-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
-
Janni Ree afslører ferieplaner
-
Janni Rees store lettelse: Naboen kom hende til undsætning
-
Janni Ree fyret
-
Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem

TV 2 blåstempler Martin Brygmann: Tilbage på tv
TV 2 har valgt at genudsende julekalenderen "Jesus og Josefine" - nu forklarer de årsagen.
TV 2 offentliggjorde i starten af ugen, hvilke julekalendere de i år vil vise på kanalen. Foruden kanalens nye julekalender "Valdes jul - vintermiraklet", som er en efterfølger af "Valdes jul - Skovens vogter", vil seerne også kunne nyde flere tidligere julekalendere, som er tilbage.
LÆS OGSÅ: "Valdes Jul" afslører nyt cast
Artiklen fortsætter under videoen.
TV 2 Play varmer op til jul allerede fra november, hvor det vil være muligt at se "Valdes jul - Skovens vogter'"på TV 2 Play. I december kan man se "Pyrus i alletiders eventyr" på TV 2 Play, mens "Jesus & Josefine" kan ses både på TV 2 Play og i eftermiddagsfladen på TV 2.
Sidstnævnte julekalender blev sendt for første gang i 2003 og genudsendt i 2009.
Julekalenderen handler om pigen Josefine, som ikke kan lide jul. Hun kommer ind i en butik, der ejes af den mystiske Thorsen, hvor hun finder et lille krybbespil, som fungerer som en tidsmaskine. Den bringer hende tilbage i tiden til Nazaret omkring år 12. Der møder hun Jesus som barn, og deres historie udvikler sig.
Blandt skuespillerne i julekalenderen er Martin Brygmann, der også har skrevet titelsangen til julekalenderen, som han synger med Julie Berthelsen.
Martin Brygmann kom i noget af et stormvejr, da han i juni 2024 blev omtalt i DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", hvor otte kvinder uafhængigt af hinanden fortalte, hvordan de har oplevet grænseoverskridende og krænkende adfærd fra en mandlig, dansk artist.
I dokumentaren blev der ikke sat navn på den mandlige artist, men forud for publiceringen af dokumentarserien har entertaineren Martin Brygmann selv fortalt offentligheden i et opslag på sociale medier, at han er en af de anonymiserede mænd i dokumentarserien.
Flere medier, herunder Nordisk Film, DR og filmselskabet bag "Grusomme Mig 4", tog dengang afstand fra Martin Brygmann efter dokumentaren. Som følge heraf er Martin Brygmann fjernet fra "Grusomme Mig 4", og han vil ikke længere være Far i de kommende "Far til Fire"-film, mens han også selv valgte at aflyse alt de kommende måneder efter.
Martin Brygmann selv forsøgte dengang at få fjernet dokumentaren, inden den blev udgivet, da han mener, at DR og Impact Tv, der står bag dokumentaren, angiveligt har dokumenteret "alvorlige faktuelle fejl og direkte manipulation".
– Alligevel er der fastholdt en historie, som tegner et billede af mig, der er meget langt fra, hvem jeg er. Historierne er fordelt over 20 år, bygget op omkring tanker, følelser og sexistisk efterrationalisering, skrev Martin Brygmann blandet andet dengang.
TV 2 forklarer genudsendelse
Nu er han tilbage på TV 2 i "Jesus og Josefine", hvor han spiller en central rolle som Josef.
TV 2 forklarer HER&NU, hvilke overvejelser de har haft med at genudsende en julekalender med Martin Brygmann.
– Vi har altid grundige overvejelser, inden vi vælger at genudsende en julekalender. Vi mener godt, at vi i år kan genudsende ‘Jesus og Josefine', som Martin Brygmann har en rolle i, oplyser TV 2.
HER&NU har ønsket et mere uddybende svar på, om dokumentaren og Martin Brygmanns påståede adfærd i branchen har spillet en rolle i forhold til deres overvejelser om at genudsende, men det spørgsmål er de ikke vendt tilbage på.
Udover de nævnte genudsendelser, kan man som altid også se "The Julekalender" på TV 2 Charlie og TV 2 Play i december.