“Jeg blev landskendt og smed hele mit liv på gulvet samtidig”

To sekunder, jeg er lige ved at uploade et post til bloggen! Jeg bagte pandekager med min søn i går, og så skrev han opskriften ned i hånden. Det er simpelthen så sødt, så det tænkte jeg, jeg ville lægge et billede op af.

Annemette Voss' hænder flyver elegant over tastaturet på den bærbare computer, mens hun forklarer sine mange følgere, hvordan hendes to ældste sønner, Hugo-Sander og Ferdinand på 7 og 5 år, hjalp med de omtalte bananpandekager med kokos. Den yngste hjalp ikke til, men han er også kun to uger gammel. At fødslen fandt sted for kun 14 dage siden, mærker man dog ikke. Hun disker op med stempelkaffe og en lyserød lagkage, der næsten er for flot til at spise.

Annemette blev et kendt ansigt i den danske offentlighed, da hun vandt Den Store Bagedyst i 2013. Siden har hun startet en karriere som selvstændig, hvor hun blandt andet blogger, holder foredrag og skriver bøger. Men det er ved den populære tv-kagekonkurrence, vores samtale starter. Faktisk ved allerførste afsnit, der rullede over de danske tv-skærme den 20. august 2013. Den dag står meget klart i Annemettes erindring.

– Den dag ændrede mit liv sig. Jeg blev landskendt og smed hele mit liv på gulvet samtidig. Det var helt vanvittigt.

Det var nemlig ikke kun dagen, hun indledte sin tv- og kagekarriere. Det var samtidig dagen, hun valgte at gå fra sin mand.

LÆS OGSÅ: Powerparret Christian Stadil og Alice Brunsø: ”Man kan undgå meget terapi, hvis sexlivet fungerer”

En skelsættende aften
Huset var fyldt med glade gæster, og Annemette selv var også ved at boble over af stolthed og glæde. Der var selvfølgelig ikke nogen af gæsterne, der vidste, at Annemette rent faktisk var vinderen af det program, de var samlet for at se første afsnit af, men flere havde det på fornemmelsen. Der herskede i det hele taget en dejlig stemning, og det lod til at blive en god aften. Men da huset var tømt for gæster, startede hendes daværende mand en samtale, der til begges overraskelse endte ud i, at Annemette valgte at forlade deres fælles liv.

– Man går jo ikke fra hinanden, uden at der er problemer i et forhold, men det var bestemt ikke noget, jeg havde set komme. Jeg tror, vi havde levet lidt to parallelle liv i en periode. Hvor lang tid ved jeg ikke rigtig, men pludselig opdager man bare, at man ikke kører i samme spor. Man kører sideløbende: Man har den samme pakke, samme hverdag, men man kommunikerer ikke rigtigt. Jeg var egentlig vildt forelsket i ham, så det var en meget underlig situation. Men man kan sagtens være forelsket i en person uden at kunne leve sammen. Og det kunne vi simpelthen ikke.

De næste otte uger levede Annemette i to forskellige verdener. I den ene var hun den unge, perfektionistiske arkitekt med den smukke familie og de fejlfrie kager. I den anden føltes alt, som om det var ved at falde sammen om ørene på hende.

– Jeg følte virkelig, at nogen kom og fjernede jorden under det fundament, som jeg baserede alle mine forståelser af verden på. Hele min forståelse af hvad kærlighed er, hvad forelskelse er, hvad respekt for hinanden er, måske var det hele helt forkert. Jeg vidste ikke længere noget, det hele var bare væk. Det føltes meget tomt.

Ingen hjælp i "Nynnes dagbog"
Som hun sidder og fortæller med smil og grin, kan det være svært at forestille sig Annemette tre år tidligere, hvor hun mest af alt bare græd og forsøgte at holde sammen på det hele. Hun fortæller, hvordan hun sad og så Bagedysten på DVD på repeat, fordi det var den eneste verden, hun kunne forholde sig til. Hvordan hun ikke spiste med sine børn i et halvt år, men bare så på, at de spiste deres leverpostejsmadder, mens hendes egen sporadiske diæt mest bestod af gulerødder og bananer, og kiloene raslede af hende. Hvordan hun brød sammen i Netto, da hun så sin skilsmisse udbasuneret på BT's forside, og grædende stormede ud med hele stakken af aviser og smed dem i nærmeste skraldespand.

En skilsmisse er ikke sjov, men hun vil gerne fortælle om den. Blandt andet fordi det ikke er noget, der bliver talt så højt om i samfundet. Hun manglede i hvert fald selv nogen, hun kunne spejle sig i, da hun stod midt i det.

– Jeg har haft behov for at være ærlig omkring det. Man kan ikke lave humor ud af en skilsmisse, når man står i det, og ting som 'Nynnes dagbog' eller veninder, der siger "Vi skal bare ud at drikke nogle drinks", hjælper virkelig ikke. Man har brug for at finde svar. Jeg manglede virkelig at høre, at der var andre, der havde følt det samme. At jorden var ved at gå under. Andre, der havde følt, de var ved at dø lidt for hvert sekund, der gik, og kendte til frustrationen over ikke at vide, hvornår det ville vende.

Annemette er først rigtigt kommet ud på den anden side for lidt over et halvt år siden. Indtil da vågnede hun jævnligt grædende op om natten med mareridt. At sige farvel til hverdag og fælles faste rammer indebærer nemlig også, at man skal definere og opbygge nye helt fra bunden. For Annemette var det vigtigt virkeligt at mærke efter – også selvom det indebar nogle hårde valg og fravalg.

– Mit selvbillede var jo, at jeg var min mands kone ligeså meget, som jeg var Annemette. Jeg skulle pludselig finde mig selv – kun mig. Derfor sagde jeg også farvel til en del af vores fælles venner. De skulle ikke vælge mellem os, men jeg blev nødt til at vælge dem fra. Jeg havde virkelig brug for, at de kun var der for mig. Det er måske meget egoistisk, men sådan var det altså. Jeg kunne ikke være for dem, som jeg var, og de kunne ikke være det for mig, som jeg havde brug for.

LÆS OGSÅ: Ane Cortzen møder Uffe Elbæk

Mødet med Micky
Selvom hun følte sig alene gennem sin skilsmisse og manglede nogen, der vidste, hvordan de skulle hjælpe, fik hun et råd, der skulle vise sig at få stor betydning.

– En dag siger min bror til mig: "Stoler du på mig?", og det siger jeg jo ja til. "Så du gør, hvad jeg siger?" og jeg svarer igen ja ja. "Så gå ind og opret en profil på et datingsite. Ikke for at starte noget seriøst, du skal bare vide, at du ser dejlig ud, og der stadig er masser af mænd, der godt gider dig."

Så få uger efter, hun forlod sin mand, var Annemette på netdating. Det strømmede ind med beskeder fra mænd, der "gerne ville komme og bage" hos den nu danmarks-kendte kagebager, men der var også mere sobre henvendelser. En af dem var Micky. Egentlig var hun ikke interesseret i at skulle starte noget op, og selvom hun bestemt ikke er stolt af det, havde hun en bagtanke med at mødes med ham.

– Man synker simpelthen så lavt. Det lignede, at min eksmand havde det strålende, og jeg sad bare i min bagedystboble og græd. Micky var tilfældigvis bror til en, min mand har arbejdet sammen med, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det måske kunne rygtes, at vi mødtes, og min eksmand kunne blive lidt jaloux.

Annemette er tydeligt flov over omstændighederne og understreger, hvor forfærdeligt hun synes, det var. Men uanset om motivet var en smule ufint, viste det sig at være den bedste beslutning at møde Micky.

– Han kiggede på mig på sådan en måde, hvor jeg bare blev helt varm indeni og tænkte, at han måtte være verdens rareste menneske. Da han talte til mig, sagde jeg ingenting i et kvarter, og jeg husker, jeg tænkte, at han var den første mand, jeg nogensinde havde mødt, der bare fik mig til at tie helt stille. Det var ligegyldigt, hvad han fortalte om, jeg synes bare, han var så interessant. Han gik og talte om, at han havde tabt en generator ned over sin storetå, da han var i militæret, og jeg synes bare, det var vildt spændende.

Egentlig havde de bare aftalt at gå en tur rundt om søerne, men de kunne hurtigt begge mærke, at her var noget, der føltes rigtigt. De tog en kop kaffe sammen, og til Annemettes overraskelse kyssede Micky hende farvel. Han placerede hænderne bag hendes hoved, som om han vidste, at det præcis var sådan, hun godt kunne lide at blive kysset.

Senere samme aften skulle hun mødes med en ven til middag. Noget af det første, hun sagde, var: "Jeg tror lige, jeg har mødt manden, jeg skal have børn med."

Stormfuld start
Og det fik hun jo ret i. Beviset er kommet op til mor, lille Luca. Hans forældre var meget hurtigt sikre på, at de skulle være sammen resten af deres liv. To dage efter de mødtes, sagde Micky, at hvis de skulle fortsætte, skulle Annemette være klar til at blive gift og få børn igen. Annemettes krav lød på, at han skulle tage hendes to børn til sig som sine egne. Fire dage efter siger Micky i en kæmpe brandert "Jeg tror jeg elsker dig". Helt paf, svarer Annemette: "Det tror jeg også, jeg gør."

– Vi var bare enige om, at vi skulle være sammen. Men vi havde en forfærdelig start på vores forhold. Jeg var jo enormt ked af det og midt i en skilsmisse. Det er ikke særlig romantisk at spise tapas og så bare sidde og hulke hen over bordet.

De to har i det hele taget haft en stormfuld start, og især én episode står klart i Annemettes erindring. En nat måtte hun ud i regnen i sit undertøj for at samle tøj op. Hun havde nemlig smidt hele Mickys klædeskab ud ad vinduet i vrede ...

– Vi har skændtes så meget. Der har været så meget galt, jeg har grædt, og det har været dramatisk. Men jeg elsker, når vi skændes. Så ved jeg, at vi begge er her, og at vi snakker sammen. Vi trækker linjerne op og står op for, hvem vi er. Man kan jo skabe enormt meget tillid til hinanden ved at gennemgå problemer og finde ud af, at man kan løse dem. Vi kunne se, at selvom det gik helt ad helvede til, så ville vi løse det og stadig kigge på hinanden og tænke "du er guds gave til mig".

LÆS OGSÅ: Jesper Vollmer: “Jeg skal til at acceptere den nye Jesper”

Bryllupstanker
Knap tre år efter konkurrencen er Annemette egentlig lidt træt af at være Annemette fra Bagedysten i stedet for bare at være Annemette Voss. For hende er det lidt for hult. Men tiden omkring konkurrencen har haft afgørende indflydelse på hendes liv på både godt og ondt. Som hun sidder i sin flotte hvide villa med sin lille dreng på armen, er der heldigvis mest godt at spore.

– For mig er livet ligesom en togbane. Der er nogle stop undervejs, og du kan skifte retning, men du kan ikke køre tilbage. Jeg fortryder ikke, at jeg valgte at gå fra min eksmand, men det betyder heller ikke, at vores ægteskab var en fejl. Han er far til mine børn, og for det vil jeg altid elske ham. Og hvis det ikke var for ham, sad jeg jo heller ikke her i dag.

Micky sagde allerede tidligt, at hun skulle være klar til at blive gift igen, hvis de skulle fortsætte med at ses, så det ligger i kortene, at der kommer et bryllup – på et tidspunkt.

– Vi har ikke nogen konkrete planer endnu. Han skal jo lige få ondt i knæet først. Men vi skal giftes, og vi har også ideer om, hvordan brylluppet skal være. Jeg skal i hvert fald ikke lave bryllupskagen! 

LÆS OGSÅ: Signe Molde: Kontrolfreak med trætte bryster

LÆS OGSÅ: “Det var hårdt at indse, at jeg havde fejlindrettet mit arbejdsliv”

LÆS OGSÅ: Rie Helmer: 7 skift der ændrede mit liv