Birgit Aaby: ”Jeg havde ikke en krone og købte mine møbler på afbetaling i Bilka"

Hvilken vej var den første, du gik på?

"Det var Søren Frichs Vej i Aarhus, hvor jeg blev født og boede i boligkompleks, indtil vi flyttede til Aalborg, hvor jeg startede i 1. klasse. Det var en dejlig barndom."

"Min far var dengang rottebekæmper, og min mor arbejdede med handicappede, og jeg kan huske, at jeg blev flov, når hun kom gående gennem gågaden med alle dem i kørestol. Senere flyttede vi til Mors, hvor jeg boede, indtil jeg flyttede hjemmefra. Jeg pjækkede meget fra skole, og jeg var i perioder lige så meget i skole, som jeg ikke var i skole. Jeg var mere sammen med drengene og gjorde generelt, hvad der passede mig. Jeg er faktisk blevet smidt ud af to skoler på grund af pjæk. Mine forældre syntes da ikke, det var fedt, men de havde travlt, og jeg tror ikke, de følte, der var så meget, de kunne gøre ved det."

LÆS OGSÅ: Anne Mette Kirk sagde sit drømmejob op med bævrende underlæbe - men hun har aldrig fortrudt det

Hvordan fandt du din levevej?

"Jeg kom til København som 19-årig, fordi jeg gerne ville over til min daværende kæreste. Min veninde Bettina arbejdede i en tøjbutik på Strøget, og hun sagde, at jeg skulle komme derind og arbejde. Da jeg havde været der i 14 dage, blev jeg fyret med ordene: ”Du er vist bedre til at vaske trapper”. Så fik jeg et rengøringsjob."

"Først var jeg ét sted, og så kom jeg på kontoret i et andet firma, og til sidst blev jeg salgschef, men da den virksomhed blev solgt, fulgte jeg ikke med. Så begyndte jeg at gøre rent igen – ikke fordi jeg havde lyst, men jeg kunne ikke andet. Da jeg blev selvstændig med mit rengøringsfirma, var det ikke, fordi jeg gerne ville – jeg ville meget hellere have et job – men jeg var god til at sælge og skaffe kunder, og jeg var gravid med mit barn nummer to, så der var ikke noget at gøre. Jeg har to børnebørn, som jeg lige har passet i weekenden, og jeg troede, jeg skulle dø. Tænk, dengang havde jeg tre børn og var selvstændig."

"Nu er jeg på vej på pension, for jeg vil gerne have noget ud af livet og gøre alt det, jeg ikke har gjort før. Men jeg er stadig investor og mentor for unge iværksættere, og jeg har stadig mit rengøringsfirma. Heldigvis har jeg en direktør, der kører det, men jeg er i daglig kontakt med hende. Lige nu har jeg bare brug for en tom kalender, for det har jeg aldrig haft. Det skal være sådan, at jeg kan sige ja, når min søn beder mig køre Olivia til svømning."

Har du nogensinde mistet vejgrebet?

"Da jeg flyttede til København, havde jeg ikke en krone, så jeg købte mine møbler på afbetaling i Bilka. Jeg har faktisk aldrig haft mange penge før, så da jeg fik min første løn som rengøringskone – det var 11.000 kroner – gik jeg ned og købte en brugt Kadett. Jeg har stadig den første kopimaskine, jeg købte til mit firma for 15.000 kroner, og jeg kan huske, jeg selv måtte tage et ekstra rengøringsjob på B&W for at få råd til den. Jeg har tit stået og rengjort og repareret den kopimaskine, og jeg skiller mig aldrig af med den."

"Jeg er stadig sådan en, der ikke bruger tre kroner på en plastikpose, men hellere slæber mine varer i armene ud i bilen. Jeg går heller ikke i dyrt tøj – bare joggingtøj derhjemme og de tøjmærker, jeg selv har investeret i. Men jeg har for nylig besluttet mig for at gøre alt det, jeg aldrig havde råd til før, som for eksempel at tage til La Santa i 14 dage."

Hvornår kan du føle dig på afveje?

"Jeg blev i 2010 spurgt, om jeg ville være direktør i Lyngby Boldklub, og jeg er sådan, at når folk spørger mig om noget, siger jeg ja. Jeg syntes også, det var interessant at blive den første kvindelige direktør for en superligaklub, så jeg tænkte: ”Det kan jeg sagtens!” Det viste sig, at det kunne jeg slet ikke. Jeg kan ikke det der med mænd, som handler ud fra deres følelser og bare køber en vildt dyr angriber, fordi de lige har lyst. Jeg var hende, der tog spillerne ud og male croquis og kørte gokart med dem, og det var der aldrig nogen, der havde gjort før, men jeg ved fra mit firma, at det er vigtigt at lave sjove ting med medarbejderne. Mit kvindelige touch var godt for klubben, og i dag indrømmer de faktisk, at de bruger meget af det samme i Brøndby, hvor jeg nu sidder i bestyrelsen."

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup: "Det er nyt for mig at vise sårbarhed"

"I Lyngby gik der også rygter om, at jeg havde været sammen med hele fodboldholdet. Tommy Ahlers (iværksætter og tidligere investor i tv-programmet Løvens hule samt tidligere minister, red.) fortalte mig faktisk for nylig, at han havde hørt rygter dengang om, at jeg havde været sammen med to af spillerne på én gang i omklædningsrummet. Selv fansene sang: ”Hun har knaldet Peter Madsen” (daværende fodboldspiller i Lyngby Boldklub, red.), selv om jeg aldrig har været sammen med en eneste af dem. Det var hårdt, og til sidst kunne jeg ikke klare det mere. Klubben forblev i superligaen og gav overskud i de to år, jeg var der. Men det var psykisk hårdt for mig."

"Der var sager i pressen om sorte penge i klubben, og jeg skulle hele tiden ind og stå skoleret i DBU. Der stod jeg blondine med alle de garvede sportsdirektører. Det var bare ikke mig, og jeg gik grædende derfra mere end én gang. Jeg var nærmest en slags mor for nogle af spillerne; kørte dem til lægen og købte slik til dem. Jeg har stadig kontakt med mange af spillerne, som er på alder med mine egne børn, og jeg vil gå meget langt for dem. Vi kvinder kan noget særligt, men vi skal altid høre på det med, at vi har knaldet alle mulige."

Hvordan har du det med at blive genkendt på gader og veje?

"Folk er søde, og der er aldrig nogen, der skriver dumme ting til mig på nettet, så jeg er vist heldig. Nogle gange er der folk, der stopper mig på gaden og siger: ”Hvor er det dejligt, det regner.” Men det er, fordi de tror, jeg er Ilse Jacobsen."

"Jeg kan dog ikke gå i byen en aften, uden at nogen kommer over til mig og siger: ”Jeg har en god idé!” Og når jeg er halvfuld, orker jeg ikke at høre på folks gode ideer, og når alt kommer til alt, er det heller aldrig blevet til en investering, at folk har henvendt sig til mig i byen."

"Der kan til gengæld godt komme noget ud af det, hvis man skriver en mail til mig, og uanset om jeg vælger at investere eller ej, siger jeg altid: ”Go for it!” Oprindeligt tænkte jeg: ”Den, der lever stille, lever godt.” Men på den anden side vil jeg også gerne vise folk, at en rengøringskone og enlig mor til tre godt kan klare den. Jeg er jo bare en skide rengøringskone uden uddannelse, og jeg ved, at der er kvinder derude, der er blevet selvstændige erhvervsdrivende på grund af mig. Kvinder er i det hele taget sejere end mænd til forretninger, for vi bruger ikke penge, vi ikke har, og vi er mindre følelsesladede."

"Vi kvinder behøver ikke tjene ti milliarder på ti år. Se bare alle frisørerne rundt omkring, der bare hiver deres egen løn hjem. Alle de små forretningsdrivende – ofte kvinder – driver Danmark. Når Jesper Buch fra Løvens Hule siger: ”Hvis du går hjem klokken 19, så går jeg hjem klokken 20” – så siger jeg og mange andre kvinder: ”Bliv dog færdig til klokken 17, og kom hjem til dine børn.”"

Hvordan fandt du den vej, du bor på nu?

"Efter at jeg blev skilt, boede jeg tre år i et stort hus i Bagsværd, men jeg syntes ikke, jeg lavede andet end at slå græs og skifte elpærer. Nu har jeg boet i denne lejlighed på Havneholmen i fire år, og jeg bliver her, til jeg bliver gammel. Jeg synes, det er det fedeste sted i verden, og jeg vil hellere bo her end på et slot i Rungsted."

LÆS OGSÅ: 29-årige Karen er besøgsven for 67-årige Ingrid: "Hun har virkelig inspireret mig"

Hvornår har du stået ved en korsvej?

"Da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i Vild med dans, tænkte jeg først, om det var dumt af mig, for jeg har jo en profil som forretningskvinde og iværksætter. Mens jeg sad i Løvens Hule, var jeg faktisk kommet i tvivl, om jeg var der for at hjælpe iværksætterne som investor, eller om jeg var der for at komme i fjernsynet. Derfor ville jeg væk fra tv, men så kom Vild med dans. Jeg var lige trådt ud af tv, fordi jeg ikke ville føle mig afhængig af at skulle ses og høres hele tiden."

"Men jeg var 50 år, og det var jo chance of a lifetime, for hvor tit får man lov til at danse så mange timer om ugen? Allerede første fredag brød jeg sammen i tårer, inden jeg skulle på dansegulvet. Det hele kørte rundt, og jeg var så bange for at skulle ud på det gulv. Vild med dans er jo en popularitetskonkurrence mere end en dansekonkurrence. Det handler om, hvorvidt folk kan lide dig, og så har du jo ikke lyst til at ryge ud som den første. Jeg blev heldigvis nummer fem, og hvis jeg var fortsat meget længere, skulle jeg have haft blokader i begge knæ."

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?

"Mine tre børn! Min ældste søn fik jeg som 21-årig og var sammen med hans far i ti år, til vi voksede fra hinanden. Så mødte jeg Lars og fik to børn med ham. Han var elektriker, og det passede perfekt, at jeg afleverede børn om morgenen, og han hentede dem om eftermiddagen. Så sent som i går sad jeg faktisk og tænkte over, hvad fanden der gik galt i det forhold. Jeg var jo egentlig glad, men det endte med at være et praktisk ægteskab, og så blev vi skilt i 2004. Vi er stadig gode venner og har altid gået til alt på børnenes skoler sammen og haft nøgler til hinandens hjem."

"Bortset fra et enkelt forhold har jeg været single siden, og jeg synes, det er rart at vide, at jeg godt kan selv. Jeg har altid troet, at det var nemmest at være to, men det behøver man faktisk ikke. Jeg kan godt være alene. Jeg skal ikke have en mand, og jeg kysser heller ikke med nogen, og jeg har aldrig været på netdating. Men jeg må indrømme, at jeg for nylig har tænkt, at når Emil flyttede hjemmefra, skulle jeg have en at nyde livet med. Åh, nej, når jeg siger det, får jeg bare mails fra alle mulige mærkelige mænd. De er enten 18 år og vil knalde mig eller 78 år og vil passe på mig. Men lige pludselig møder jeg nok én ude i virkeligheden."