Annonce: Forkæl dine børn med køkkentjansen
Det er aldrig for tidlig eller for sent at have dine børn med i køkkenet. Få gode råd fra Magasinet Sæson og forfatteren Katrine Klinken om hvordan du gør madlavningen til en god oplevelse for både dig og dine børn.
At kunne begå sig i et køkken og sikre sig sund og velsmagende mad er en af de vigtigste kompetencer, vi som forældre kan give vores børn. Det er samtidig en fantastisk mulighed for at være sammen, se ungerne udvikle sig og give dem appetit på selve livet.
Det er aldrig for tidlig eller for sent at starte. Derfor giver Katrine Klinken, forfatteren til bogen ‘Børnenes Køkken’, sammen med Magasinet Sæson – som står bag hjemmesiden www.sæson.dk – dig her tips til, hvordan det bedst lykkes af have børn med i køkkenet.
Brug kogebøger
Det kan være svært at lære fra sig, hvis man ikke selv er så erfaren i et køkken. Men det vigtigste er viljen og lysten! En god børnekogebog kan være et godt sted at starte – også hvis du er voksen. Alle kan lære at lave mad!
Køb ind sammen
I supermarkedet kan I udfordre sanserne og tage en snak om friskhed og sæson. Vælg en søndag uden stress. Handler I online, så lad ungerne komme til tasterne. Det er sjovt at være med til at bestemme og nyttigt at lære om pris og kvalitet.
Planlæg
Chancen for succesfuldt samvær i køkkenet øges, når der er tid og overskud. Prøv at se lidt frem i kalenderen og udpeg de dage, hvor der ikke er fx fodbold kl. 18.30. Hellere færre men gode stunder end mange sceancer, der ender galt
Hold pauser
Madlavning får børn til at føle, at de bidrager med noget værdifuldt. Skældud gør det modsatte. Når koncentrationen begynder at svigte, er det tid til en pause – ikke til en opsang. Det er farligt ikke at være fokuseret i køkkenet.
Lad det rode
Hvis du ikke lige den dag magter skræller i hele vasken, stumper af æggeskaller over køkkenbordet eller dej, der klistrer til skålen, så find en anden dag at lave mad med dine børn. Øvelse gør mester, og det sviner at lave god mad. Sådan skal det være!
Tiden flyver
Formålet med at lave mad sammen er først og fremmest at være sammen. Men når junior er klar til at kokkerere på egen hånd,så giv plads! Hjælp evt. lige med at tegne en tidslinje med de små del-opgaver, fx tomatsovsen før pastaen. Det giver et godt overblik.
Gør det enkelt
God stemning i køkkenet er afgørende for motivationen. Så start i det små med simple ting, der lykkes. Børnene behøver ikke at være med hele vejen, men kan bidrage efter lyst og evne. Det er individuelt, hvad børn kan og hvornår. Men kan de fx lave en smoothie, kan de også tørre bordet af bagefter.
Pas på!
Dyrk lysten
Det er ikke alle børn, der er lige lune på at lave mad. Men hvis de fx taler om livretter eller gerne vil vide, hvad en vegetar er, så grib muligheden for at inddrage dem: “En vegetar spiser ikke kød. Sku’ vi prøve det på tirsdag?”
På hjemmesiden sæson.dk http://www.saeson-web.dk/artikler/junior-gaar-i-koekkenet/ finder du masser af trin for trin opskrifter med billeder og lette anvisninger, som gør det nemt for både børn og voksne at lave mad med godt resultat.