Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Æbleskiver – julens lækreste opskrifter

Æbleskiver: En elsket juletradition

I Danmark har vi mange skønne juletraditioner og en af dem er hjemmelavede gammeldags æbleskiver, der er et sikkert hit blandt børn og voksne og typisk serveres til julearrangementer i daginstitutioner, på skoler og arbejdspladser op til jul med flormelis og syltetøj. 

På de fleste julemarkeder er de også gode at varme sig på – gerne med et rygende varmt glas gløgg eller varm kakao med flødeskum.

vis
mere

Hvorfor hedder det i grunden det?

Der er jo ikke æbler i. Og dog - oprindeligt blev navnet brugt om skiver af æble, som blev vendt i æg og mel og stegt i smør på panden. Som f.eks. denne variant med skiver af æbler bagt i beignetdej

Men efterhånden vandt de kuglerunde æbleskiver mere og mere indpas og i den klassiske julefortælling Peters Jul fra 1866 blev den 'moderne' form for æbleskiver omtalt - og nogle år senere optrådte de også i H.C. Andersens eventyr Krøblingen.

Æbleskiver

I dag sværger de fleste til den helt klassiek variant bagt på en dej lavet af kærnemælk, æg, mel, sukker, natron og kardemomme, som man nemt kan piske sammen, og bage i en æbleskivepande. Og når basisdejen er lavet, er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man vil lave og servere den lækre julespise – dejen kan varieres ved at tilsætte æblestykker, hakket chokolade, klatter af syltetøj, og ja sågar brieost kan man komme i midten af de små lækre runde julegodbidder.

Man kan også bage dem med et stykke kogt æble i midten, som lægges i, inden æbleskiven vendes på panden. Her på siden finder maser af gode opskrifter og inspiration – prøv f.eks.:

Desværre er hjemmebagte variant ikke så udbredt i dag, hvor mange vælger at købe færdige æbleskiver fra frost, som hurtigt kan bages i ovnen. Og det er i grunden lidt synd, for det er slet ikke så besværligt at lave dem selv fra bunden, som man skulle tro.

Dejen er hurtigt pisket sammen og så er det bare bagningen, der tager noget tid, alt efter hvor mange æbleskivepander (og arme) du har til rådighed. Men findes der noget mere julet og hyggeligere, end duften af nybagte æbleskiver, der breder sig i hele huset, mens de voksne får sig et glas gløgg og ungerne klipper julehjerter?

Her på siden finder du vores bedste og mest julede opskrifter på æbleskiver fra Hjemmet, Hendes Verden, ALT for damerne og boligliv.

Mangler du lidt mere inspiration til julehyggen, eller et godt bud på, hvad du kan servere til dine æbleskiver, så prøv at se her:

God fornøjelse – og rigtig glædelig jul.