Nemt og saftigt grydebrød: Hvedebrød
SPONSORERET indhold

Nemt og saftigt grydebrød: Hvedebrød

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Dette lækre brød smager både godt til morgenkaffen og passer også perfekt på middagsbordet. Det bages i en gryde og er super nemt at lave.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Tia Borgsmidt
29. apr. 2020 | Opskrift | Hendes Verden
1 brød

Ingredienser

  • 10 g gær
  • 5 dl vand
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • ca. 750 g hvedemel, gerne tipo 00
  • 1 spsk. olie, gerne mandelolie

Sådan gør du:

  1. Rør alle ingredienser til dejen godt sammen, har du en køkkenmaskine, så brug den. Dejen må gerne røres i 10 min., det giver en god konsistens.
  2. Smør en skål med olie. Kom dejen i, og vend den rundt i olien. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur ca. 8-10 timer eller natten over.
  3. Stil en god solid gryde (se box nederst på siden) i ovnen, og varm ovn og gryde op til 250 gr. Hæld dejen på et stykke bagepapir i en stor klump på midten af papiret.
  4. Dump forsigtig bagepapiret med dejen ned i gryden, uden at du brænder dig. Læg låg over. Bag brødet 30 min.
  5. Tag låget forsigtigt af, der kommer meget varm damp ud, og bag brødet yderligere 15 min. ved 225 gr.

Anbefalet til dig