Gør dine børn til gode søskende
SPONSORERET indhold

Gør dine børn til gode søskende

Det betyder meget for os, hvilken rolle vi har i familien. Hver plads i søskendeflokken har sine kendetegn, og forældre skal se og anerkende de enkelte børn.

Af: Lene Outzen Foghsgaard Foto: Colourbox
11. dec. 2008 | Børn | Vores Børn

“Det er min lillesøster!”

Stoltheden er ikke til at tage fejl af hos mange børn, der bliver ”den store.”

For jer voksne er babyen et nyt, lille barn i familien, men for børnene er det ensbetydende med en helt ny rolle, en ny identitet, nu som søskende.

Forholdet til vores søskende betyder meget for os mennesker, faktisk er det tit den længste relation, vi kommer til at være i. Søskende har hemmeligheder, kampe og venskaber, der kan vare hele livet.

Familieterapeut Kirsten Kjems er ikke i tvivl om, at søskenderelationer er guld værd:
„Set fra et børneperspektiv er det fantastiske ved at have søskende, at man altid har én at lege med. De er ikke alene blandt voksne, men har et børneliv, som forældrene ikke er en del af. De har én at stå sammen med, en allieret.”

LÆS OGSÅ: Søskende lærer dit barn om fællesskab

Kirsten Kjems fortæller også, at børn lærer utroligt meget af at være søskende, fordi man skal udvise omsorg og tage ansvar. Konflikter mellem søskende kan ikke helt undgås, men faktisk lærer det børnene meget, og familien er en god ramme at løse problemerne i, fordi man ved, man er accepteret, og rammerne er trygge.

„Som andre gode relationer er den gode søskenderelation kendetegnet ved, at man føler sig anerkendt og respekteret. Det er trygt at være blandt søskende, fordi man ubevidst ved, at man er elsket og oplever en gensidig loyalitet.”

Selv om søskende har et fælles bånd og en samhørighed, er det også hårdt arbejde at have fået hinanden i al evighed – og skulle dele sine forældre imellem sig.

Opmærksomhed til alle børn

„Det er en stor oplevelse at få søskende og pludselig skulle dele fars og mors tid og opmærksomhed.” Familieterapeuten mener, at forældrenes måde at takle familieforøgelsen på er afgørende for, hvor nem eller svær en begivenhed det bliver for børnene. I familier med en bevidsthed om at tage godt vare på alle børn, klarer børnene det lettest.LÆS OGSÅ: Søskende – venner for livet„I selve situationen reagerer børn, uanset alder, instinktivt og ud fra følelserne. Et eksempel er mit eget barnebarn på fem år, der igennem flere år har sovet fint i sin prinsesseseng inde på værelset. Da så lillebror kom til for et halvt år siden og sov inde hos far og mor hver nat, blev hun ulykkelig. Hun ville også sove hos far og mor! Her nytter det ikke at bagatellisere og måske sige: ”Hold nu op med det pjat, du er stor og kan sagtens sove hos dig selv.” For det er ikke dét, det handler om.”

Typisk 1’er og 2’er

Ifølge Kirsten Kjems skal vi forældre være opmærksomme på ikke at fastlåse især den førstefødte som den store og ansvarlige. I forvejen vil første barn automatisk påtage sig et stort ansvar, fordi det ubevidst ligger i familien, at han eller hun skal videreføre traditionerne.Far og mor griber typisk ikke nær så meget ind i toerens liv, for dels har de ikke samme mængde tid, men de er heller ikke så nervøse for, hvordan det går. Det gik jo fint sidste gang.Hvor et etterbarn derfor ubevidst bliver den, der skal leve op til forældrenes forventninger og derfor påtager sig et større ansvar, bliver toeren mere fri og sig selv. Der ligger ikke samme åg af forventninger på toerens skuldre.Anderledes forholder det sig dog med midterbarnet, der godt kan blive lidt klemt mellem rollen som den store og den lille. Ifølge Kirsten Kjems skal man være særlig opmærksom på pigen eller drengen i midten – at de får råderum og tid med far og mor.LÆS OGSÅ: Myter om søskende„En af forældres største udfordringer, når det gælder søskende, er at give plads og rum til hvert enkelt barn. De store børn skal have opmærksomhed for deres egen skyld og ikke kun fordi, de er de store.”Et eksempel er barselsituationen, hvor mange er gode til også at huske at have en gave med til storebror eller -søster. Det er rigtigt set, og forældrene skal så huske at blive ved med at være opmærksomme – også på den store.

Opdrag søskende forskelligt

Kirsten Kjems forklarer, at det ikke handler om at være millimeterdemokratisk i forhold til ens børn, men om at fordele sol og vind, så der tages hensyn til det enkelte barn.

Hun henter et eksempel fra en familie, hun besøgte, hvor den store på fire år brød fuldstændig sammen, fordi lillesøster havde fået to gaver mere end ham. Det hjalp ikke, at mor og far bedyrede, at de havde fået for lige mange penge. Der var forskel, to gavers forskel, kunne broren konstatere.

Som forældre må vi nogle gange glemme opdragerrollen og forsøge at sætte os i øjenhøjde med barnet. Hvordan havde vi det ikke selv, når bror eller søster efter vores mening fik mere end os?

LÆS OGSÅ: Søskenderækken: Ældst, yngst eller midtimellem?

Den der fornemmelse af total uretfærdighed kan de fleste forældre med søskende selv genkalde sig.

“Det er okay, at den store er ked af det, sådan skal vi som forældre tænke. Jeg plejer at sige, at hvis forældre gerne vil opdrage deres børn ud fra ens værdier, så skal de behandle deres børn forskelligt – ud fra alder og personlighed. Måske den ene er en selskabsløve, mens den anden har brug for at være alene. Giv børn ret til at være forskellige og acceptér og elsk dem for det.”

ROLLER I BØRNEFLOKKEN:

Enebørn

Kan godt være lidt egenrådige, hvis de får overdreven opmærksomhed. Enebørn har typisk et godt selvværd og stor tiltro til egne evner.
Sammenbragte børn får automatisk lov til at beholde deres enebarnsposition.

Forældreråd: Giv barnet nære relationer til jævnaldrende, så de lærer samspillet med andre børn. Pas på ikke at inddrage dem for meget i voksenlivet. Især aleneforældre har en tendens til at gøre barnet til deres fortrolige. Det er for stort et ansvar at give et barn.

To søskende med aldersforskel på 3-4 år

Aldersforskellen på tre til fire år er som regel smertefri for begge parter, fordi den førstefødte har nået at etablere sig som et selvstændigt individ. Der har ikke været kamp om mor og far i de første vigtige år.

Forældreråd:
Traditionelt vil der være større forventninger til den ældste, der er tænkt til at føre familiens traditioner videre.
Pas på med at stille for høje krav til den store, og lad ikke den lille sno alle om sin finger.
Giv den lille alderssvarende ansvar og pligter, så han/hun oplever sig betydningsfuld.

Lad storesøster eller bror være fri for den mindre søskende engang imellem.

Pseudotvillinger – aldersforskel under tre år
Udviklingsmæssigt har begge børn en stærk binding til forældrene, men den førstefødte vil måske føle sig ”skubbet fra brystet” og opleve den næste i rækken som en konkurrent.

Forældreråd:
Forældrene har ikke samme overskud på grund af den lille aldersforskel, udfordringen er derfor at være der for begge børn. Giv tid hver for sig. Det er karakteristisk for drenge, der får yngre søskende og især søstre, at de oplever det som en voldsom begivenhed, hvor de blev pillet ned fra tronen.

Lillesøster overhaler nemt storebror, så rollerne byttes om, og hun bliver den ”store” lillesøster og han den ”lille” storebror. Tag ansvar fra den overansvarlige lillesøster.

Tre søskende

Med tre børn vil midterbarnet være den mest klemte – især med søskende af samme køn.

Forældreråd: Vær opmærksom på, at midterbarnet har brug for ekstra omsorg og alenetid med far og mor. Hvis aldersforskellen er større end seks år, vil børnene have roller som enebørn.

Flere end tre søskende

Med mange søskende, vil det være den, der er tættest på aldersmæssigt, eller den barnet føler sig mest knyttet til, som han eller hun oplever sin position i forhold til.
En lillesøster med en storebror og to mindre søstre kan sagtens føle sig grundlæggende som en storesøster.

Forældreråd:
Med flere børn i familien vil børnene naturligt opdrage hinanden og tage vare på hinanden, men husk, at det er far og mor, der sætter dagsordenen.