Kristian Lindegaard og Mette Sommer

Mette Sommer afslører: Kæresten har også friet

Mette Sommer friede først til kæresten, men nu afslører hun, at Kristian Lindegaard også har været på knæ.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det var egentlig Mette Sommer, der gik på knæ for kæresten Kristian Lindegaard for to år siden. Men nu viser det sig, at parret har sagt ja til hinanden hele to gange.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Den tidligere Bachelorette-stjerne Mette Sommer friede til Kristian Lindegaard under en fisketur i Queenstown i New Zealand den 24. februar 2024. Her fik hun det svar, hun havde håbet på.

– Ja, selvfølgelig vil jeg det, lød det fra Kristian Lindegaard i videoen, efter han havde givet Mette et kys.

På det tidspunkt havde parret allerede holdt deres forlovelse hemmelig i knap et år. I et opslag på Instagram afslørede Mette dengang, hvordan frieriet var kommet til.

– På en fisketur efter regnen havde lagt sig, skete der noget, som jeg havde tænkt på, inden jeg vidste, at lille Sigurd lå i maven, skrev hun.

Men nu afslører Mette, at historien ikke stopper dér. I denne uges afsnit af "Marcus og Realitypanelet" fortæller hun nemlig, at Kristian Lindegaard også har været på knæ for hende.

– Han havde det lidt mærkeligt med, at det var mig, der havde friet til ham, fordi det ville han jo gerne, fortæller Mette.

Men så slog Kristian til, og så fik han lov til at fri til Mette. 

– Da vi var på barselsrejse, efter vi havde fået Sigurd, der var vi i Thailand. Og så havde han en ring med, så det var sådan en helt almindelig aften, fortæller Mette.

Dermed har de to nu hver især prøvet at stille det store spørgsmål, og hver især fået et ja.

Parret har også begge en forlovelsesring.

– Jeg havde lavet en ring til ham, og så fik jeg en ring af ham, fortæller Mette.

Lyt til ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.