Ældre mand med stok og lyseblå sweater sidder smilende ved et bord udendørs.
Gregers Dirckinck-Holmfeld blev 93 år.

Gregers Dirckinck-Holmfeld er død

Journalist og tv-vært Gregers Dirckinck-Holmfeld er død.

logo herognu HER&NU HN

Gregers Dirckinck-Holmfeld er død efter en længere periode med sygdom. Han blev 93 år gammel og var i sine sidste øjeblikke omgivet af sine nærmeste.

Det oplyser hustruen Grethe på 76 år til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Gregers Dirckinck-Holmfeld og Grethe Dirckinck-Holmfeld i 2023.
Gregers Dirckinck-Holmfeld og Grethe Dirckinck-Holmfeld i 2023.

Gregers blev en kendt tv-vært, da han i en årrække stod i spidsen for underholdningsprogrammer, som især blev sendt om lørdagen. Op gennem 1980'erne var Gregers vært på "Her er dit liv", hvor han kidnappede kendte. Programmet kunne tiltrække et par millioner seere hver gang.

Han voksede op på Østerbro i København. I sine unge år sang han i Københavns Drengekor og blev senere student fra Sct. Jørgens Gymnasium.

Artiklen fortsætter under videoen:

Gregers havde en musikfaglig baggrund med flere års studier ved Københavns Universitet, hvorefter han begyndte sin karriere som musikanmelder. Senere arbejdede han som journalist og redaktør på flere aviser.

Efter tiden i tv-branchen beskæftigede han sig med kulturjournalistik, og sideløbende med sit arbejde skrev han også bøger.