Her er de 11 fineste gravide på Instagram lige nu
SPONSORERET indhold

Her er de 11 fineste gravide på Instagram lige nu

Den 28-årige tidligere The Hills-stjerne, der venter sit 3. barn, og 10 andre, du skal følge.

Af: Aamalie Nebelong
02. jul. 2015 | Børn | Vores Børn

Noget af det sjoveste, når man selv har prøvet at være gravid, er, at følge med i andres graviditet – og ikke mindst se, hvordan andre kommer til at se ud, når de er højgravide!

LÆS OGSÅ: Fantastiske fotos: En smuk hyldest ammende kvinder

Nu har du chancen for at være fluen på væggen, når voresbørn.dk her har fundet frem til de 11 fineste gravide på Instagram lige nu. Men skynd dig – mange af dem er lige ved at briste!

@andrearudolph

Andrea Elisabeth Rudolph er kvinden bag hudplejeserien Rudolph Care, der er 100% økologisk. Hun har en stor datter fra et tidligere forhold og venter nu barn nummer to med sin håndboldspillerkæreste, Claus Møller Jakobsen.
Hendes vinterbadning, altid naturligt friske udseende og positive indstilling vil give et frisk pust til din Instagram-feed.

@hannahloffler

Hannah Løffler, ejer af Hannah Agency, arbejder til hverdag med pr. bl.a. for modebloggeren Pernille Teisbæk. Nu venter hun sit første barn – lige om lidt, som hendes store runde mave afslører. Hendes graviditets looks er altid enormt fine og inspirerende.

@emilygbruhn

Emily G. Bruhn venter sammen med ”praktikanten” Thomas Skov Gaardsvig sit første barn i juli. Hun lægger mange finurlige billeder op fra den ”søde” ventetid.

@amberfillerup

Amber Fillerup Clark er blogger og bor i New York – når hun altså ikke lige rejser verden rundt med sin mand og deres lille søn.
Hun venter sit andet barn og får det hele til at ligne en leg, når hun bader i azurblåt vand med sønnike iført små badedragter, der afslører en voksende bule.

@kristincavallari

Husk du bad girl Kristin fra hitserien The Hills på MTV? Den tidligere realitystjerne og nu skodesigner, 28-årige Kristin Cavallari, venter sit tredje barn (!) med den amerikanske fodboldspiller Jay Cutler.
Og hvis du elsker at drømme om det søde liv som rig og berømt (og gravid), skal du følge hende.

@kimkardashian

Hadet eller elsket – realitystjernen Kim Kardashian lever i hvert fald ikke et kedeligt liv. Om det er børnevenligt kan diskuteres. Om ikke andet, så venter hun sit andet barn (en dreng) med rapperen Kanye West.

@mathildegoehler

Den danske model, 23-årige Mathilde Gøhler, venter sit første barn med X-factor dommeren og mediemanden Remee Jackmann.
Hun elsker at flashe billeder af sin fine solbrune mave, når hun slanger sig på yachter i Sydfrankrig eller sover længe med kæresten og hunden Bom. Suk.

@leah_jenner

Endnu en gravid i Kardashian-klanen. Leah Jenner er gift med Brandon Jenner, der er søn af den tidligere Bruce Jenner, der er stedfar til Kim, Khloé, Kourtney og Rob Kardashian. Bruce Jenner hedder nu Caitlyn Jenner, efter han i foråret undergik en række operationer for at komme til at ligne en kvinde. Er du forvirret? Det er vi også. Men Leah Jenner er en super fin gravid på den der California-way-of-living-måde.

@lilycole

Den engelske supermodel Lily Cole, der især er kendt for sit flammende røde hår og dukkeansigt venter sit første barn.

@tiffanithiessen

Kan du huske Valerie fra Beverly Hills 90210? Skuespilleren bag, Tiffani Thiessen, er gravid med sit andet barn. Hun har i forvejen en fem årig pige, der er noget så bedårende.

@gertrudmb

Gertrud Maria Bønnelykke er moderedaktør på Eurowoman og venter tvillinger senere på året. Hendes billeder bærer præg af et liv med rejser, god mad, (masser af) shopping og en næse for særligt god stil.
Vi stjæler inspiration med arme og ben!