Emil Midé Erichsen og Troels Kløvedal
Emil Midé Erichsen og Troels Kløvedal

Emil rørt til tårer: Går i farfars fodspor

Emil Midé er optaget som særligt æresmedlem. 

logo herognu HER&NU HN

Pinseferien skulle vise sig at blive nogle dage, som Emil Midé Erichsen sent vil glemme. 

LÆS OGSÅ: "Løvens Hule"-investor kan nu kalde sig milliardær

- I pinsen holdt jeg et oplæg til Langturssejlerforeningens Pinsetræf (FTLF). Da jeg var færdig, blev jeg overrasket med foreningens fineste æresbevisning: den gyldne sekstant og titlen som æresmedlem. Det tog virkelig fusen på mig, og jeg er dybt rørt over anerkendelsen, skriver Emil i et længere opslag på Instagram

- Min farfar var den første, der modtog den gyldne sekstant i 1993, da jeg var 3 år gammel. Jeg er den 10. i foreningens 40-årige historie, så det er en eksklusiv klub, jeg nu er blevet en del af. 

Emil er meget stolt og rørt over prisen, og som man kan se i videoerne, er det svært at fremstamme i rigtige ord blandt tårerne. 

- Jeg kan godt føle, at det næsten er lidt snyd at få så meget anerkendelse for noget, som rigtig mange danskere gør – nemlig at sejle langt. Vi var jo “bare” dem, der blev vist på tv. Men jeg er meget taknemmelig for prisen, fordi jeg tolker det som et tegn på, at I, langturssejlere, synes, jeg forvalter mit talerør på en okay måde – på vegne af os som gruppe. 

LÆS OGSÅ: "Nak & Æd" søger ny vært: Er det dig?

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Ifølge Emil er det ikke kun hans pris.

- Det vigtigste budskab for mig er, at denne anerkendelse ikke kun tilfalder mig. Den bør i særdeleshed også tilfalde Theis – jeg havde aldrig sejlet jorden rundt uden ham – samt min bror Alfred og mine forældre. Det var aldrig blevet en fjernsynssucces, hvis ikke vi havde gjort det sammen som familie og i fællesskab løftet lanternen videre fra vores far, svigerfar og farfar, Troels. Jeg er ydmyg over for det talerør, jeg er blevet givet. Hvis jeg kan være så heldig at så et frø og måske få nogen til at drømme – så er det sgu noget af det fineste, jeg overhovedet kan forestille mig at bidrage med.

LÆS OGSÅ: Kongeparret overrasker på Færøerne: Hemmelig gæst

Se den rørende video herunder: