Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Barnets skoledag
Husk at spørge dit barn hvad der er sket i skole - både store og små ting. Foto: Colourbox

Barnets skoledag

Fortæl mig nu om din skoledag, skat

Hvordan får du dit skolebarn til at fortælle om timerne, hvor I ikke er sammen – sjove og triste oplevelser og dem indimellem?

Faktaboks

  • Er dit barn ikke nået til ’meget godt’alderen endnu? Så kan du stadig nå at grundlægge nogle gode vaner for samtaler. Sørg for at skabe oaser hver dag, hvor du har ro til at lytte. Lad samtalen tage udgangspunkt i dit barns interesser.

  • Lad dit barn tro på sin egen tolkning af en situation. Hvis I ser en måge, og barnet fortæller, at den flyver rundt, fordi den leger, så tal videre med det udgangspunkt. Sig for eksempel: ’Nå, hvad tror du, den leger?’ ’Hvem leger den med?’ På et tidspunkt kommer der måske også lidt frem om, hvem barnet selv kan lide at lege med.

  • Husk også, at barnet endnu ikke er stort nok til at huske og referere en hel dags begivenheder.

Når dit barn først går i skole, er der ikke så mange voksne, der fortæller dig om podens oplevelser. Læs her, hvordan du så følger med.

Hvis du har mindre skolebørn, kender du sikkert situationen. Arbejdsdagen er slut, og NU skal du i dialog med dine unger. I bedste mening spørger du løs for at finde ud af alt om deres følelsesmæssige og faglige udbytte af dagen.

Dels fordi du interesserer dig for deres trivsel, og dels fordi du er vant til det fra både vuggestue og børnehave. Her kunne du jo kigge på tavlen eller hive en pædagog til side og få dit barns dag på plads. Men senest ved skolestart slutter de daglige referater voksen til voksen.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du involvere dig i dit barns skole

Nok godt det samme, for sådan set er det da også rart at snakke direkte med sit barn om dets oplevelser. Og faktisk er lige præcis skolebørn mellem 7 og 11 år særligt gode samtalepartnere – hvis de altså får tid og plads.

Dit skolebarn vil gerne dele oplevelser

”Lige dér har børnene sprog og analytisk evne, og de vil gerne realisere sig selv. Samtidig er de stadig interesserede i at dele deres oplevelser med forældrene. Så hvis børnene har mod og tryghed, kan familien skabe en fin samtalekultur,” siger Per Schultz Jørgensen, psykolog og tidligere formand for Børnerådet med mange års erfaring i at rådgive familier med børn.

Der er altså gode betingelser for at få en god snak med dit lille skolebarn, men alligevel kan vi forældre let blive overivrige efter at komme i kontakt med børnene og dermed komme til at spænde ben for kommunikationen.

Her må vi lære at tøjle vores bekymring og i stedet vente, til barnet selv er klar til samtale. For børn har sjældent lyst til et mindre forhør i samme øjeblik, du henter dem fra fritidshjemmet – ligesom vi måske heller ikke selv er klar til at fortælle kæreste eller ægtefælle om vores dag, så snart vi træder ind ad døren.

Det bedste, du kan gøre for at få gang i samtalen, er i virkeligheden at skabe oaser i hverdagen, der giver mulighed for samtale.

Lad barnet invitere til samtalen

”Det kan være under aftensmaden eller ved sengetid. Her skal være ro, så I har lejlighed til at tale sammen eller måske diskutere noget. Men det skal ikke være en påtvungen terapi, hvor nogen sidder i den varme stol. Det bliver kunstigt,” siger Per Schultz Jørgensen.

Derimod må situationen gerne være en rutine, hvor familien tager en runde, så både voksne og børn kan fortælle lidt om deres dag. Der skal ikke absolut være noget hver dag, og du skal ikke presse barnet til at fortælle, hvis det ikke har lyst. Men dit barn opdager hurtigt, at her et rum med mulighed for at komme til orde.

Ifølge Per Schultz Jørgensen er den vigtigste læresætning, du kan skrive dig bag øret, at det skal være barnet, som inviterer til samtale.

Lyt godt efter små åbninger, som du kan spørge ind til. Måske er det begyndelsen på en historie, hvis dit barn fortæller, at hun fik en sten i skoen i dag. Eller hun spørger, hvor højt man kan gynge uden at falde af.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at koncentrere dig

Dit barn begynder sjældent at fortælle med en indledning, som vi voksne ville gøre, á la ’ved du hvad der skete i dag’?

Derfor kræver det ekstra opmærksomhed at opdage, at dit barn faktisk gerne vil fortælle en historie. Og måske skal have nogle hjælpespørgsmål for at komme videre: ’Nå, hvad skete der så?’

Børn husker, præcis som voksne, bedst begivenheder, der er lidt ud over det sædvanlige. En kedelig dag er svær at fortælle om.

Og helt generelt kan du heller ikke regne med, at dit barn mestrer genfortælling før i 8-årsalderen.

Giv plads til lange pauser


”Børn bliver tidligt sprogligt velformulerede, og så tror vi egentlig, at de kan mere, end de kan. Først et stykke tid efter skolestart begynder børn at ligne voksne i deres evne til at beskrive begivenheder,” siger Per Schultz Jørgensen.

Du kan få en del mere samtale i gang ved simpelthen at holde lange pauser. Børn er ikke så angste for tavshed som voksne og forsøger ikke straks at udfylde et hul i samtalen med noget.

Lad dem bare gruble lidt og så pludselig vende tilbage med et indfald om en gyngetur eller en historie, der har gjort indtryk i dag.

’Hvordan er det gået i dag’? Et svært spørgsmål, vil du nok opdage, hvis du prøver at stille det til dig selv. Hvad har du selv fra arbejdsdagen, du kan dele med dit barn? Svaret på spørgsmålet bliver ret ofte kort og intetsigende: ’fint’, ’godt’, ’ok’ eller ’mmm’.

Stil konkrete spørgsmål


Spørg i stedet til konkrete oplevelser, der viser ægte interesse og engagement i dit barns hverdag. Det kan være de nye matematikopgaver, overraskelsen i madpakken eller skolens nye klatrestativ – konkrete ting, som du har en forhåndsviden om og derfor kan spørge mere detaljeret efter.

Det kan godt ske, at dit barn inviterer til en samtale på tidspunkter, hvor du ikke er nærværende. Køen i Brugsen, parkeringspladsen ved lillebrors vuggestue eller midt i tv-avisen er situationer, der bare ikke er velegnede til fortrolighed.

Per Schultz Jørgsensen forsikrer, at vi alle kan komme til at lytte halvt efter, fordi vi har travlt med vores eget. Men dermed er chancen ikke forpasset.

”Følg op på det, barnet har sagt, lidt senere. Sig for eksempel: ’Du fortalte mig noget i går. Det var noget vigtigt, og jeg har tænkt på det. Hvad var det egentlig, du mente?’” foreslår psykologen.

Kend din besøgstid

Når alle disse gode råd er givet, så er der lige en enkelt ting at tilføje. Du har et skolebarn nu. Og første lektion i den svære kunst at give slip er begyndt.

Hvis du ikke synes, at du får nok at vide om dit barns hverdag, så tænk lige en ekstra gang over, om det er dit eller barnets behov, du vil opfylde.

”Mange forældre har et kæmpe behov for at følge alt for meget med i deres børn liv – helt op til gymnasiealderen. Man kan godt forstå forældrenes behov, men børnene har brug for at turde selv uden forældrenes bekymring hængende over sig, hvis de ikke skal blive usikre og uselvstændige. Op gennem alderen bliver der jo naturligt mindre og mindre, som forældrene kan dele med børnene,” siger Per Schultz Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Test: Hvordan lærer dit barn bedst?

Se, hvad vi ellers skriver om: Skolestart