Selvfølgelig blev Disney-koncerten et Frost-helvede
SPONSORERET indhold

Blog: Selvfølgelig blev Disney-koncerten et Frost-helvede

Både forældre og arrangører burde have vidst, at Frost-koncerten ville gå galt.

Af: Admin
30. apr. 2015 | Børn | Vores Børn

Jeg bliver simpelthen nødt til at blande mig i debatten omkring det såkaldte Frost-helvede i lørdags.

Modsat mange andre, så prøver jeg hverken at forsvare eller angribe nogen. Jeg prøver at belyse sagen fra to vinkler: De optimistiske arrangører og de frustrerede familier.

Lad os starte med sidstnævnte: De frustrerede familier. Ja, jeg var der selv med min familie og nogle venner – og ja, det der skulle have været en times koncert, var slut efter 20 minutter. Skuffende!

LÆS OGSÅ: Det her kunne folk med børn ikke finde på at sige

Men når det så er sagt, kære forældre, så husk på, at det var et gratis arrangement, lørdag middag, midt i København. Der kunne man nok have sagt sig selv, at der ville komme mange – rigtig mange. Så det er jo klart, at ikke alle kunne se og høre lige godt.

Og kære arrangører, her vil jeg også rette jeres opmærksomhed mod ordene: Gratis, lørdag, København.

I kunne også have sagt til jer selv, at der ville komme mange. I siger, at I havde regnet med ca. 3000. Der kom det tredobbelte. Om der kom 3000 eller 9000 mennesker, så synes jeg ikke, at Gammeltorv var det rigtige sted at vælge. I forvejen er Strøget godt besøgt hver lørdag.

LÆS OGSÅ: 12 sjove (og upassende) stavefejl fra børn

I formåede så som arrangører at “cutte” Strøget midt over ved at stoppe al trafik mellem Rådhuspladsen/Frederiksberggade og resten af Strøget. Dvs. at ikke bare familier blev frustrerede. Ganske almindelige handlende fik også en dårlig oplevelse ved det såkaldte Frost-Helvede.

Slutteligt vil jeg rose arrangørerne for idéen til sådan et arrangement. Jeg håber, at de vil gøre det igen. Et andet sted, med en bedre tidsplan, bedre PR og bedre planlægning generelt!

Og så kan vi vist ikke koge mere suppe på den episode.

Læs mere på bloggen Lifewithkids

LÆS OGSÅ: Blog: Drenge er ikke et andenrangskøn

LÆS OGSÅ: Blog: Jeg er far

LÆS OGSÅ: 16 ting du ikke skal sige til en hjemmegående mor