Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: alloverpress Sara Slott kan nu kalde sig en af verdens dygtigste atleter med en olympisk sølvmedalje. Men hun har stadig svært ved at komme op om morgenen.

”Da jeg mødte min kæreste som 17-årig, var jeg en bitchet poptøs”

Hvordan lykkedes det en umulig og tvær teenager at blive en af verdens bedste atleter? Vi har talt med OL-sølvvinderen Sara Slott, der aldrig har været på sommerferie og har svært ved at stå op om morgenen.

Hvordan ser livet ud for en af verdens dygtigste atleter? Vi har spurgt 29-årige Sara Slott om, hvordan hun er kommet så langt, at hun i disse dage kan tage hjem fra OL i Rio med en sølvmedalje i bagagen for sin præsation i 400 meter hækkeløb. 

Hvad eller hvem har været afgørende for, at du er blevet den, du er i dag?
- Det har jo min forældre og så enkelte personer i min klub og selvfølgelig min kæreste. Min forældre har givet mig min opdragelse og min helt grundlæggende tro på egne evner. Jeg var ret strid som barn og teenager, og jeg tror, at det var den menneskelige udvikling, man får i foreningslivet, som stille og roligt gjorde mig mere jordbunden.

Da jeg mødte min kæreste som 17-årig, var jeg en bitchet poptøs, men det har han heldigvis stille og roligt fået pillet af mig, og fået fyldt mig med selvværd i stedet, så jeg kunne hvile mere i mig selv og give plads til andre mennesker også.

Og min træner, som jeg har samarbejdet med i 13 år, har selvfølgelig også haft en stor betydning, for jeg har tilbragt utallige timer med ham – faktisk 2,3 år sammenlagt uafbrudt, hvis man begynder at tælle sammen.

LÆS OGSÅ: ”Jeg elsker at snige mig over og træne med herrerne”

Hvad driver dig som menneske?
- Tidligere var dét at vinde, den vigtigste grund til, at jeg valgte at bruge al den tid på træning, som jeg har gjort de sidste 15 år. Men efter jeg er blevet ældre, og også efter at være blevet mor, handler det lige så meget om selvudvikling og om at kunne inspirere og motivere andre gennem det, jeg selv går og laver. Det betyder rigtig meget for mig at blive en af verdens bedste, men jeg kan også mærke, at det ikke skal være for enhver pris. Jeg vil gerne være rigtig dygtig, men jeg vil også meget gerne være et ordentlig menneske på vejen mod verdenseliten, og indtil videre synes jeg egentlig det lykkes fint. Der er ikke noget mere frastødende end store sportsstjerner, som er arrogante og for store til at huske, at de engang selv blot var et barn med en drøm.

Hvad drømte du om at opnå som barn?
- Jeg har ikke haft en bestemt ting eller profession, jeg kan huske, jeg drømte om. Men jeg har altid drømt om at blive rigtig dygtig, sej og respekteret for det, som jeg nu ville ende ud som. I mange år var det fodbold, jeg gik rigtig meget op i, så det var først omkring de 14 år (da jeg gav mig i kast med atletikken), at jeg begyndte at drømme om OL.

Hvad er det bedste ved at leve dit liv?
- Det er klart at få lov at udleve sin drøm. Lysten til at arbejde med sin krop og mentale styrke, og se hvor langt det kan nå. Når ens sport bliver ens job, er det at gå på arbejde det samme som at gøre det, man allerbedst kan lide i hele verdenen. Selvfølgelig er ikke alle træninger sjove – langt fra faktisk – men følelsen af, at være kommet igennem et meget hårdt træningspas, giver en ubeskrivelig lykkefølelse og selvtilfredshed, og det går man hen og bliver afhængig af.

Hvad skal man gøre sig klart, hvis man vil være sportskvinde på eliteniveau – hvad har du måtte takke nej til?
- Det er nok forskelligt fra sportsgren til sportsgren, men i min verden skal man være klar til at investere 15-20 år af sit liv på dette projekt. I atletikken topper man første omkring de 30 år, men oftest kræver det disciplineret træning fra teenageårene, så det er mange år, der går, før man får sit fulde potentiale at se, og får de resultater man går og drømmer om. Så i alle de år, før man opnår sit potentiale, sætter man sit "almindelige" liv på stand by. Det betyder ikke, at man aldrig kan gå i byen eller have et socialt liv, men det lægger altid lidt en dæmper på festlighederne, når man ved, at der venter en træning næste morgen. Jeg har fx aldrig været på en festival eller regulær sommerferie, da atletiksæsonen altid ligger fra maj-september.

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen: “Jeg nyder turen til mit mål, og det er lige meget, hvad jeg går igennem”

Hvad spiser du til morgenmad – og hvordan ser dit morgenritual ud?
- Jeg spiser enten havregryn med mælk, eller rugbrød med røræg. Det skifter lidt afhængig af, hvilket humør jeg lige er i, og hvor god tid jeg har om morgenen. Min morgenrutine starter, når min søn vågner. Jeg ville ønske, at jeg var god til at komme op om morgenen og være frisk og velforberedt, når han så vågner, men det er ikke tilfældet. Og hvis han vågner før kl 7.15, kommer han ind I min seng, og så prøver jeg at overtale ham til at sove lidt mere. Nogle gange lykkes det, og andre gange ikke.

Men når han har hevet min dyne af og trukket mig ud af sengen, spiser vi sammen morgenmad alle tre, hvorefter min kæreste altid laver den lækreste kop kaffe (han er lidt en kaffenørd, så det nyder jeg godt af), og når den er nydt i ro og mag (og andre gange til skrig og skrål), så får min søn tøj på og vi gør os klar til at gå afsted til vuggestuen.

Hvad laver du, når du skal slappe af?
- Det er ikke så tit, der er tid til en masse afslapning, men jeg lader op ved at få en lækker kop kaffe i sofaen og lytte til radioen og kigge ud af vinduet. Elsker simpelthen når min kæreste kommer med en nylavet cappuccino med en blomst på.

Tidligere slappede jeg af foran tv'et, men jeg er måske blevet gammel og sær, for jeg synes simpelthen ikke, der er noget seværdigt overhovedet. Jeg elsker dog at se sport, så når der er forskellige konkurrencer på tv'et, så slapper jeg af ved at se det.

LÆS OGSÅ: “Jeg blev landskendt og smed hele mit liv på gulvet samtidig”

LÆS OGSÅ: Sonja Oppenhagen: ”Jeg er lidt maskulin i min beslutsomhed og karakter”

LÆS OGSÅ: Signe Molde: Kontrolfreak med trætte bryster

Se, hvad vi ellers skriver om: Karriere