Prins Vincent og prinsesse Josephines konfirmation.
Prins Vincent og prinsesse Josephines konfirmation.

Tvillingernes tætte bånd: Det kalder Vincent sin søster

I forbindelse med tvillingernes konfirmation, gav de deres første solo-interview, og her blev der ikke lagt skjul på deres tætte bånd til hinanden.

logo herognu HER&NU HN

Prins Vincent og prinsesse Josephine er i dag konfirmeret i Frederiksborg Slotskirke, og efter den kirkelige begivenhed stillede de sig foran den fremmødte presse til deres første solo-interview. 

Som tvillinger har mange et særligt bånd, og der er ingen tvivl om, at de royale tvillinger kan nikke genkendende til den teori. Kærligheden til hinanden var i hvert fald ikke til at tage fejl af under interviewet. 

Her kom det også frem, at Vincent har et sødt kælenavn, når han omtaler sin søster Josephine. Det kom allerede frem ved første spørgsmål, da han skulle svare på, hvad han har glædet sig mest til ved konfirmationen. 

– Vi har glædet os utrolig meget til denne dag, hvor Fine (Josephine red.) og jeg kan fejres sammen. Vi er utrolig glade for at vores venner og familie kommer og fejrer min og Fines specielle dag i dag. Mit største ønske er bare, at mig og Fine får en utrolig god dag i dag, fortæller Vincent til den fremmødte presse. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Flere spørgsmål gik også på, hvordan det er at skulle dele dagen, når kronprins Christian og prinsesse Isabella kunne fejre dagen alene. 

– Det giver mig meget støtte, at jeg kan læne mig op ad hende, hvis jeg ikke svarer, og jeg er utrolig glad for at have Fine ved min side og gå igennem alt sammen, siger Vincent, mens Josephine svarer på samme spørgsmål:

– Jeg kunne slet ikke forestille mig at blive fejret uden ham, og det ville ikke være en speciel dag uden ham. Det er altid meget rart at have en støtte ved siden af sig, som man ved, man kan stole på.