Kit Kruse: Mor i 1950'erne

Hurtig ankomst

Jeg var én af de første i landet, der gik til fødselsforberedelse. Jeg havde fået at vide, at når jeg fik veer, ville der gå lang tid, inden jeg fødte.

Da veerne kom, ringede jeg til Bellevue Teatret og bestilte en yderplads, og så gik min mand, Jørgen, og jeg ind og så Show Boat.

Det var til syvforestillingen, og klokken 23.10 blev Lars født.

LÆS OGSÅ: 

Le Gammeltoft: Mor i 2010’erneMette Vibe Utzon: Mor i 1990’erneLone Dybkjær: Mor i 1970’erne

Lommepenge til mor

Mine forældre skaffede en halvandenværelseslejlighed i Jagtparken i Charlottenlund. Lars boede på det lille værelse, og Jørgen og jeg sov på en udtræksseng i stuen.

Mine forældre ville give mig lommepenge, men det ville Jørgen ikke høre tale om, for vi skulle klare os selv. Jeg var nødt til at arbejde, men jeg kunne heller ikke undvære det.

I min svigermors omgangskreds var de forargede og sagde ‘hvorfor i alverden render det pigebarn sådan rundt, mens Jørgen passer barnet!’. Det var min svigermor klog nok til ikke at fortælle mig før mange år senere.

Havde mælk nok til 4 børn

Seks uger efter fødslen vendte jeg tilbage til Sønderjyllandsskolen, hvor jeg underviste i svømning, gymnastik, tysk og dansk. Hver dag afleverede Jørgen barnevognen hos min mor. Hun gav Lars sutteflasker med min mælk.

Jeg havde så meget, at jeg kunne amme fire børn. Det, jeg havde til overs, solgte jeg til Fuglebakkens Børnehospital.

Jeg havde sådan et gummiforklæde med to huller til barmen og en tragt, der sad fast, og så trykkede og masserede jeg mælken ned i en beholder.

LÆS OGSÅ: Test – hvilken type mor er du?

Jeg fik mere for en liter modermælk, end jeg fik i timen som lærerinde.

Mor med hjerterum

En veninde fik barn samtidig med mig. Hun havde ikke mælk nok, og hendes søn, Per, fik dårlig mave af det, man gav spædbørn dengang – komælk blandet op med vand. Så jeg tilbød, at han kunne få hos mig. De boede i nærheden af skolen, så i frikvarteret løb jeg over gaden og ammede Per. Jeg syntes ikke, det var noget særligt. Jeg ville bare gerne hjælpe, hvor jeg kunne.

At være uselvisk som mor

Det var svært at blive mor. Det var vidunderligt! Tænk, at sådan et lille væsen var afhængig af én. Engang havde jeg gået og sparet op til et par slacks, jeg havde set i et vindue på Ordrupvej. Endelig havde jeg fået skrabet pengene sammen og cyklede med Lars bagpå ned til butikken. På vejen så vi en trehjulet cykel i et butiksvindue – Lars var helt vild. Så den kom med hjem, og jeg fik aldrig de slacks. Men det gjorde  ikke noget.

Kunne ikke blive gravid igen

Vi ville gerne have et barn mere, men jeg blev ikke gravid. Jeg var utrolig ked af det og følte, at jeg var helt forkert – for dengang var man forkert, hvis man ikke fik børn.

Jeg blev sendt op til Elskovs-Madsen, en læge på Gentofte Hospital. Han sagde, at jeg sikkert havde været gravid mange gange, men at jeg havde ‘hoppet det af’ mig. Så holdt jeg en pause med gymnastikken.

Tre måneder senere var jeg gravid med Bo.