Sarah Tiedt
Sarah Tiedt

Sarah Tiedt løfter sløret for ny kærlighed efter bruddet med Türker Alici

Influenceren fortæller, at hun snart rejser til Gambia, og at hun får selskab af en helt særlig person. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Den tidligere realitydeltager Sarah Tiedt åbner nu lidt op om kærlighedslivet efter bruddet med ekskæresten Türker Alici, og denne gang tager hun det i sit eget tempo.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Sarah og Türker mødte hinanden efter deres deltagelse i "Paradise Hotel", hvor Sarah deltog i sæson 15 og Türker i sæsonen efter. Parret gik ud som par offentligt i 2019, og i april 2023 fik de sammen datteren Kadera. Parret brød med hinanden i marts 2025, men fortalte først offentligt om bruddet i juni samme år.  

I Ekstra Bladets podcast "Single", hvor Lissa Paustain er vært, fortæller Sarah, at forholdet til ekskæresten i dag er både godt og velfungerende, og at parret deler datteren i en 7/7 ordning. 

– Vi har et mega godt forhold til hinanden, og vi snakker ofte sammen, fortæller hun.

I januar delte Türker, at han havde fundet kærligheden på ny, og det møder bestemt opbakning fra Sarah. 

– Jeg synes, at hun virker sindssygt cool og mega sød. Og nu hvor Türker skulle finde en anden, så synes jeg faktisk, at han har fundet en, hvor jeg føler, at det er en som, jeg kan være tryg ved, og en der kan tage sig af mit barn.

Men det er ikke kun Turker, der er kommet videre. Sarah afslører nu, at hun selv har en særlig person, der fylder meget i hendes liv.

– Jeg skal til Gambia med en, jeg har ses med siden juni sidste år, afslører hun overfor Lissa. 

Og selvom hun ikke ønsker at sætte navn på den nye mand, indrømmer hun, at nogle måske allerede kan gætte, hvem han er, da han er et offentligt ansigt i nogle kredse. Dog er relationen stadig i sin spæde start, og de tager det stille og roligt. 

– Vi har kendt hinanden i mange år. Ti år har vi kendt hinanden. Og vi er i en fase, hvor vi er ved at finde ud af, hvad vi har gang i. Det er en lang proces. Nu har det stået på siden juni sidste år, og vi er stadig i en fase, hvor vi bare lærer hinanden at kende efter mange år, hvor vi ikke har snakket.

Samtidig fylder overvejelserne om offentlighed også i hendes beslutninger omkring forholdet, men for nu holder Sarah altså kortene tæt ind til kroppen.