Flad mave: Louise tester elcykel på arbejde

Det gjorde Louise:
Skiftede togtur til og fra arbejde ud med en lille time på elcykel hver vej.

Petra Pedal på el-cykel

Den står og funkler, ny og insisterende. Jeg har fået en elcykel. Min sidste undskyldning for ikke at tage jernhesten på arbejde er dermed endegyldigt elimineret. Fuck. Allerede i weekenden får angsten tag i mig. Det er faktisk FARLIGT at cykle! Nærmest uforsvarligt. Man kan jo blive dehydreret og alt muligt, især når der er 13 kilometer. Men jeg skal. Og cyklen vil hjælpe mig.

LÆS OGSÅ: Komplet motionsprogram til mor!

Svedig inden første kilometer

Mandag går det løs. Alene det at finde ud af, hvilket tøj jeg skal have på til cykelturen, at få monteret batteriet og åbnet låsen får min puls deropad. Jeg må allerede have tabt mig adskillige hundrede gram.Wrooom! Pludselig suser jeg af sted på Røde Mellemvej.

For første gang i mit liv overhaler jeg alle, selv op over Knippelsbro går det som en leg. De andre okser af sted på den foroverbøjede måde. Jeg føler egentlig, jeg snyder lidt. Men hov, det er vist mig selv, jeg snyder. Mens alle de oksende pedallister bliver slanke, forbliver mine dansehåndtag velnærede. Nuvel, jeg må slukke for motoren noget af vejen hjem.

LÆS OGSÅ: Flad mave: Camilla tester daglige maveøvelser

Pedalkraft, tak!

Tirsdag morgen mærker jeg grundigt efter. Hmmm… ? Har jeg ikke lidt muskelsmerter? Der må da være nogle tegn på, at jeg cyklede 26 kilometer i går. Jeg finder ikke andet end et blåt mærke på højre inderlår. Det er der vist i ikke meget motion i. På vej på arbejde slukker jeg for cyklen i fire kilometer …okay, tre så. Og mærker pusten komme op og varmen brede sig.

Pyh, det er hårdt. For en sikkerheds skyld skriver jeg til cykelhandleren. ‘Jo mere man cykler på elcyklen, desto slankere bliver man!’ slår han fast. Gudskelov! Alligevel slukker jeg for motoren en god del af vejen hjem; nu føler jeg mig som en ægte cyklist. Da jeg kigger i spejlet om aftenen, syner mine lår bestemt mere spændstige.

Sulten cyklist

‘Det kunne være sjovt, hvis det regner en af de dage, du skal teste!’ kvidrer min chef. Jeg sender hende en skumlende tanke, da jeg tramper hjem – for egen kraft! – med dråberne silende ned over min nye cykelhjelm, heldigvis med skygge, så vandet ikke løber direkte ind i øjnene. Men beslutter at ændre indstilling og visualisere min bikinikrop, som jeg er i fuld gang med at bygge op. Det føles godt.Mine sønner gør øjne så store som tekopper, da jeg svinger ind i forhaven, halvt druknet, men med et energisk ansigtsudtryk. De er ikke vant til at se deres mor på en cykel. Jeg er sulten som en ulv og kyler straks to pandekager i skuffen (uden at de ser det).LÆS OGSÅ: Flad mave: Louise tester gåreture med skridttæller

Efter testen

Jeg prøver at veje mig efter fire dage. (104 kilometer i alt!). Der er ikke sket det store. Alligevel føler jeg mig lettere. Min ellers værkende kontorryg gør ikke halvt så ondt, som den plejer. Juhu, en afledt effekt! Jeg har fået smag for det her. Det er noget andet at komme rødkindet hjem end at stige myldretidsfrustreret ud af en bil. Jo, jeg tror på det. På mig selv som cyklist – og måske endda som fladmavet strand-mor inden længe.Elcykel fra Kildemoes, 17.999 kr.

Tilbage til: Redaktionen tester: Flad mor-mave, tak!