Året der gik: Det skal "X Factor"-deltagerne synge i aften
Konkurrencen spidser til, og nu skal deltagerne kaste sig over helt nye hits.
Det blev Thomas Blachmans gruppe 44m2, der måtte forlade sangkonkurrencen sidste fredag, efter de endte i farezonen sammen med Rasmus Djurhuus.
Dermed stod Blachman i den ubehagelige situation at skulle stemme en af sine egne deltagere ud. Dermed er Drew Sycamore nu den eneste dommer, der fortsat har alle sine deltagere med i konkurrencen.
Artiklen fortsætter under videoen:
I aften går det endnu en gang løs. Og aftenens tema er: ”Året der gik”. Det betyder at både dommere og deltagere har valgt sange, der er udgivet i 2025, og endnu en gang spænder musikvalgene bredt.
Publikum kan se frem til alt fra danske popsange til internationale hits - heriblandt numre fra Justin Bieber, Myles Smith og flere af årets mest markante udgivelser.
Du kan se, hvordan det går deltagerne i "X Factor" på TV 2 fredag klokken 20.00 og på TV 2 Play.