Person i afslappet tøj står ved murstensvæg under pressemøde for 'Sommerdahl' sæson 7.
Mathias Käki Jørgensen.

"Sommerdahl"-skuespiller i babylykke: Skal være far

Skuespilleren Mathias Käki Jørgensen skal være far for første gang.

logo herognu HER&NU HN

"Sommerdahl"-skuespilleren Mathias Käki Jørgensen kan snart kalde sig far.

Artiklen fortsætter under videoen:

Under en ferie i Chicago afslører Mathias og kæresten, Line Hvid, at de venter deres første barn sammen.

På Instagram deler parret en række billeder fra den amerikanske storby ledsaget af den enkle tekst:

- Mom and dad in Chicago.

Det er en meget lykkelig Mathias, der bekræfter over for HER&NU, at parret venter en søn til november.

- At blive forældre er jo uden tvivl den vigtigste og største titel vi begge får lov til at få i det her liv. Så vi er selvfølgelig begge meget spændte og glæder os, fortæller Mathias. 

Parret har offentligt dannet par siden 2024, og til daglig bor de sammen på Amager. Nu venter et nyt kapitel, når de snart bliver forældre for første gang.