“Vi flyttede 16 gange, og jeg gik på fem forskellige skoler”
26-årige Sarah Storgaard Jensen har valgt at bo i provinsen og skabe en stabil barndom for hendes søn Christian på fire år og hans nye lillebror. Selv opvoksede hun med fattigdom og flytninger.
Faktaboks
Lyt til dit barn, og giv ham faste rammer og guidelines.
Vis dit barn din egen menneskelighed ved for eksempel at indrømme, at voksne skælder ud, fordi de er kede af det. Så lærer dit barn at have omtanke for andres følelser.
Lær dit barn, at han er en del af fællesskabet, der får familiehjulet til at dreje rundt.
Da Sarah Storgaard Jensen var syv år, blev hendes forældre skilt, og moren stod tilbage i Vestjylland med en nyfødt søn og to piger på fem og syv. Moren var 25 og havde ingen uddannelse. Økonomisk smalhals og mange flytninger efter job og billigere bolig prægede Sarahs barndom. I dag prioriterer hun selv uddannelse og en sikker havn. Her er hendes historie:
To en ekstra uddannelse
Da mine forældre blev skilt, begyndte min mor at læse på handelsskolen for at give os bedre forudsætninger. Jeg kan se hende for mig ved spisebordet sent om aftenen med sine skolebøger, når jeg listede ud for at tisse. Derfor var det vigtigt for mig at tage en uddannelse, inden jeg selv stiftede familie. Da jeg alligevel røg ud i arbejdsløshed efter min barsel, tog jeg mig en uddannelse mere, for uddannelse er vejen til en stabil økonomi.Måtte tælle pengene
Min mor havde ikke et dankort, så vi skulle altid tælle pengesedlerne, inden vi gik i ABC for at handle. Den slags fyldte meget, så i dag sørger jeg for, at der er luft i økonomien, og tjekker netbank hver anden dag.Unødvendige flytninger
Min mor er uroligt anlagt. Hvis vi havde boet det samme sted mere end et år, begyndte hun at flytte rundt på møblerne, også inden mine forældre blev skilt. Hun var altid på jagt efter noget og udnyttede sine chancer optimalt, både af nød og af nysgerrighed.Bliv abonnent på Vores Børn, og læs meget mere om forældrerollen og opdragelse. Se de gode tilbud her! Også selv om det indebar, at vi måtte flytte. Vi har boet 16 forskellige steder, og jeg har gået på fem forskellige skoler. Nogle af flytningerne, synes jeg ikke, var nødvendige. Min mor sov ofte i stuen, fordi hun gik meget op i, at vi fik et værelse hver.Manglede rød tråd
Fordelen ved at flytte så tit er, at jeg er blevet god til at tale med fremmede mennesker. Men jeg manglede en rød tråd i min barndom. Hvor fedt er det lige at få en ny bedste veninde for så at blive skilt fra hende igen? Det har jeg prøvet flere gange. Alle mennesker har brug for et tilhørsforhold, og alle børn har brug for at vide, hvor de hører hjemme og hos hvem. De har brug for at have en rod, en base. Mine børn skal ikke flyttes så meget rundt. Nu bor vi her i en lille, tryg by i provinsen, og det bliver vi ved med.Gardering mod samme situation
Min mor har gjort det supergodt på de vilkår, hun havde. Det beundrer jeg. Jeg har bare valgt at gardere mig mod at havne i samme situation ved på forhånd at prioritere uddannelse og stabilitet – og finde en kæreste med samme indstilling. Skæbnen skal ikke bestemme så meget over mig.Mor som inspiration
Min mor har altid virket lidt stødt, når jeg har sagt, at jeg vil bo i et villakvarter, med en have og en flagstang med vimpel, for det er virkelig langt fra mine barndomshjem og kan måske virke, som om jeg ikke anerkender det, hun har gjort for os. Men det er faktisk hende selv, der har inspireret mig til at vælge en anden livsstil end sin ved blandt andet at tude os ørerne fulde med, at vi skal tage en uddannelse.
Hun har sparet mig for mange dumheder og gjort mig i stand til at rejse mig, hvis livet tager en uventet drejning, og jeg snubler. Hun læner sig ikke op ad en situation, men tager det bedste fra den og bygger videre på det. Den indstilling tager jeg med mig.
LÆS OGSÅ: Hvilken mor vil du være?
LÆS OGSÅ: “Min mor var misbruger og forsvandt, da jeg var syv år”
LÆS OGSÅ: Når dit barn skal skifte skole