Sandt eller falsk: 6 myter om søskende
Er storebror den fødte leder, og lillesøster mere forkælet end de andre søskende i flokken? Vi tester myterne om betydningen af dit barns placering i søskendeflokken.
Søskende myte 1: Enebarnet bliver egoistisk – FALSK
Der findes ikke noget statistisk belæg for at sige, at enebørn bliver mere egoistiske end andre børn. At være egoistisk handler om, at man altid sætter sig selv først og synes, ens eget er det vigtigste. Det er klart, at et enebarn bliver set meget af sine forældre. Men det burde i teorien også kunne gøre, at barnet selv bliver bedre til at se andre og forstå deres reaktioner og følelser.
Søskende myte 2: Den førstefødte er mere intelligent, stræbsom og ansvarsfuld end de andre søskende – FALSK
Det er en myte, at ældstebarnet skulle blive mere intelligent end sine søskende. En norsk undersøgelse fra 2007 med 250.000 18-19-årige har ikke kunnet finde højere IQ hos førstefødte, men fandt, at forældre kan medvirke til, at barnet får en højere IQ gennem opdragelsen. Man kan heller ikke sige, at de førstefødte er mere stræbsomme end andre i søskendeflokken. Nogle undersøgelser viser faktisk, at førstefødte tager en længere uddannelse, mens andre undersøgelser viser det modsatte – for eksempel en nordamerikansk undersøgelse af uddannelsesniveauet blandt 70.000 børn i mellemstore familier.
LÆS OGSÅ: En fordel at være midterbarn
Søskende myte 3: Midterbarnet er klemt, sammenligner sig altid med andre og bliver aldrig tilfreds – FALSK
Man kan ikke sige det så firkantet. Om midterbarnet kommer til at føle sig klemt, afhænger af utrolig mange faktorer – som antal af søskende, fordelingen af køn, og hvor mange år der er imellem børnene. Men mest af alt afhænger det af, hvordan forældrene tackler de udfordringer, som mellembarnet har.
Søskende myte 4: Den sidstfødte er en forkælet ballademager, der aldrig bliver voksen og tager ansvar – FALSK
Det kan man faktisk ikke sige noget om. I nogle familier bliver yngstebarnet mere forkælet end de andre børn – og får måske lov til noget tidligere, end dets søskende fik. I andre familier vil yngstebarnet opleve, at det ikke blot har to opdragende forældre, men også nogle ældre opdragende søskende. Igen handler det meget om, hvor familien er på det tidspunkt, den sidstfødte ankommer. Hvis det er en lille efternøler, er der ofte et stort overskud – men hvis familien er meget presset på det tidspunkt, så gælder der noget andet.Dog viser det sig, at skuespillere og sangere oftere er sidstfødte. Men dette kan skyldes mest, at forældre har tendens til at give sidstfødte ‘lov til’ at træffe mere kreative valg gennem opvæksten, også med hensyn til uddannelse og job.
LÆS OGSÅ: Søskenderækken: Ældst, yngst eller midtimellem?
Søskende myte 5: Tvillinger har et særligt bånd, som knytter dem sammen, så de tænker og føler ens – LIDT SANDT
Ja, men det gælder faktisk ikke for så mange tvillinger, som man tror. Kun 15 % af alle tvillingepar har det der særlige soulmate-forhold. Det gælder for lidt flere enæggede end tveæggede. Dette særlige tilknytningsforhold bliver ofte af forældrene fejlopfattet som en afhængighedsproblematik, som gør, at man forsøger at skille dem ad. Men det behøver du slet ikke, det handler bare om, at børnene har en stærk tilknytning til hinanden, som under normale udviklingsvilkår naturligt vil aftage i takt med, at børnene bliver ældre.
Søskende myte 6: Søskende af samme køn får et bedre forhold til hinanden – IKKE NØDVENDIGVIS
Heller ikke kønssammensætningen påvirker søskendeforholdets kvalitet entydigt. Det er altså ikke sådan, at søskende har et bedreforhold med færre konflikter, hvis de er af hvert sit eller af samme køn.Ser man på tvillinger, kan man konstatere, at langt flere tvillinger af samme køn vælger hinanden som bedste ven, end tvillinger afhvert sit køn gør. Noget tyder altså på, at køn har en betydning, men der er ikke nogen ensidig sammenhæng.
LÆS OGSÅ: Søskende – venner for livet