Martin Miehe-Renard til pressemøde på 'Tivolirevyen' 2026
Martin Miehe-Renard til pressemøde på "Tivolirevyen" 2026

Grov beskyldning fra Martin Miehe-Renard: Bubber stjal min idé

Martin Miehe-Renard beskylder Bubber for at stjæle en idé til en julekalender, men Bubber afviser blankt.

logo herognu HER&NU HN

25 års nag kom pludselig til overfladen, da Martin Miehe-Renard gæstede podcasten ”Det’ sørme, det’ sandt, det’ julekalender”.

LÆS OGSÅ: Tim Schou er blevet far: Se billedet her

Artiklen fortsætter under videoen:

Her beskyldte den 69-årige instruktør pludselig Bubber for at have stjålet hans idé og brugt den til ”Jesus & Josefine” og for at være grunden til, at en femte omgang af Pyrus aldrig blev lavet. Ifølge Martin skulle der have været en afsluttende sæson med bibelske fortællinger og fokus på moral og etik.

– Han var blevet børne- og ungdomsredaktør på TV 2. Det var en frygtelig, frygtelig ødelæggende tid for børne-tv. Jeg siger det rent ud. Jeg hænger ham simpelthen ud her, fordi han var en katastrofe! Og det eneste, han brød sig om, var det, han selv lavede. Det endte også med, at han stjal ideen og lavede ”Jesus & Josefine” i stedet for, påstår han i podcasten. 

Bubber, 61, er chokeret over beskyldningerne, som han aldrig har hørt før og kalder en direkte løgn. 

– Vi udviklede ”Jesus & Josefine” fra bunden sammen med Nikolaj Scherfig, Bo Hr. Hansen, Adam Price og Cosmo Film. Det, jeg kom med, var idéen om, at det skulle handle om Jesu fødselsdag. Og helt ærligt: Martin Miehe-Renard er den sidste, man ville stjæle en idé fra, siger han til B.T. og tilføjer, at der ikke findes noget værre end ”gamle sure mænd”.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

HER&NU-forsidebillede fra uge 1 med nytårstema. Der er blandt andet historier om de kongelige horoskoper for 2026.
HER&NU uge 1