Boligindretning

Skønne hyggekroge til dansk sommer

Her viser vi tre skønne uderum indrettet med mulighed for at trække i ly for både sol, vind og regn ...

Overdækket veranda

I en nordsjællandsk badeby ligger en smuk villa fra år 1900 med en vidunderlig overdækket veranda. Her opholder familien sig en stor del af sommeren, og alt fra morgenmad til aftente nydes herude. Den store franske jernseng er det hyggelige samlingspunkt, og på lune sommernætter kan man sagtens sove herude.

Skønne hyggekroge til dansk sommer

På sengen ligger masser af puder og tæpper, bl.a. fra Stol & Stage. Oliventræer og blomster og grene er med til at trække haven med helt ind på verandaen. Lignende seng fås hos luberon.dk

TIP

Brug træer i potter og masser af grønt til at skabe en glidende overgang mellem inde og ude.

Skønne hyggekroge til dansk sommer

Spisekrog under sejlet

Familien her tænkte allerede uderummet ind i byggeprocessen i deres nybyggede hus. De ønskede sig en have med forskellige rum til hele familien, som består af to voksne, tre børn og to hunde, og det blev til både ‘stillerum’, sansehave, køkkenhave, børnehave og et skønt samlingsrum under sejlet.

Skønne hyggekroge til dansk sommer

TIP

Spænd et sejl over spisepladsen i haven – det giver læ for både sol og de første dråber regn.

Skønne hyggekroge til dansk sommer

‘Stillerummet’ er lavet i en afsides krog i haven, hvor man kan sidde i fred og lade tankerne flyde. Kunstværket af Birgit Krogh er et arvestykke.

TIP

Tænk kunst ind i haven, det giver god mening for øjet og sjælen ...

Skønne hyggekroge til dansk sommer

Terrasse med plads til det hele

Familien i dette hus ønskede en mere naturlig overgang fra inde til ude, og besluttede derfor at bygge en terrasse i hele husets længde, så man kan gå udenfor fra alle husets rum. I den ene ende af valgte de at overdække terrassen, og den krog er især populær om aften, hvor solens sidste stråler netop skinner hér - eller når den danske sommer byder på byger.

Skønne hyggekroge til dansk sommer

Huset her fik tilføjet en stor terrasse med udgang fra alle rum. Den sorte bænk er fra Fermob.

Skønne hyggekroge til dansk sommer

TIP

Hæng buketter af krydderurter eller sommerblomster over spisebordet. Det giver en både uhøjtidelig og velduftende stemning ...

Skønne hyggekroge til dansk sommer

Til huset hører et ældre værksted, og her har familien benyttet det lille udhæng til at lave et enkelt udekøkken.

Skønne hyggekroge til dansk sommer