er sket noget på det individuelle plan. Kvinder ved i højere grad nu, end de gjorde før, at det er okay at sige fra overfor uønsket seksuel eller chikanerende adfærd.

Ifølge Julia Lahme vil de kommende generationer vokse op med et langt mere nuanceret forhold til uønsket fysisk kontakt, fordi der var nogen, der tog kampen under Metoo – og det må vi ikke tage for givet.

– En ung pige i dag vil kunne mærke, at hun ikke skal være bange for, at hendes mandlige lærer lægger en hånd lidt for langt foran på hendes skulder, når han vil snakke med hende, og hvis det sker, vil hun vide, at hun gerne må sige fra, og det er nok det største, som Metoo har ført med sig.

LÆS OGSÅ

Katrine Engbergs bog er baseret på et frastødende rygte: ”Jeg ville gerne pege på dem, der beskytter en overgrebsmand”

I researchen til sin nye krimi har Katrine Engberg været dybt nede i nogle af de allermest frastødende rygter, der verserer på blandt andet det sociale netværk Reddit. Med bogen ønsker hun at holde et spejl op for os alle, for hvem er ikke til fals for en hemmelighed og et rygte, der måske – måske ikke – har noget på sig? Her fortæller hun om processen, der også har skabt nye mønstre i hendes parforhold, om at blive smittet med en ny hobby og om sladderens foretrukne køn.

Én stor bølge

Ifølge Julia Lahme er det dog svært at tilskrive de positive forandringer udelukkende til Metoo, fordi der i kølvandet på bevægelsen fulgte andre, vigtige strømninger.

– Det hele skal forstås som en bølge. Det er flere spor, der kører samtidig, og som til sidst ændrer på nogle strukturerer i vores samfund. 

Lige efter Metoo fik vi kropspositivitetsbevægelsen, og uden den og Metoo tror jeg ikke, at vi havde talt så meget om overgangsalder og kvindesygdomme, som vi gør i dag. 

Det er også et resultat af de bevægelser, at flere af os nu kan besøge vores læge uden at frygte, at vi ikke vil blive taget alvorligt.

Men er vi så i mål med det hele?

– Metoo var vigtig, men nu er den også slut, og vi må ikke tro, at kampen er overstået. Kropspositivitetsbølgen er også slut, og nu skal kvinder være en størrelse 34 – igen. 

Den måde, vi ser på dét at være kvinde, der bor i en fysisk kvindekrop, er ikke i en positiv udvikling. Det, vi så, var en kulturel vækkelse, men den slags vækkelser er sjældent konstante, og de er svære at holde fast i. 

Den seneste tid har vi hørt meget om ”Tradwifes” (kvinder, der lever efter strenge traditionelle kønsroller, red.), hvor de traditionelle kønsroller bliver trukket meget skarpt op igen, og endnu værre så ser vi en stigning af hyperseksualiseringen af kvinde – og pigekroppen. 

Det er ikke nye fænomener, men de er kommet igen med dobbelt styrke siden Metoo, fordi de er en reaktion.

De korte shorts

Det betyder ifølge Julia Lahme heldigvis ikke, at Metoo ikke er til at mærke.

– Hen over sommeren har der også været en masse debat om, hvor korte pigers shorts skal være. Hvorfor skal en pige på fire år have kortere shorts på end en dreng på fire år? Den samtale ville ikke have fundet sted før Metoo. 

Så vi er i stand til at genkende nogle ting og reagere på dem, fordi vores opmærksomhed er blevet vakt, og fordi vi har lært, at vi ikke må fortie den slags ting – vi er ikke længere lige så bange for dårlig stemning. Og det er fucking fedt.

– Metoo åbnede op for samtalen om kvinders fysiske virkelighed, og nu er vi nødt til at omgøre den samtale til praktisk ligestilling. På listen over verdens mest ligestillede lande, ligger vi på plads nummer 14 – der er virkelig plads til forbedring. 

Vores idé om ligestilling er, at når der er lige mange herre og dametoiletter, så er vi i mål. Men kvinder er længere tid om at tisse, hvad vil sige, at der altid er kø foran det ene toilet og ikke det andet – er det så reel ligestilling? Eller ville det være, at der var flere dame end herretoiletter?

Der er fortsat kampe, der kan udkæmpes herhjemme, især når det kommer til kvindesygdomme.

– Næste etape er, at vi skal lave noget larm for, at der bliver investeret de milliarder, der allerede bliver brugt på at teste medicin på mandekroppen, til også at teste på kvindekroppe. 

Vi mangler at få løst mysteriet om endometriose, vi mangler at få løst mysteriet om menstruationssmerter. Vi er slet ikke færdige. Men MeToo har givet os den viden om aktivisme, vi skal bruge, for at fortsætte kampen, og det havde vi brug for, for den havde vi glemt. 

Vi må og skal sørge for, at tage indignationen med os videre.

– Metoo er slut. Desværre. Men når der er gået endnu 80 år, vil vi huske bevægelsen som et eksplosivt kulturelt knudepunkt, der skete samtidig over det hele i den vestlige verden – lidt ligesom finanskrisen.

LÆS OGSÅ

Maren Uthaug har skrevet en trilogi om at udfase mænd: "Når du først får øje på det, kan man ikke "afse" det

Maren Uthaug er aktuel med den sidste bog i ”procent-serien”. I denne uges ALT for damerne kan du møde forfatteren, der har helt et særligt blik for kønsforskelle.