-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
8 løg du kan plante ud efter blomstring
Lad foråret eksplodere i din stue, mens du venter på, at lyset, varmen og alt det grønne dukker op i haven. Løgene og det, de gemmer på, er en vårfest uden lige, og de kan genbruges i haven, når de takker af indenfor.
Det myldrer frem med forårsfristelser hos blomsterhandleren. Nyd blomsterne indenfor, og plant dem senere ud i haven, hvor de vil blomstre igen og igen.
Her har vi samlet 8 smukke løgplanter, som er lige til at plante ud i haven:
Krokus
Der findes flere krokusarter og endnu flere sorter, ligesom der er hybrider (krydsninger). Krokus er en knoldvækst, og kigger du godt efter, kan du ane en lys hinde ved bladene, hvilket er lavblade, der beskytter planten, når den arbejder sig op gennem jorden. Krokus breder sig, så dyrk dem et sted med god plads.
Krokusblomster åbner sig helt, når de kommer ind i varmen, og her vil de sprede den dejligste forårsduft. Krokus er smuk i bedene, men også fine i græsplænen, og de når at visne ned, inden du skal i gang med græsslåmaskinen.
Våriris
Våriris er den flotteste lille plante med naturlig blomstring i marts. I begyndelsen er bladene korte, men de vokser yderligere, når blomsterne visner. Der er udviklet flere pragtfulde sorter, og én af dem er ’Katharine Hodgkin’ med det fineste mønster på blomsterne. Hvis du vil dele knoldene, kan du forsigtigt gøre det efter blomstring.
Vintergæk
Vintergæk er en robust lille én, der trodser sne og kulde i årets første måneder. Planten breder sig flittigt, og når klyngerne bliver for tætte, er det en fordel at grave dem op og dele dem – husk at få løgene i jorden med det samme, for de kan ikke klare udtørring. Når frøkapslen er moden, bøjer stilken sig mod jorden, og hvert frø har et lillebitte vedhæng, et myrelegeme, som myrer gerne bærer til nye steder i haven.
Krinolinearcis
Det er ikke uden grund, at denne skønne vækst hedder krinolinearcis, for det tragtformede bibloster ligner den yndigste nederdel med en fin kant. Ikke kun blomsterne deler navn med en beklædningsdel, for de tynde, brune blade yderste på løget kaldes tunika. De fleste løgvækster har tunika, dog ikke liljer. Krinolinenarcis er lidt sart og vil gerne stå i en krukke eller i stenbedet og hjælpes gennem vinteren med et tildækket voksested. Denne krinolinenarcis hedder ’Julia Jane’.
Persisk skilla
Persisk skilla er én af de første planter, der dukker op i haven, ofte allerede i februar. Så snart den er kommet op af jorden, begynder de første blomster at folde sig ud, og planten vokser stille og roligt og når en sluthøjde på omkring 10 centimeter. De bedårende blomster er blåhvide med en karakteristisk blå midterstribe på hvert blosterblad.
Kostfuglemælk
Hos kostfuglemælk er der samlet op til tyve smukke blomster i en halvskærmlignende klase. I haven har planten brug for at vokse et solrigt sted, for at de stjerneformede blomster folder sig ud. Kostfuglemælk udvikler mange sideløg, så der er gode forudsætninger for at få mange dejlige planter.
Vibeæg
Vibeæg er noget særligt med sine sælsomme ternede blomster. Navnet er opstået, fordi blomsterknopperne minder om vibens mønstrede æg. Lader du vibeæg sætte frø, kan du samle dem og selv beslutte, hvor nye planter skal dukke op, men du skal være tålmodig, for der går let fem år, før frøplanterne udvikler blomster.
Perhyacinter
Der findes flere slags perlehyacinter, men almindelig perlehyacint er, som navet antyder, den hyppigste. De små perlelignende blomster sidder tæt sammen på skaftet, og hver enkelt lille perle er således en blomst. Løgvæksten bliver op til 18-20 centimeter høj, og når blomstringen er omme, udvikles dekorative vingede frøkapsler.