Martin Vindfeldt i "Alene i Vildmarken".

Så du uheldet i "Alene i vildmarken"? Sådan går det med Martins finger i dag

Et blodigt uheld med en kniv betød, at Martin Vindfeldt måtte forlade DR-programmet.

logo herognu HER&NU HN

De havde kun lige slået lejr i den finske vildmark, da kniven smuttede.

Og det endte med at kostede makkerparret Martin Vindfeldt og Zein Al-khafaji deltagelsen i den nye sæson af DR1's "Alene i vildmarken".

Artiklen fortsætter under videoen:

Martin, der til daglig styrer en outdoorlinje på en ungdomsskole sammen med Zein, kæmpede med myggene mens han snittede træ til et bål.

Desværre var han så uheldig at skære sig dybt i en finger.

Og kniven var så skarp, at den første stoppede ved knoglen.

Derfor besluttede han sig for at tilkalde tv-holdets paramediciner.

- Fordi jeg arbejder meget med mine hænder til daglig, så kunne jeg mærke, at det ikke bare var, at jeg havde stukket mig. Smerten var anderledes, end den plejer at være, og det blev jeg forskrækket over. Og så udviklede det sig, mens lægen var der, til, at jeg faktisk slet ikke kunne bruge det yderste led af min finger, og det skræmte mig. Jeg kunne ikke finde ro i det, fortæller han til dr.dk

Martin Vindfeldts finger er siden helet.

- Der er lidt følelsesforskel i fingeren, ellers er jeg fuld funktionsdygtig. Alt er fint, siger Martin videre.

Martins exit - der blev den hurtigste i programmets historie - kostede også Zein hans plads i konkurrencen.

Det tog han dog meget pænt.

- Vi var nødt til at grine lidt af det hele, fordi det var jo en mega ærgerlig og røvsituation, vi stod i. Vi gav hinanden plads til at kunne snakke med familien derhjemme og lande i det, det nu blev til. Og sætte et fint punktum, slår Zein Al-khafaji fast overfor dr.dk