24-årige Emma: Hvorfor er det stadig så skamfuldt at have menstruation?

Kvindekroppen har været overset og ikke taget seriøst i århundreder. Derfor er det på tide, at kvinder tør mærke efter og lytte til deres krop. 

Sådan lyder det fra 24-årige Emma Libner, der står bag bloggen, podcasten og Instagramprofilen Kærlig hilsen Underlivet. En slags ”public service”, der giver svar på det, der ifølge Emma Libner bliver underprioriteret i seksualundervisningen: kvindelig nydelse, kropsskam og menstruation.

"Jeg udfylder en rolle, som andre før mig har forsøgt at udfylde, men som desværre ikke bliver prioriteret nok politisk. Hvis alle havde haft god, standardiseret seksualundervisning i folkeskolen, som gik meget mere i dybden og ikke kun handlede om at sætte et kondom på en flamingotissemand, ville vi slet ikke sidde her og have en masse ubesvarede spørgsmål som voksne," siger hun til ALT.dk.

Læs også: Kampen om kussen er langt fra slut: "Vi lærer stadig, at menstruation skal skjules"

Selv oplevede hun en forårsdag i Berlin for to år siden, hvor begrænset hendes viden var om kvindekroppen, underlivet, og sammenhængen mellem krop og seksualitet. For hvad betyder det egentlig, når kvinder bløder, hvordan påvirker hormoner kvinders lyst og humør i løbet af menstruationscyklussen, og hvornår slutter sex egentlig. Når manden kommer – eller?

"Jeg sad på en bar med 20 andre voksne og talte om menstruation og skam, og jeg tænkte bare: Wow, hvor er der meget, jeg ikke ved om kroppen og underlivet. Jeg blev vred over alt det, jeg ikke har lært, men jeg fik samtidig også sat ord på det, jeg havde følt i min krop gennem mange år, men ikke havde haft et sprog for. Det føltes ligesom at starte med at lære alfabetet igen."

Nyt sprog for menstruation

I løbet af de seneste to år har Emma Libner prøvet at sammenstykke et sprog, hun og andre kvinder forstår, gennem et ”omfattende selvstudium” af det kvindelige underliv. Og nu har det, der begyndte med en klar ”menstruationsagenda”, udviklet sig til at omfavne hele kvindekroppen. For med menstruationen følger ofte nogle dybere og mere grundlæggende tabuer om kropsskam og en generel negligering af kvinders oplevelser, mener Emma Libner.

"Kvindekroppen er blevet udgrænset som konsekvens af et meget patriarkalsk system, der siden Antikken har målt kvinden i relation til manden. Sproget er en magt i sig selv, og dette magthierarki er derfor kommet til udtryk, i forhold til hvad der ikke er blevet talt om."

Men det er jo ikke første gang, at det kvindelige underliv bliver diskuteret. Det gjorde feminister også i 70’erne, så hvad er det, der gør dit projekt relevant i dag?

"Vores formødre har gjort et stort arbejde for at få feminisme på dagsordenen, men når folk stadig tror, vi tisser ud af skedeåbningen, eller ikke er klar over, at man kun kan blive gravid seks dage i en cyklus, må vi jo udfylde de tomme huller, der ellers tit har været fyldt ud med skam."

Læs også: Sille vil gøre op med menstruationsskam: "Det skal blive noget, man taler om ligesom hovedpine eller influenza"

Med tamponen i hånden

Åbenhed og viden skal gøre op med skammen og skylden.

Menstruation skal blive naturligt for både mænd og kvinder at tale om, mener Emma Libner, der gerne ser, at det skal være muligt at bære tamponen i hånden i stedet for at gemme den væk i bukselommen, når den skal skiftes, eller tage en hjemmeabejdsdag, hvis menstruationssmerterne er for store.

"Der skal ikke være nogen som helst form for skam knyttet til en så naturlig kropsfunktion, som er en del af et reproduktivt system, vi ellers normalt ikke er bange for at tale om," siger hun.

Hvis man tænker på en gravid kvinde, der strutter med maven, kan man selv som fremmed føle sig berettiget til at mærke på maven og sige: Ej, hvor du stråler. Men mange glemmer den anden halvdel af det system, der overhovedet gør det muligt, at den mave kan strutte, som hedder menstruation." 

Viden giver handlekraft

Det var ellers ikke meningen, at Emma Libners menstruationsblog skulle blive et aktivistisk projekt. Men det er det blevet. Og mens hun i øjeblikket er i gang med at skrive om, hvordan menstruation er et spørgsmål om menneskerettigheder, kan hun ikke undsige sig stadig at lægge under for det ”system”, hun dagligt kæmper imod.

"Bare fordi man påpeger fejl i systemet, er man stadig en del af det. Uanset hvor meget jeg finder fred med min krop og det, den kan, vil jeg stadig være en del af et system, hvor den dominerende fortælling vil være, at det skal være skamfuldt at have menstruation," siger hun, men tilføjer:

"Men det har givet mig en frihed at turde tage mig selv seriøst og lytte til min krop og intuition. Nu ved jeg, at min menstruation ikke er et biprodukt af en graviditet, der ikke blev til noget, men at det rent faktisk er en rimelig basal del af at være et cyklisk væsen. At jeg ikke skal tage p-piller, når det gør mig skrupskør, selvom lægen påstod, at det var normalt. Når man lytter til sin krop, får man en større handlekraft, og det er også det, jeg prøver at give videre til så mange som muligt."