Sarah Grünewald til Elle Awards på D'angleterre 2026

Sarah Grünewald har talt med Martin Johannes Larsen: "Mit hjerte er knust"

Sarah Grünewald er ked af det og mener, at man skal kunne begå fejl og sige undskyld for at lære noget. 

logo herognu HER&NU HN

Lige nu er TV 2 havnet i noget af en shitstorm efter at have vist programmet "Alle elsker Rasmus", der er en fire måneder lang prank på Rasmus Wallbridge. 

Bag pranken står blandt andet hans bedste kammerat Martin Johannes Larsen, der er gode venner og tidligere "Vild med dans"-kollega med Sarah Grünewald, som HER&NU mødte fredag aften til ELLE Awards. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Sarah er overrasket over hele situationen og over programmet, som hun ikke mener burde være lavet. Selv har hun talt med både Martin og Rasmus under- og efter programmet. 

– Jeg har talt med Martin af mange omgange. Mit hjerte er knust. Der er ingen mennesker, der fortjener sådan noget her, siger Sarah, der ikke ønsker at gå i detaljer med, hvordan Martin har det. 

Martin har selv offentligt sagt undskyld, og han har trukket sig som vært på "Nytårsfesten" på TV 2 i kølvandet på programmet. Ifølge Sarah bør man kunne acceptere en undskyldning og komme videre. 

– Det er vildt, hvordan grænserne for, hvordan vi behandler hinanden, er rykket. Vi er sat i verden for at lære, begå fejl, sige undskyld og blive bedre mennesker. Vores digitale verden begynder at fjerne os fra hinanden som mennesker. Hvis vi ikke kan begå fejl og sige undskyld, så tror jeg, vi er et svært sted. Det gør mig rigtig ked af det. Jeg har været ked af at opleve tonen, fortæller Sarah. 

Sarah ønsker ikke at fortælle, om hun selv er blevet spurgt, om hun vil være med i programmet "Alle elsker Rasmus". Hun ønsker heller ikke at fortælle, hvorvidt hun synes, at Martin burde have sagt nej til programmet. 

– Lige nu vil jeg vente på den undersøgelse, der er sat i gang. Jeg tror, der kommer mange nuancer i den her sag, siger Sarah og slutter sin pointe om, at man skal kunne begå fejl og lære af dem. 

Se hele videoen med Sara Grünewald øverst i artiklen.