Sonja Oppenhagen: ”Jeg er lidt maskulin i min beslutsomhed og karakter”

Hvad har været dit livs længste minutter?
– Det, tror jeg, var, da jeg sad ude i lufthavnen og ventede på, at min søn skulle komme fra Sydkorea. Det var første gang, han kom til Danmark og første gang, jeg skulle se ham. Jeg havde kun set ham på et lillebitte fotografi før det. Det var ligesom en fødsel bare på en anden måde. Han var præcis ni måneder om at komme ligesom ved en naturlig fødsel. Det var svært at sove om natten, og det var nogle meget lange ­minutter, indtil han kom, da vi var kommet til lufthavnen.

Jeg bliver upopulær, når jeg siger det, men jeg synes...
– At mange mennesker er for meget på de digitale ­medier. Folk sidder med deres telefoner alle steder, og alle kigger ned, ingen kigger op. Man er i sit eget univers frem for også at være i det åbne rum, man nu er i, og man er ikke opmærksom over for andre.

Hvilket talent ville du ønske, du havde?
– Jeg kan synge til husbehov, men jeg har altid sagt, at i mit næste liv vil jeg være jazzsangerinde. Jeg synes, det er fantastisk at kunne synge som Ella Fitzgerald for ­eksempel. Jeg har altid været meget fascineret – også af opera, men i det hele taget at sangen og stemmen, og at det er så stærkt et materiale som et instrument.

Hvornår synes du, andre mennesker er barnagtige?
– Når de ikke rigtig tør at være voksne. Der er en tendens til, at der er nogle, jeg kan ikke generalisere, men nogle unge mennesker, som har svært ved at turde tage det ansvar, der hører til at blive voksen. Der er mange unge, der stadigvæk vil være en drengerøv, og så tænker jeg, jamen du er ikke en drengerøv, du er et voksent menneske. Du har ansvar, du har kone, du har børn. Jeg synes, det er vigtigt, at man godt tør at stå ved, at man er voksen. Derfor kan man jo godt have det sjovt og have det skægt.

Er der et karaktertræk, du misunder mænd for at besidde?
– Jeg synes selv, jeg har lidt af det, men det at være modig og tro på sig selv, det synes jeg, mænd er bedre til end kvinder. Jeg er lidt maskulin i min beslutsomhed og karakter. Det er meget feminint at ­diskutere frem og tilbage og frem og tilbage, hvor jeg godt tør tage en beslutning. Jeg ser det også i mit arbejde, at mændene er bedre til at slå til, hvor pigerne er mere eftertænksomme.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
– At det meget temperamentsfulde, jeg havde i mig i mine unge dage, skal styres til en vis grad. Det er bedre at komme frem til tingene på en venlig måde frem for at blive tosset, for allerede der blokerer man jo både for sig selv og for andre.

Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?
– Det har min brudekjole. Det var i 2001, jeg blev gift med min mand, og jeg tænkte, at jeg bare skulle have sådan en sød sommerkjole på. Så sagde min datter "Hvorfor skal du altid være så hippieagtigt? Du skal da have en flot kjole på", og min mand sagde "Jeg har aldrig været gift før, så selvfølgelig skal du have en flot brudkjole på". Så blev jeg jo nødt til det, og fik syet en meget smuk brudekjole. Det var en champagnefarvet silkekjole, der sad stramt, var lang og havde en slids bagi og lidt tyl, der struttede ud om en hale. 

LÆS OGSÅ: “Jeg ler som en vanvittig hver dag”

LÆS OGSÅ: Johanne Schmidt-Nielsen: “Jeg øver mig i at sige pyt”

LÆS OGSÅ: Camilla Bendix: “Det er skønt, når noget er pinligt”