Forpremiere på "Paradise Hotel" 2026, Cirkusbygningen
Foto: Lars E. Andreasen
Karl Weihe i panik: Mistede alt inden indtjekning på hotellet
"Paradise"-Karls yndlingsfarve er ikke lyseblå.
Inden Karl Weihe
kunne træde ind på "Paradise Hotel" for tredje gang, stod han over for et helt
uventet problem. Hans kuffert var forsvundet.
Artiklen fortsætter under videoen:
– Jeg har en
sjov historie omkring min kuffert. De blå shorts (Som Karl har på i programmet, red.), det er ikke min egen. De blev
købt fra H&M, fordi min kuffert ikke var dukket op. Det var et kæmpe
problem for mig, men heldigvis havde vi en god fotograf, så han fik det løst,
fortæller Karl til Realityportalen, da vi møder ham til pressedagen forud for
den nye sæson.
De shorts, paradisoen taler om, er de babyblå badeshorts, han har på i sin introduktionsvideo på Instagram.
Realitystjernen var ikke selv tilfreds med de babyblå shorts, men på Instagram, er de et hit, fortæller han.
– Jeg var
ikke så glad for de blå shorts, men jeg er stadig den, der får flest likes på
Instagram, så det går fint, siger han med et smil på læben.
Men situationen
var mere alvorlig end bare et par shorts. Karl frygtede, at han ikke ville få
sin kuffert i tide til indtjekningen på hotellet.
– Jeg gik
helt i panik. Må jeg slet ikke komme ind på "Paradise" nu, fordi jeg skal vente
på min kuffert? Heldigvis fik jeg den dagen inden, jeg skulle tjekke ind, og det
var jeg virkelig glad for, fordi jeg kan ikke klare mig uden alle mine hud- og
hårprodukter. Jeg manglede hele molevitten, forklarer han afslutningsvis.