Redaktionen anbefaler: Vores bedste juletradition
SPONSORERET indhold

Redaktionen anbefaler: Vores bedste juletradition

Kravlenisser der dukker op om natten, juletræ pyntet med Lego-mænd og dekoration af peberkager med familiens yngste. Redaktionen deler ud af deres bedste juletraditioner – måske er der gode idéer til traditioner i jeres familie?

Af: Redaktionen Foto: Trine Bukh
21. dec. 2016 | Børn | Vores Børn

Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør – mor til Viggo på 5 og Otto på 2 

Redaktionen anbefalerJeg ELSKER december, og det er i høj grad nissens skyld. Han får børnene til at springe ud af sengen og hele familien til at skraldgrine flere gange om dagen, for det er virkelig en drillenisse vi har hos os. Han putter neglelak på børnenes tæer, når de sover, han maler nissehuer og grantræer på badeværelsesspejlet med tandpasta, putter pebernødder i støvlerne og appelsiner i jakkeærmerne og forleden havde han gjort ladcyklen klar med puder, tæpper og godter, så turen til børnehaven blev knap så kold. Han kan også finde på at lege med legetøjet om natten, eller holde fest for alle bamserne. Men ve den, der glemmer at stille lækkerier frem til ham. Så laver han virkelig ballade. Stolene bliver pakket ind i toiletpapir, legetøjet roder og der havner en kartoffel i sokken i stedet for en lille gave. Det er klart bedst, at være venner med nissen.

Vi køber juletræ hos spejderne, som børnene er med til at vælge, og al pynten, som ungerne har kreeret igennem tiden kommer op. Med en limpistol og et stykke snor som løkke, kan man desuden hurtigt omdanne Lego-mænd og andet småt legetøj til julepynt.

LÆS OGSÅ: Dyrk nisser og julemagi med dit barn

Sarah Galan, journalist – mor til Isabel på 2

Redaktionen anbefalerI år har Isabel fået u-lands-kalenderen for første gang. Det er ekstra hyggeligt for mig, fordi jeg selv havde den hvert år som barn. Hun hygger sig med at åbne lågerne i sin Nissebande-kalender hver dag, og når vi ser Nissebanden i Grønland på Ramasjang om eftermiddagen, er det sjovt at se, hvordan det, der var bag lågen om morgenen, på en eller anden måde passer til eftermiddagens afsnit af julekalenderen. Det bringer gode minder frem, og det er en ny/gammel tradition, vi helt sikkert vil holde fast i.En anden tradition fra min egen barndom, som Isabel hygger sig med i dag, er kravlenisser. Hver morgen når vi står op, snakker vi om, hvad der mon er sket i stuen om natten, og så går vi derind for at se, hvor der er ’poppet’ en nisse frem i nattens mulm og mørke. Der er fx en, som klatrer op ad fjernsynet, og en anden, som lister sig af sted henover et maleri. Jeg har lånt kravlenisserne af min mor, og Isabel elsker at kigge rundt, til hun begejstret kan pege og råbe ’dér er den!’LÆS OGSÅ: 12 julefilm dit barn vil elske

May Kjærsgaard, digital redaktør – mor til Hugo på 1,5

Redaktionen anbefalerHver december samler vi familiens yngste og dekorerer peberkager. Det er ikke hvert år det lykkes mig selv at bage – faktisk er det vist kun sket ét år – men ellers køber jeg mig til kagerne, laver skåle med forskelligfarvet glasur og en masse forskellig krymmel til at dekorere med. Det er både underholdende og lækkert. Faktisk bliver jeg gang på gang overrasket over, hvor lang tid selv de små kan bruge på projektet. Kagerne kan hænges på træet eller lægges i en fin kagedåse – hvis de overhovedet overlever så længe.

LÆS OGSÅ: Jul med børn: De 5 største udfordringer juleaften

LÆS OGSÅ: Første juleaften med junior

LÆS OGSÅ: Tænd julelys i hinandens øjne