Mette Vibe Utzon: Mor i 1990'erne

Egoisme kommer efter det at være mor

Jeg har altid troet, jeg skulle dø for en kugle i en eller anden borgerkrig som krigsjournalist. Men det blev jeg nødt til at pakke væk, da Emilie kom dumpende.

Det var ikke svært, for det at blive mor kom til at fylde enormt meget – og jeg havde så godt af at mærke, at der var noget, der var vigtigere end mig selv.

Det er helt banalt det, som det hele handler om: At man sætter noget andet før sig selv.

LÆS OGSÅ:
Le Gammeltoft: Mor i 2010’erne
Lone Dybkjær: Mor i 1970’erne
Kit Kruse: mor i 1950’erne

Fornuft eller ammeskema

Det var nyt land at blive mor. Jeg havde læst hyldemeter af bøger, men jeg lyttede for lidt til min intuition, for jeg syntes ikke rigtig, jeg havde nogen. Da Emilie blev født, brugte man stadig amme-skemaer, så jeg krydsede af: venstre bryst, højre bryst, så og så mange gange på en dag. Når hun skreg, tænkte jeg ‘hun kan ikke være sulten’. Det passede jo ikke med skemaet. Det resulterede i, at amningen gik i smadder. Heldigvis havde jeg en god sundhedsplejerske, som sagde ‘enten lægger du dig ned og ammer I 14 dage, ellers dropper du det!’. Så stoppede jeg. Emilie blev mæt – og jeg reddede min forstand!

Store krav til at være mor

Jeg havde det svært med alle de krav til, hvordan man skulle være over for sine børn. Indtil starthalvfemserne var der Sigrid Riise og Bogen om Barnet, og det var ligesom det. Nu kom der en meget bevidst generation af forældre. Alt skulle gøres så korrekt, og alle skulle være så enige.I børnehaven var der en anden forælder, der blandede sig i, at Emilie havde fået lov til at se Klokkeren fra Notre Dame – nu ville hans datter også have lov, og hvordan skulle han så forklare hende, at hun ikke måtte?LÆS OGSÅ: Test – Hvilken type mor er du?Jeg havde svært ved at se, hvorfor det var noget, man skulle blive enig med hele forældrekredsen om.

Oprør mod det korrekte

Jeg flippede på et tidspunkt, da børnenes far havde været til tandlægen med en af pigerne. Han kom hjem og sagde, at det så fint ud ‘men vi skal altså børste i cirkelrunde bevægelser, Mette!’. Der fik jeg nok og sagde ‘nej, jeg vil ikke!’. Det var svært nok at få børstet de tænder i forvejen, og nu kom der én og sagde, at vi gjorde det forkert!

Eftertanke om det at være mor

Jeg tog det nok lidt for alvorligt at blive mor. Hvis jeg kunne få årene med mine små børn igen, ville jeg gå mere ubekymret til det. De cirkelrunde bevægelser kom til at fylde for meget.

Jeg var så bange for at gøre noget forkert, at jeg ikke kunne overskue at gå ud at have det sjovt. Jeg gik ikke ned i gården og spiste, for ‘uh nej, det er så bøvlet, og så kommer de for sent i seng’.

Det er ikke, fordi man skal tage på Roskilde Festival i en uge, koste hvad det vil – men jeg kunne godt have haft det lidt sjovere og været en god mor.

For jeg var i bund og grund en god mor. Men jeg tror, jeg snød mig selv – og hele familien – for en masse glæder ved ikke bare at give slip og flyde lidt med.