Lene Espersen: ’Jeg blev kaldt ravnemor’

En novemberdag i 2001, hvor frosten bider i ruderne i et lille hus i Ugelbølle på Djursland, sætter den konservative politiker Lene Espersen og hendes ægtefælle, Danny Feltmann Espersen, sig ved bordet i køkkenet.

Lene Espersen kan få kaffekoppen til at balancere på maven, for hun er højgravid – og har adskillige grunde til at være lykkelig: De Konservative spås et glimrende valg, og som fødslen er folketingsvalget nært forestående.

Det ligger i kortene, at 36-årige Lene Espersen får en ministerpost, hvis blå blok vinder.

Hun har termin i december. Ikke den bedste timing, det ved hun. Lene Espersen ønsker sig brændende en ministertjans, men hun vil også være den bedste mor for sin søn. Kan de to roller forenes?

Det er det, de vordende forældre vender og drejer i køkkenet i Ugelbølle.

– Det ville være useriøst at takke ja til at blive minister og så gå på barsel i et år to uger efter, fortæller Lene Espersen.

– Men hverken min mand eller jeg ville ende i en situation, hvor vi ikke følte, at vi varetog forældreopgaven godt nok.

De ved, hvor skrøbeligt forældreskabet kan være. Et år tidligere ventede Lene Espersen parrets første barn og var mere end halvvejs i graviditeten, da hun blev utilpas. Hun havde svangerskabsforgiftning, og på Skejby Sygehus kom babyen – en lille pige – til verden ved kejsersnit.

Men hun stod ikke til at redde. Nu venter de deres andet barn.

Nybagt ravnemor

Det er 13 år siden, Lene Espersen indtog Borgen som shooting star og justitsminister, og 20 år siden, hun debuterede som christiansborgpolitiker. Siden da har hun fået endnu en søn, siddet i regering i ti år, bestridt tre ministerposter og stået i spidsen for De Konservative, indtil hun for to måneder siden skiftede den politiske karriere ud med stillingen som administrerende direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder. Hendes cv vidner om en ambitiøs kvinde, der på overfladen ikke har ladet sig slå ud af interne magtkampe, aggressiv presse og dårlige meningsmålinger, men har taget flere tæsk end en gennemsnitlig mor i den arbejdsdygtige alder. De første slag får hun få uger efter sin søns fødsel. Det nybagte forældrepar har lagt en minutiøs plan for, hvordan forældreskabet skal se ud, hvis Lene Espersen bliver minister. De er enige: Selvfølgelig kan det lade sig gøre, når familien hjælper til. – Danny holdt al sin ferie samt barsel, så jeg afleverede ikke Marcus et fremmed sted, fortæller Lene Espersen, som efter seks ugers barsel vender tilbage til Christiansborg – med sønnike på armen. Den nyslåede justitsminister er topmotiveret for at skabe resultater, og Marcus er en nem baby. Flere gange om dagen sætter Lene Espersen sig i et lokale bag ministerkontoret og ammer. – Det gav en enorm ro. Det var fuldstændig som en powernap at sidde og amme Marcus, husker hun og forklarer, at havde hun ikke mulighed for at amme, malkede hun ud, og så hjalp Danny. – Når min mand ikke kunne være der, var min mor, svigermor eller faster der. Om jeg sad i mit hus eller på min arbejdsplads, gjorde ikke den store forskel. Lene Espersen føler selv, at alt klapper. Pressen er imidlertid ikke ude med applaus for den måde, hun håndterer mor-rollen på. På avisforsider bliver hun udråbt til ravnemor, og en børneekspert udtaler, at ministerens barsel er alt for kort. Pludselig er hun Danmarks dårligste mor, og hendes kampe drejer sig om alt andet end politisk ideologi. – Det var så provokerende, at jeg skulle hænges ud, fordi jeg havde valgt at passe mit ministerjob, som jeg var stolt og beæret over, og samtidig organisere mig familiemæssigt, siger Lene Espersen. – Jeg vil tro, at mindst 200 mandlige ministre før mig har fået børn. Ingen af dem er blevet hængt ud som dårlige fædre, da de vendte tilbage – måske helt uden at holde barsel.

Livsværdierne udfordres

Alligevel nages justitsministeren. Posten er ikke et 8-16-job, og der er langt fra Christiansborg til Ugelbølle, hvor Marcus efter den første spæde tid opholder sig mest. Flere dage om ugen når hun ikke hjem, og når hun gør, er det, efter at han sover.

– Jeg så ham aldrig, for jeg tog hjemmefra kvart i seks om morgenen. Så jeg sagde til min mand: ‘Det er ikke holdbart. Jeg kan ikke have sat et barn i verden for kun at se det i weekenden.’ Det var ikke i overensstemmelse med mine værdier, fortæller Lene Espersen.

Danny Feltmann får derfor en stilling med base på Sjælland, de sælger huset og flytter til Birkerød, og Lene Espersens faster hjælper med pasning. Marcus bliver afleveret 7.30, og Lene henter ham igen 17.30. Hun vil også sin familie.

Selv om Lene Espersen bliver kaldt ravnemor, fungerer den nye model så godt for familien, at Marcus bliver storebror til Robert 20 måneder gammel, og de genbruger metoden: Far holder barsel, mor tager Robert med på job, og svigermor, mor og faster hjælper til.

Sådan glider familiens liv i flere år. Både Danny og Lene har travlt med karrieren, men prioriterer familien, så snart de har fri.

– Men siden mine børn har kunnet tale, har de sagt ‘læg telefonen fra dig!’. De følte, at jeg hele tiden arbejdede. Det er stadig et godt råd: Læg telefonen væk, eller sluk den, når man hygger sig.

Læs hele interviewet med Lene Espersen i januarnummeret af Vores Børn.

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Vi tester paraplyklapvogn

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: 10 bud på en god barndom