Simon Kvamm er vært, når 'Simon siger' har premiere på TV 2 og TV 2 Play 10. oktober.

Simon Kvamm får sit eget tv-program

Simon Kvamm er ikke færdig med at lave tv, og nu får han sit eget program på TV 2. 

logo herognu HER&NU HN

Simon Kvamm brød i den grad igennem tv-skærmen, da han var dommer i "X Factor" på TV 2. Selvom Kvamm er færdig i "X Factor", så er han ikke færdig med at lave tv, og TV 2 er ikke færdig med at have ham på skærmen. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Bygget på en lyst til at eksperimentere og til at skubbe på for at få andre til at eksperimentere inviterer Simon Kvamm nu otte af sine musikerkolleger tilbage til det miljø, der står hans hjerte nær. 

I "Simon siger", der kan ses på TV 2 Play og TV 2 fra 10. oktober, indtager Simon Kvamm rollen som programmets vært og højskoleforstander. 

På højskolen præsenteres musikerne for programmets kreative benspænd og udfordringer, og seerne får et unikt indblik i deres samarbejde, inden det hele kulminerer i liveoptrædener foran publikum.

– Jeg har altid drømt om at opfinde mit eget tv-program, og med det her koncept har jeg en fornemmelse af at bruge alt, hvad jeg har lært, og af at trække på erfaringer fra alle de felter, jeg har betrådt i underholdningsbranchen. Min fornemmelse er, at programmet balancerer noget, der både er inspirerende at deltage i som musiker og interessant og sjovt at kigge på som seer, siger Simon Kvamm i en pressemeddelelse. 

Fire af de otte artister, der har sagt ja til at gøre, hvad Simon siger, er TopGunn, Martin Hedegaard fra Saveus, Mumle og Peter Sommer.