-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
10 gode huskeregler, når du skal vælge farver til dit hjem
Når vi vælger farver i det daglige, er det ofte ud fra nogle personlige og følelsesmæssige forudsætninger. Og det er også fint at navigere efter, men farverne har også hver især forskellige funktioner og evner, som kan hjælpe med konkrete udfordringer i vores hjem og fremhæve eller skjule fordele og detaljer.
Danskernes farvehistorie
De farver, vi maler vores hjem med, fortæller en masse om den tid, vi lever i – og der er meget at lære ved at kigge ned igennem lagene af maling.
Historisk set har brugen af farver altid været dyrere end ikke at bruge farver. Jo flere penge, du har til at dekorere med, jo mere farveoverskud viser du.
Fattige folk kalkede deres huse, borgerskabet dekorererede. I 1800-tallet er man glade for tunge farver som mørkebrun, okseblod, mørkegrøn og stormønstrede tapeter og guldtryk. Her finder man også brunlakeret og imitationsmalet træværk, der skulle ligne marmor og andre materialer, det ikke var.
Man var ikke så optaget af dagslys i borgerskabets malede hyggestuer, hvorimod køkkenerne havde hvidkalkede vægge og måske en klar blå. Det havde også et praktisk formål og var lettere at holde rent.
Farveholdningen ændrer sig omkring 1900-tallet og i årene efter. Der kommer hele Art Deco-bølgen med lysere farver, men man begynder også at kigge mere på det arbejdende folk. Simpelheden bliver et ideal, og kunstnerne tager til Skagen og lever som fattige fiskere og både maler og indretter med nogle klarere, lysere farver.
Tiden med lyse tapeter begynder her sammen med de klare, gladere limfarver. Man dyrker lyset, og det ærlige håndværk begynder at være et begreb, man værdsætter – så nu må man gerne se, at træværket faktisk er træ.
Det næste store brud kommer med funktionalismen, der begynder i 1920’erne, men især 30’erne, 40’erne og frem. Arkitekturen bliver demokratiseret, og det hele bliver meget enkelt. Det er først her, de hvide vægge begynder at dukke op.
Men funktionalismens huse var mere farverige, end vi måske går og tror, for på et sorthvid foto ser en lysegrøn væg hvid ud – og du skal bare kigge ind i nogle af de store arkitekters egne huse og se, hvordan de legede med dagslyset i farverne på vægge og lofter.
Det sidste, der er sket, er, at den hvide væg for alvor kommer og skyller ind over os ca. hver tiende år. Folk er blevet glade for at male træværk, radiatorer og lofter i farver igen – de har ellers været hvide de sidste 40 år. Nu maler folk tingene grønne og gule, og vores indretning er meget mere legende. Tidligere farvesatte man efter funktionen af rummet, nu farvesætter vi efter, hvordan man vil føle i rummet.
Kilde: Farvearkæolog og konservator Anne Marie Steensberg