Mie til premieren på "Robinson Ekspeditionen" 2026

Mie Fitness klar til barn nummer to: Nu afslører hun planen

Mie Fitness håber på at udvide familien og gøre sønnen Luka til storebror, og første skridt kan blive taget allerede i næste måned.

logo herognu HER&NU HN

For to år siden blev Mie Fitness mor for første gang, da hun fik sønnen Luka. 

Siden har de to været en lille familie, og hvis det står til Mie, skal der snart tilføjes endnu et medlem til flokken.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Hun håber nemlig på at blive gravid igen, så Luka kan blive storebror. Det afslører hun til Realityportalen til premieren på "Robinson Ekspeditionen" sæson 27. 

– Ja, det tænker jeg, at han skal. Jeg starter jo meget gerne inseminering her i næste måned. Det er i hvert fald planen.

Og hun er ikke i tvivl om, at Luka vil tage godt imod rollen som storebror.

– Han elsker små børn. Han elsker virkelig babyer, så jeg tror, at han bliver en megagod storebror. Altså virkelig en god storebror.

Klar til endnu en graviditet

Mie ved fra første gang, at en graviditet kan være en stor omgang for kroppen. Alligevel tager hun det kommende forløb med ro.

– At være gravid, synes jeg jo, er en helt vanvittig proces for kroppen, men det er jo også ligesom det, der skal til. Så jeg tror, det er bare at tage det, som det kommer, fortæller hun.

Hun er også forberedt på, at hverdagen kan blive endnu mere travl med to børn.

– Jeg tænker, at jeg har travlt nu. Jeg får nok endnu mere travlt med to, men sidste gang gik det jo megafint, så det skal det også nok gøre den her gang.

Trives med livet alene

Sønnen Luka fik hun med en mand, som ikke er i billedet. Derfor har hun valgt at blive insemineret denne gang. 

Og udsigten til at stå alene med to børn skræmmer heller ikke Mie, der også nyder at være alene. 

– Jeg frygter ingenting. Jeg synes, det er megafedt at være alene. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke rigtig godt gad have en partner på et eller andet tidspunkt, fortæller hun.

Samtidig nyder hun friheden ved selv at kunne træffe beslutninger om opdragelse. 

– Jeg kan også helt vildt godt lide bare at tage teten selv og være den der står for opdragelsen. Og det er jo noget af det, jeg faktisk synes, er det fedeste ved at være forælder.

Du kan se hele interviewet med Mie Fitness øverst i artiklen.