Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Paprikagryde
Foto: Line Thit Klein

Paprikagryde

Paprikagryde med kål og æbler

Alt smager godt i en flødesauce med paprika! Derfor er der næsten ikke grænser for hvad du kan komme i af rester.

45 minutter
Print

600 g rester af ris, pasta, kød og grøntsager
200 g kål, f.eks. hvid- eller rosenkål
2 løg
2 æbler
½ l piskefløde
2 spsk paprika
salt og peber
1-2 spsk æbleeddike

Brød, ris, perlebyg, quinoa eller kartoffelmos til servering.

Sådan gør du:

Skær de kogte/stegte eller utilberedte rester i mundrette stykker. Skær kål, løg og æbler i grove stykker, fjern kernehusene. Kom alt op i en gryde, rør rundt, læg låg på, og sæt gryden i ovnen på 200 grader eller på komfuret i 30 minutter. Smag til med salt, peber og eddike, og servér med tilbehør som f.eks. brød, ris, perlebyg, quinoa eller kartoffelmos.

TIP Brug rester af kogt og stegt kød, grøntsager og svampe, eller brug de sidste grøntsager fra skuffen. Du kan også med stor succes smide rester af pasta og ris i den store gryde. Tilføj sødme fra æbler, og din gryderet er i hus.

SE OGSÅ: Restelasagne med ægte bechamel-sauce

Se, hvad vi ellers skriver om: Simremad, Kål, Æble, Aftensmad og Efterårsmad