Sille vil gøre op med menstruationsskam: "Det skal blive noget, man taler om ligesom hovedpine eller influenza"

Kvinder bliver invaderet.

Af reklamer, offentligheden og mænd. Derfor skal vi tage magten tilbage over vores tanker, krop og underliv.

Det mener 27-årige Sille Kirketerp Berthelsen, der i maj udkom med bogen ”Med hjertet og kussen i laser” - et magtmenstruelt hævnskrift, der opfordrer kvinder til at lade menstruationen flyde – både fysisk og metaforisk.

"Jeg bruger menstruation som et konkret billede på noget, der bliver betragtet som privat, på trods af at det er en stor ting i mange kvinders liv. Men jeg bruger det også som metafor for de private erfaringer, som kan være svære at bære alene, men som vi bliver opfordret til at gemme væk," siger Sille Kirketerp Berthelsen til ALT.dk.

Læs også: Kampen om kussen er langt fra slut: "Vi lærer stadig, at menstruation skal skjules"

Her taler Sille Kirketerp Berthelsen dels om, hvordan hun gennem det meste af sit ungdomsliv har skjult sin menstruation, fordi hun troede, at det kun var i hendes familie, at kvinderne blødte. Og hvordan hun siden puberteten har skammet sig over sin krop og sit underliv, fordi hun havde hår under armene, på benene og kussen.

Men hun taler også om den skam, hun gennem årene har følt, efter mænd har forgrebet sig på hende. Og som hun har holdt skjult i mange, mange år.

"Det var først, da jeg var 23 år og blev en del af nogle kvindefællesskaber, at det gik op for mig, hvor mange gange det er sket. Jeg render ikke rundt og dvæler ved det til daglig, men det har været et konstant vilkår i mit liv, at jeg har været udsat for overgreb. Det skete helt tilbage i 2. klasse, hvor en klassekammerat tog bukserne af mig, i folkeskolen, når de store drenge tog mig på brysterne. Og det er sket flere gange i gymnasiet, når jeg var fuld, og i parforhold."

"Jeg kan huske, jeg engang skrev i min dagbog: Hvorfor behandler jeg mig selv så dårligt? Jeg havde virkelig en fornemmelse af, at det var noget, jeg gjorde mod mig selv. Jeg følte, jeg satte mig selv i de situationer, og det var derfor, jeg ikke talte om det, fordi det simpelthen var så skamfuldt," fortæller hun.

Læs også: 24-årige Emma om kvinders underliv: "Når folk tror, vi tisser ud af skedeåbningen, må jeg jo udfylde de tomme huller"

Invadere tilbage

Selvom Sille Kirketerp Berthelsen medgiver, at tabuer om menstruation og overgreb ikke kan sammenlignes en til en, mener hun alligevel, at begge dele peger ind i et generelt og væsentligt samfundsproblem herhjemme.

"Vores forhold til kvinder og kvindekroppen og måden, vi taler om kvinder på, er problematisk. Menstruation er bare en del af det og et virkelig stærkt billede på det. Jeg sammenligner det i min bog med overgrebserfaringer, fordi begge dele er karakteriseret ved, at man ikke selv har valgt at blive udsat for det. Samtidig er der en forventning om, at det skal holdes privat. Det er en privat smerte."

Men er der ikke også nogle ting i vores liv, som eksempelvis menstruation, der er privat eller bør være det?

"Som det er lige nu, synes jeg ikke, der findes noget privat i kvinders liv. Derfor er det også lidt mærkeligt at diskutere, om menstruation bør være privat. Alt, hvad der handler om vores tanker og kroppe, og hvordan vi har det godt og vil leve vores liv, burde være individuelle beslutninger, men præmissen for, at det kan være det, eksisterer simpelthen ikke, fordi alle har en holdning til kvindekroppen. Som det er nu, eksisterer det private kun som et argument for at lukke munden på kvinder," siger Sille Kirketerp Berthelsen og refererer til nogle af de kritikere, herunder Pia Kjærsgaard og chefredaktør Lea Korsgaard, der har kaldt menstruationsdebatten for ”latterlig” og ”en kamp for anerkendelse fremfor lighed”.

For Sille Kirketerp Berthelsen er det såkaldte private nemlig offentligt, så længe kvindekroppen bruges aktivt i diverse reklamer for make-up, vitaminer eller andet, der skal forskønne kvinder, mener hun.

"Derfor ser jeg det her som en måde at invadere tilbage. Og selv når jeg er træt og ikke orker at tage kampen mere, så viser de reaktioner, som menstruationsdebatten har affødt, at der stadig er et behov for at tale om det. Og det kræver ikke mere, end at jeg taler om det for at yde modstand."

Menstruation er ligesom hovedpine

Grundlæggende handler det, som Sille Kirketerps Berthelsens formulerer det, om ”kvinders ret til at leve på deres egne præmisser og leve uden overgreb som grundvilkår”.

"Jeg ser det her som en del af et større billede, hvor menstruation gerne skal blive noget, man kan tale om ligesom hovedpine eller influenza eller smerter i musklerne efter træning. At det kan få lov til at være et umærkeligt vilkår, men det er det på ingen måde nu."

"Når jeg fortæller om overgreb, reagerer folk, som om jeg gør dem ondt. Det samme med menstruation; de reagerer, som om jeg krænker dem. Derfor prøver jeg nu at give mig selv friheden til at tale om det upåvirket af, om folk oplever det som en krænkelse. Den reaktion, synes jeg, er urimelig – og det har givet mig en kæmpe styrke at tale og bløde frit."