-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Nem DIY: Sådan pifter du dine gamle vaser op
Med fimo-ler kan du lave nogle helt unikke dekorationer på genbrugsvaser og urtepotter. Se her hvordan du opnår de flotte resultater.
Vaser med mintgrøn pynt
Materialer:
- Fimo-ler i mintgrøn og hvid
- Plasticrulle til udrulning af leren eller pastamaskine eller specialmaskine til fimoudrulning
- Udstansere til kagepynt
- Hobbykniv
- Glasvase
- Keramikvase
Sådan gør du:
Blomstervase:
- Rul den mintfarvede fimo flad, og tryk blomster ud med en kagestanser.
- Pres blomsterne fast på glasvasen. Tril små hvide kugler og pres dem fast i blomstermidten.
- Bag vasen 20 minutter i ovnen.
- Når vasen er bagt og kølet af, så tjek at blomsterne sidder godt fast ellers tag dem af enkeltvis og giv dem en klat lim på bagsiden.
Vase med skiver:
- Tril en tyk pølse i mintgrøn. Udrul et hvidt rektangel, der passer i størrelsen til pølsen.
- Pak pølsen ind i den hvide fimo. Den hvide fimo skal ikke overlappe, skær den i stedet ren, og sørg for at enderne lige præcis mødes. Gnid med fingrene, så samlingen bliver usynlig.
- Skær pølsen i skiver, og tryk dem fast på vasen – begynd nedefra og lad dem overlappe. Tryk skiverne godt sammen, så de ikke skal limes bagefter – for at der ikke skal komme fingeraftryk og mærker, så bag vasen i 15 minutter i ovnen ved 110 grader, når du er halvvejs – evt. oftere.
- Lad de øverste skiver gå om på vasens inderside, for at få en pæn finish.
- Bag vasen i ovnen, som angivet på pakken.
Sådan bruger du fimo
- Leren skal gennemarbejdes, ellers kan den sprække og bule under arbejdet. Rul den ud igen og igen til den er smidig.
- Der kommer nemt støv og urenheder i fimo-leren. Hænderne skal derfor være helt rene, og har du lige arbejdet med en kraftig farve, skal du også vaske hænder, da den vil smitte af på den lyse fimo. Kommer der urenheder i fimoen, kan det fjernes ved at lægge et stykke tape over og trække det af.
- Man kan bruge en kagerulle (som skal være helt ren) til at rulle fimo-leren flad, men det er nemmere at bruge en speciel maskine, som sælges i Panduro, eller bruge en pastamaskine (det har vi gjort)
- Fimo skal bages længe for at hærde – i princippet natten over i en lun ovn. Men pas på den hvide ler. Får den for megen varme, bliver den brun. Følg anvisningen på pakken.
- Fimo-ler klæber godt på alle flader i fugtig tilstand, men når den er bagt, bliver den helt glat. Derfor kan nogle af delene løsne sig og må limes fast med lim efter bagningen i ovnen. Du kan også bage pynten på bagepapir i ovnen og lime den fast bagefter, men så får de små dele ikke vasens rundede form ogdet færdige resultat vil få et andet udtryk.
- Bagetiden er lidt svær at angive præcist, da det afhænger af ovnen og tykkelsen på arbejdet. Vi har bagt det meste på 110 grader i 20 minutter – de tynde blomster behøver ikke så lang bagetid, prøv dig frem.
Annonce
Urtepotteskjuler
Materialer:
- Fimo-ler i turkis, lyseblå, hvid og lyserød
- Plasticrulle til udrulning af leren
- Pastamaskine eller specialmaskine til fimoudrulning
- Udstansere til kagepynt
- Hobbykniv
- Drikkeglas
Sådan gør du:
- Ælt lyserød og turkis fimo sammen, og tril en tynd pølse til blomstermidten.
- Tril 5 hvide pølser og tryk dem sammen omkring blomstermidten, som kronblade. Tril 5 lyseblå pølser og pres dem i trekantform og pres dem ind imellem de hvide kronblade med trekantspidsen indad.
- Rul et tyndt, lyseblåt rektangel ud (med pastamaskinen indstillet på 2), der passer i størrelsen til blomsterrullen, og pak den ind – den lyseblå fimo skal ikke overlappe, skær den i stedet ren, og sørg for at enderne lige præcis mødes.
- Gnid med fingrene, så samlingen bliver usynlig.Skær pølsen i tynde skiver. Sæt skiverne på glasset begynd nederst. Der må gerne være et lille mellemrum imellem hver.
- Når du har sat 2-3 rækker på glasset, ruller du henover dem med den lille plasticrulle, så stykkerne bliver fladere og hænger helt sammen. Arbejd forsigtigt, så fladen bliver jævn. Fortsæt arbejdet på denne måde.
- Bag glasset i ovnen som anvist på pakken.
Vase med lilla pynt
Materialer:
- Fimo-ler i lilla og lysegul
- Plasticrulle til udrulning af leren eller pastamaskine eller specialmaskine til fimoudrulning
- Udstansere til kagepynt
- Hobbykniv
- Glasvase
Sådan gør du:
- Tril en lang pølse i lilla fimo, og del den i tre. Rul lysegul fimo ud (med pastamaskinen indstillet på 2) i 3 rektangler, der passer i størrelsen til de lilla ruller, og pak dem ind – den gule fimo skal ikke overlappe, skær den i stedet ren, og sørg for at enderne lige præcis mødes.
- Gnid med fingrene, så samlingen bliver usynlig. Saml de 3 ruller.
- Udrul et lilla rektangel, og pak de tre ruller ind som beskrevet ovenfor. Sørg for at rullen er helt samlet. Skær tynde skiver og pres dem fast på glasvasen.
- Klem dem i facon og sørg for at de sidder helt tæt sammen, så der ikke skal limes efter bagningen.
- Bag i ovnen som angivet på pakningen.