-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
10 gode huskeregler, når du skal vælge farver til dit hjem
Når vi vælger farver i det daglige, er det ofte ud fra nogle personlige og følelsesmæssige forudsætninger. Og det er også fint at navigere efter, men farverne har også hver især forskellige funktioner og evner, som kan hjælpe med konkrete udfordringer i vores hjem og fremhæve eller skjule fordele og detaljer.
Danskernes farvehistorie
De farver, vi maler vores hjem med, fortæller en masse om den tid, vi lever i – og der er meget at lære ved at kigge ned igennem lagene af maling.
Historisk set har brugen af farver altid været dyrere end ikke at bruge farver. Jo flere penge, du har til at dekorere med, jo mere farveoverskud viser du.
Fattige folk kalkede deres huse, borgerskabet dekorererede. I 1800-tallet er man glade for tunge farver som mørkebrun, okseblod, mørkegrøn og stormønstrede tapeter og guldtryk. Her finder man også brunlakeret og imitationsmalet træværk, der skulle ligne marmor og andre materialer, det ikke var.
Man var ikke så optaget af dagslys i borgerskabets malede hyggestuer, hvorimod køkkenerne havde hvidkalkede vægge og måske en klar blå. Det havde også et praktisk formål og var lettere at holde rent.
Farveholdningen ændrer sig omkring 1900-tallet og i årene efter. Der kommer hele Art Deco-bølgen med lysere farver, men man begynder også at kigge mere på det arbejdende folk. Simpelheden bliver et ideal, og kunstnerne tager til Skagen og lever som fattige fiskere og både maler og indretter med nogle klarere, lysere farver.
Tiden med lyse tapeter begynder her sammen med de klare, gladere limfarver. Man dyrker lyset, og det ærlige håndværk begynder at være et begreb, man værdsætter – så nu må man gerne se, at træværket faktisk er træ.
Det næste store brud kommer med funktionalismen, der begynder i 1920’erne, men især 30’erne, 40’erne og frem. Arkitekturen bliver demokratiseret, og det hele bliver meget enkelt. Det er først her, de hvide vægge begynder at dukke op.
Men funktionalismens huse var mere farverige, end vi måske går og tror, for på et sorthvid foto ser en lysegrøn væg hvid ud – og du skal bare kigge ind i nogle af de store arkitekters egne huse og se, hvordan de legede med dagslyset i farverne på vægge og lofter.
Det sidste, der er sket, er, at den hvide væg for alvor kommer og skyller ind over os ca. hver tiende år. Folk er blevet glade for at male træværk, radiatorer og lofter i farver igen – de har ellers været hvide de sidste 40 år. Nu maler folk tingene grønne og gule, og vores indretning er meget mere legende. Tidligere farvesatte man efter funktionen af rummet, nu farvesætter vi efter, hvordan man vil føle i rummet.
Kilde: Farvearkæolog og konservator Anne Marie Steensberg