Skal vi dele værelse?

Et barn skal da have sit eget værelse – det ligger dybt I mange af os, på linje med, at de skal have varmt og lækkert tøj, sund mad og pædagogisk korrekt legetøj. I starten kan du måske nemt afse plads i hjemmet til det lille nye familiemedlem. Men når nummer to så kommer til – og måske oven i købet er af det modsatte køn – har vi balladen. For er det nu blevet tid til at give afkald på voksensoveværelset eller indrette børneværelse i spisekammeret? Ikke nødvendigvis, for frem til fire-fem-årsalderen kan det faktisk være en fordel at lade børnene dele kvadratmeter med en søster eller bror. Det siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Deleværelset gør nemlig dine børn sociale, lærer dem om ‘dit og mit’ og at respektere andre. Derudover kan det være rigtig hyggeligt at bo sammen som små – og så er det for de fleste børn dejligt at have nogen at sove sammen med.

“Der er noget trygt i at dele værelse, ikke mindst når man sover. Hvis den ene vågner eller ikke kan sove, kan han eller hun se og høre den anden, og det giver tryghed. Så er man ikke helt alene i mørket,” siger Margrethe Brun Hansen.

Del værelset op
Skal deleværelset blive en succes, kræver det dog en indsats fra din side. Det starter, når du indretter værelset. Her er du nødt til at respektere, at dine børn er forskellige – måske især hvis de er af hvert sit køn – og at den store forkromede inretnings-harmoni næppe kommer til at indfinde sig, i hvert fald ikke I denne del af dit hjem. Storebror Lukas vil måske have Spiderman på væggen, mens lillesøster Emma er til lyserøde prinsesseting, og det harmonerer jo ikke særligt godt i samme rum. Men det er bare ærgerligt, understreger Margrethe Brun Hansen, for hvert barn bør have mulighed for at sætte sit præg på sin egen del af værelset.

“Ligesom vi voksne har vores fine stuer og samtalekøkkener, har børnene også brug for at have et sted, der viser, hvem de er. Her skal de have lov til at afprøve en masse ting, hvad end det gælder musik, lege eller udsmykningen på væggen”.

Det handler ikke kun om indretning – det handler om identitet. “Børn skal finde ud af, hvem de er, og hvem de vil være. De afprøver en masse roller gennem hele barndommen, og det er med til at forme dem som mennesker og skabe deres identitet,” siger Margrethe Brun Hansen.

Når hvert barn har sin egen del af rummet og sine egne ting, får barnet både den psykologisk vigtige følelse af at eje noget og en naturlig respekt for andres ting. Det lærer at spørge, hvis det vil låne andres ting, og det er en vigtig social lektie.

På samme måde, som det er vigtigt, at børnene har hver deres del af værelset, er det også en god idé, at de har et fælles område, hvor de kan mødes og lege sammen. Her kan I opbevare det legetøj, som begge børn synes er sjovt at lege med, og der kan for eksempel være et bord, de kan sidde og tegne eller bygge med klodser ved.

Hver sin puttetid
Om natten kan det være ekstra hyggeligt at have bror eller søster hos sig, men det kræver selvfølgelig, at de to små ikke spolerer hinandens nattesøvn. Ifølge Margrethe Brun Hansen vil de fleste børn fra halvandet til tre år fint kunne dele værelse, også når de skal sove, men du skal selvfølgelig overveje, om netop dine børn vil trives med at sove sammen, uden at der bliver fest og ballade til langt ud på natten.

Derimod er det ikke nødvendigt, at de kommer i seng på samme tid – tværtimod. Børn har forskellige søvnbehov, alt efter hvor gamle de er, og hvis du putter Lukas på fire år samtidig med lillebror på halvandet, får storebror heller ikke opfyldt sit behov for at mærke, at netop han er den store. Det kan ikke blot resultere i problemer med at få ham til at sove, men også i jalousi.

Vil du gerne have hele puttesituationen ‘overstået’ under ét, fordi du gerne vil have lidt tid for dig selv og med din partner bagefter, så prøv i stedet at involvere den store. Spørg ham for eksempel, om han ikke vil hjælpe med at putte, hente sutten eller synge godnatsang for den lille, inden han eller hun selv bliver puttet.

Vil ikke forstyrres!
Når dit barn bliver fire-fem år, begynder det at få mere brug for privatliv – at kunne lukke døren og være i fred. Nu begynder barnet måske også at have venner med hjem, og så er det rart at have sit eget værelse at kunne trække sig tilbage til.

“Barnet har brug for at vise sine kammerater, at ‘her bor jeg’. Her bestemmer jeg, her er min seng og mit legetøj og den fine lampe med prinsesser – også selv om lillebror bor i den anden ende af rummet,” siger Margrethe Brun Hansen.

Er det ikke muligt at give børnene hver deres værelse, bør I i stedet lave regler, så I undgår søskendeslagsmål på værelset. Aftal, at den, der har legekammerater med hjem, har værelset, og så må den anden lege i stuen, foreslår Margrethe Brun Hansen.

Opstår et ‘akut’ behov for privatliv, kan du hjælpe det enkelte barn til at få lidt fred ved ikke at tænke så meget i værelser som i ‘rum’ – med afskærmninger kan du nemlig lave små rum, som kan opfylde behovet for privat leg. Du kan

for eksempel indrette garderobeskabet med lyskæder i loftet og måske et fint forhæng for døren eller lægge tæpper over spisebordet og trylle det om til en kæmpehule. Det gælder blot om at bruge fantasien – så er der plads til alle.