Mathias Zanka Jørgensen til Elle Awards på D'angleterre 2026

Mathias 'Zanka' Jørgensen om nyt projekt: "Jeg har meget at lære"

Mathias 'Zanka' Jørgensen var i byen fredag for at suge til sig fra modeeksperterne. 

logo herognu HER&NU HN

Den tidligere landsholdspiller i fodbold og FC København talent Mathias 'Zanka' Jørgensen har efter sin karriere på fodboldbanen kastet sig over et nyt og noget anderledes projekt. 

Sammen med sin hustru, Nanna Jatta, har han skabt børnetøjsbrandet Bobbens Dept, som startede med et fokus på secondhandmarkedet, men som efterfølgende er blevet til et tøjmærke. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Fredag var Mathias til ELLE Awards for at få inspiration til virksomheden. 

– Jeg har et børnetøjsbrand, jeg arbejder hårdt på. Jeg har fundet ud af, hvor svært det er, og det er blandt andet derfor, jeg er her i aften for at hive et par tricks fra de lidt mere garvede i den her branche, for jeg har meget at lære, siger Mathias, der stoppede med fodbolden i sommer. 

– Jeg har accepteret, at jeg nu er i en periode, hvor jeg kan udforske andre ting i mit liv. I fodboldens verden kommer der tilbud ind på de underligste tidspunkter, så jeg har ikke hundrede procent besluttet mig for det ene eller andet, men lige nu nyder jeg alt det andet, som livet har, og jeg har virkelig savnet at være hjemme i København. 

Mathias er flyttet fra Los Angeles, hvor han spillede for storklubben LA Galaxy, og tilbage til Danmark. 

Hør hele videoen med Mathias øverst i artiklen.